Tak, Arne
Ja, jeg tror også, at vi kan finde ud af at forholde os til hinandens tro

Jeg vender tilbage inden længe.

RoseMarie

Jamen Arne bare rolig

Du har altid hungret efter opmærksomhed og kontakt der ville danse efter din pibe og drøfte verdens væren med dig og dit evindelige had til kristendommen - hvor du utallige gange har erklæret at du ikke tror på Gud og at du ikke er kristen troende og at vi mennesker har lige så lidt forstand på det religiøse, spirituelle åndelige, som myrer har forstand på computere.

Nu vil du så til at drøfte en Jesus der ikke er Kristus og som de kristne misforstod da de i ham mødte Gud Åbenbare sig - og hvem vi er i vores Guds'Liv.

Spændende at høre hvordan Arne: "Herre Forbarm dig over mig" (hvilken mandsperson af en Herre'mand må vi spørge - ja noget du har gjort tyk grin med i årevis) og Arne Jesus Ikon maleri (Jesus der ikke er Kristus og er Gud'løs) skal drøfte tro med RoseMarie - nu når Arne ikke er kristen troende og ikke tror på Gud og hævder at det religiøse, åndelige spirituelle, har vi mennesker lige så lidt forstand på som myrer har forstand på computere.


Uha Uha som jeg glæder mig.

Tror faktisk jeg glæder mig mere end I gør.


Iøvrigt undrer det mig at du vil drøfte tro når du ingen tro har (alt du skriver om er hvad du har forstået af astrofysik som jo ikke har noget at gøre med tro).


Nå som sagt jeg glæder mig meget til at se din tango med RoseMarie

Om hun bliver så væk i armene på dig at hun som dig ej heller er kristen troende og ej heller tror på Gud og også mener at den tro dans i nu har budt hinanden op til har I lige så lidt rytme og musiksans for som myrer har på computere.


Hvis der er noget der er sjovt så er det den tro dans I nu skal igang med i hinandens arme. Den sidste dans, swingom.

Vild med Dans på Trosfrihed - jeg tror Tikka kommer pludselig ind fra højre.

Mens Arne venter på at RoseMarie falder i armene og favnen på ham så de kan danse til Arnes Orgelpiber Musik en Verdens Væren Tro Dans.

Så lad os hygge med lidt HansKrist forspil.




Mennesket eksisterer ikke som betragter af verden (omverdenen og naturen) - da menneskets eksistens er og har altid været en i verden værens eksistens. Mennesket kan ikke komme på afstand af verden som betragter - fordi menneskets eksistens er menneskets før teoretiske fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens. Du er virkelig en subjekt tænker og grubler der tror verden er objekt for dig du bare kan betragte og opleve. Sådan er det ikke, for nemlig er du og verden fuldstændig sammenfiltret og verden er dit ophav.

Netop din ide om dig selv som isoleret subjekt at kunne betragte og teoretisere over verden som objekt (genstand for dine betragtninger) er menneskets syndefald ifølge Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og Heidegger og dette er skyld i at vi har ødelagt naturen - fordi vi har gjort naturen til genstand og tænkt os selv som isoleret neutral passiv iagttager subjekt i forhold til naturen.

Selv og verden hører sammen og verden er ikke derude som et fremmed objekt for en astrofysiker tilskuer teoretiker som Arne at iagttage og gruble om.

Vi er kastet ind i en i verden værens tilstedeværelse (dasein Heidegger) vi ikke kan abstrahere fra. Fyldt med fakta - 1): de og de forældre fik vi og deres traumer gav de os videre og de flyder nu i vores årer - så blev vi svigtet og bedraget økonomisk af vores nærmeste etc etc og vi mistede vores frimodighed og tillid til vores omgivelser 2): vi fik de og de gener og dermed de og de begrænsninger fysisk og mentalt 3): vi voksede op i den og den historiske tids epoke med de og de økonomiske begrænsninger og politiske konflikter der kom til at præge vores eksistens 4): vi blev født ind i et bestemt sprog og kultur fyldt med tidens fordomme, ateisme og agnosticisme og "Gud er død kultur radikal ånd" fra vores Nyeste Testamente Dagbladet Politiken og Information.

Først når vi erkender tyngden af denne vores skæbne - og lader os overvinde deraf, vågner vi op til os selv i vores prekære forlegenhed og begrænsninger verden har pålagt os i vuggegave. Vi må starte med dette sølle menneske - tynget af omstændighedernes barske fakta.

Verden er i vores hjernekemi af neurotransmitter, i vore gener, og flyder i vores årer som hormonier, og traumaerne i vores liv sætter sig i vores muskler og bindevæv som smerter og manglende smidighed og rørighed - manglende bevægelsesfrihed og arbejdsduelighed og vores nervesystem er i frys og handlingslammelse som vi oplever som meningsløshed og depression.

Så tungt er byrden af verden at folk ikke længere formår at rejse sig og flytte sig og handle igen. Mange giver op og begynder at betragte teoretisk verden - man bliver en pensioneret passiv poet tilskuer der snakker og teoretiserer astrofysisk om en verden man ikke længere kan mærke man tilhører og er i og som man kan lade komme til udtryk i ens liv.

Verden er ikke derude som objekt for vores teoretiske betragtninger men vi og verden er fuldstændig sammenfiltret i en holistisk totalitet vi burde lade komme til udtryk i vores liv gennem vores harmoniske afstemte handlinger i forhold hertil - så vi ikke lever som fremmede i verden men som os selv hjemme i og med verden.