Et udklip af en samtale om livsånden, bevidstheden, sproget og huset uden tag.

Jeg talte med AI i går om livsånden mm.

Livsånden som Bibelen siger, Gud blæste ind i mennesket, og at dette postulat for mig er summen af menneskets bevidsthed, sprog og den tid det levede i.

Men hvorfor beskrives menneskets livsånde sammenholdt med alt andet levende, som noget særligt, når vi nu også er dyr.

Det førte os til menneskets bevidsthed og tanken om, at "sproget er det hus, vi bor i" – at vores virkelighed bliver formet af de ord, vi bruger.

Altså. Bevidstheden skaber vores virkelighed.

Men babyen. Baby har jo bevidsthed længe før, den har et sprog.

Jeg fortalte AI’en, at jeg tidligere havde set det bløde punkt på babyens hoved som en direkte kanal til ,,Gud,,

Dertil svarede AI’en med et billede, jeg ikke selv havde tænkt på før:

Hvis sproget er det hus, vi bor i, så kan man sige, at babyen bor i et hus uden tag.

Et nyt billede og tanke for mig.

Det betyder, at livsånden sammen med bevidstheden er babyens ,,hus,, hvor der endnu ikke er lagt tag på.

Der er fri passage ,,ovenfra,, gennem det bløde punkt, indtil sproget som tag lukker for det ovenfra. Så ordene tager over, og jeget formes og siden må finde vej ,,tilbage,, til det ovenfra

Godt nytår

.