HK:
Kun en privilegeret kan handle, som du skriver, hvis denne har dine værdier.

Den fattige spiser, hvad der er, og varmer sig, som det bedst lader sig gøre.

Livet er først og fremmest overlevelse, dernæst reproduktion, men ja. Man skal engagere sig med andre i forhold til ens værdier og formåen.

*
HK:
Jeg forguder ikke bevidstheden. Jeg er den.

Jeg er langtfra passivt til stede i verden, da bevidstheden og eksistensen smelter sammen til én aktiv virkelighed.

*
CITAT af mig:
Det er nok stadig min antagelse.

Min erfaring er, at man selv medvirker til sin virkelighed ved at handle på de værdier, man har.

Derved kan man ikke være passiv – men ja, også ved ikke at handle. Ikke at handle kan vel også være et valg?

Hvad er det, der siges: Som man sår, høster man, og de fleste ved nok, at forholdet til medmennesker i de fleste tilfælde klart er udslagsgivende i forhold til ens ageren.

Et smil og et venligt svar kan man komme langt med, og har man lidt indsigt – eller bare er god til at lytte især – kan der i kontakten opstå en fortrolighed og et givende samvær.

*

Når der er tale om Helligånden, er vi i det religiøse, hvor legemet forstås som Guds tempel, og hvor Guds ånd kendes på det, Bibelen kalder Åndens frugt.

Altså handling og oplevet erfaring til Guds ære.

Ateisten har også et legeme og må nødvendigvis også have et ”gudsrum”, ellers er dette menneske fortabt bibelsk.

Når jeg bruger bibelske billeder som "Helligånden", "det indre kammer" eller "gudsrum", er det ikke udtryk for en religiøs tro, som jeg har gået og skjult.

Min pointe er:

Bibelens folk havde menneskelige erfaringer, som de gav et religiøst sprog.

De troende må have haft og har, formoder jeg, adgang til et ”gudsrum” – først og fremmest for at kunne tro, men også for at kunne vise Åndens frugt.

Og ikke-troende kunne have loven skrevet på hjertet, som Paulus skriver. For at træde ind i det rum må vores "hverdagsånd" – tankerne om indkøb og aftensmad – vige pladsen.

Så når jeg skrev:

… så er det jo, fordi mennesket over en bred kam er ens.

Bibelen siger, vi er skabt i Guds billede, og det gælder vel også de ikke-troende.

Det er Gud, som drager, står der, men man må jo vide, hvem/hvad der drager, og hvor dette møde skal finde sted.

Paulus taler netop om egen ånd og Guds ånd. Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn – og derved får mennesket en bestemt plads i livet.

Så når denne Ånd giver en status i kraft af gerninger, skal den også have et sted at leve… dette mener jeg også både kan findes og opleves uden en Guds tilbedelse. Bibelen taler jo også om nogen, der har loven skrevet på hjertet:

Romerne 2

*

*Åndens frugt:

Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.
Galaterne 5

.

"Jeg forguder ikke bevidstheden. Jeg er den." Tikka


Ok - men hvorfor skrev du så ikke at du var lodret uenig med Tor Nørretranders?

Jeg troede du gengav Tor Nørretranders fordi du fandt noget væsentligt sandt hos hvad han skriver i Mærk Verden. Men jeg kan så forstå at han ikke har gjort indtryk på dig tværtimod.

Hvorfor bragte du dit indlæg om Tor Nørretranders tanker i Mærk Verden uden at fortælle os andre at du er lodret uenig med ham.







Ja de Karismatiske HelligÅnds Gaver glemmer du som sædvanlig - jeg ved ikke hvorfor men som om Åndens Frugt er det hele der er at sige om den sag.

Guds Ånd eller HelligÅndens vidunderlige forunderlige gerninger med os er hos Paulus så meget meget mere end det Paulus opremser som specifikt Åndens Frugter.

-0-0-



Jeg forstår ikke "gudsrum".

Mener du der er to rum eller flere rum.

Ifølge kristendommen er det netop Gud og Guds Ånd der kommer til os og hjælper os med fx indkøb og aftensmad. Det er ikke os der træder ind i et særligt religiøst rum uden begær fx og uden hverdagens opgaver. Dette er ihvertfald ikke en kristen tankegang. Det er New Age der ser sådan på tingene, at det er en øvelse vi udfører.

Vi skal ikke og kan ikke gøre os selv åndelige eller religiøse - ved at skabe et alternativ rum hvor der ikke er plads til begær eller indkøb og aftensmad. Det religiøse er ikke et alternativ til vores endelige liv og eksistens i kristendommen hvor det er Gud der kommer til os i vores eksistens med dets mange opgaver og med alt det vi kæmper med og ønsker os, begærer fx.

Det er Gud der gør os Hellige ikke noget vi selv kan gøre gennem øvelser hvor vi skubber vores begær og indkøb og aftensmad til side. Vi skal blive i vores begær og indkøb og aftensmad og erfare at det netop er her Gud er med os og til for os.

Gud er ikke bevidsthed eller et særligt rum ved siden af livet vores. Gud er Livets Gud med Livets Ånd og er med os i det liv der er blevet vores - i vores lod eller stand. Gud har at gøre med fx køb af Rødhus og Øland - Gud er ikke alternativ noget andet end køb af Rødhus og Øland og hvad der følger med. Gud er slet ikke alternativ til vores livs største ønsker og drømme og længsler og begær - så vi skal skubbe disse ting til side for at erfare Gud - tværtimod.

Gudsrummet

Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?

Mennesket er bibelsk selv blevet et Guds tempel, og derved bærer af et gudsrum.


Her er troen – givet af Ånden – den nøgle, der åbner døren, så Ånden kan flytte ind i rummet.


Dette rum - gudsrum - har alle mennesker – også den ikke-troende. Dog uden den kristne tro.



Jesus citeres for at have sagt: Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.


Dette kammer er for mig et virkeligt sted, som jeg kalder gudsrummet, trods ikke troende, men hvor oplevelsen er, at en anden ånd end min hverdagsånd er til stede.


*


HK: Mig bekendt er der delte meninger om det med tungetale etc. - hvis ikke ville folkekirken vel ha været en pinsekirke.



.

Hvad pokker har tungetale at gøre med de Karismatiske HelligÅnds Gaver????

De er ikke centrale hos Paulus


Vh HansKrist