Et udklip af en samtale om livsånden, bevidstheden, sproget og huset uden tag.

Jeg talte med AI i går om livsånden mm.

Livsånden som Bibelen siger, Gud blæste ind i mennesket, og at dette postulat for mig er summen af menneskets bevidsthed, sprog og den tid det levede i.

Men hvorfor beskrives menneskets livsånde sammenholdt med alt andet levende, som noget særligt, når vi nu også er dyr.

Det førte os til menneskets bevidsthed og tanken om, at "sproget er det hus, vi bor i" – at vores virkelighed bliver formet af de ord, vi bruger.

Altså. Bevidstheden skaber vores virkelighed.

Men babyen. Baby har jo bevidsthed længe før, den har et sprog.

Jeg fortalte AI’en, at jeg tidligere havde set det bløde punkt på babyens hoved som en direkte kanal til ,,Gud,,

Dertil svarede AI’en med et billede, jeg ikke selv havde tænkt på før:

Hvis sproget er det hus, vi bor i, så kan man sige, at babyen bor i et hus uden tag.

Et nyt billede og tanke for mig.

Det betyder, at livsånden sammen med bevidstheden er babyens ,,hus,, hvor der endnu ikke er lagt tag på.

Der er fri passage ,,ovenfra,, gennem det bløde punkt, indtil sproget som tag lukker for det ovenfra. Så ordene tager over, og jeget formes og siden må finde vej ,,tilbage,, til det ovenfra

Godt nytår

.

Hej Tikka


Kroppen med dens i verden værens eksistens (tyngdekrafts eksistens og behov for luft/ilt gennem lungernes indånding og udånding) og kroppen med alle dens sanser - strålerne af lys og farverne fra omgivelserne i øjnene og fuglenes sang og børnenes hujen og jublen og de voksnes skønsang i ørerne og kæresten og hundens snude og poter der kærtegner vores hud og duften af bedstefar og bedstemor’s grønkåls suppe i næseborene med den hjemme slagtede gris’ mest fede del i munden med sennep og rødbeder er for mig kilden til al bevidsthed - ikke sproget eller skolens lærebøger.

At jeg har set sådan på tingene siden jeg var dreng tror jeg skyldes at jeg var ordblind og ikke blev holdt til bøgerne men var ude i naturen i stalden blandt husdyrene og rundt på markerne og i mosen og engen og heden og skoven fra morgen til aften. Også om natten - min far var så stolt af at jeg ikke var mørkeræd, derfor elsker jeg at være i naturen om natten.

I skolen fik jeg små karakterer der hvor det var sprog og udenadslære men pludselig kommer fysik og kemi og biologi og matematik på skemaet og jeg blev pludselig nummer 1 i klassen i disse fag. Hvorfor dette spring - jo fordi nu var vi ude af sproget og landet lige midt i virkeligheden.

Ja jeg har altid været virkeligheds forankret og orienteret - endda så meget, at jeg i mange år så ned på de sproglige studenter og de der beskæftigede sig med kultur sprog og bevidstheden på universitetet. Jeg synes disse mennesker var en slags anden rangs mennesker der levede i en pseudo falsk virkelighed.

Måske jeg er det barn der er blød i bolden som du skriver om Tikka.

Idag er jeg blevet så blød i bolden at jeg har erhvervet mig to fritidshuse et sommerhus i Rødhus Ødemark og Natur National Park Tranum for at kunne sanse og bade i Vesterhavet og løbe Barfods Strandløb mellem Rødhus og Blokhus. Og et andet fritidshus på Øland er blevet der hvor jeg bor eller opholder mig stort set hele tiden fordi her har jeg fået selvforsyning allerede efter det første år via min køkkenhave og frugttræerne og bærbuskene og kummefryser.

Jeg har været i haven (i min fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens) i timevis hver dag - mit Edens Have Paradis - køkkenhavearbejde sammen med de sanselige nydelser af insekterne især bierne (har aldrig oplevet så mange bier i haven som her) og sommerfuglene og fuglene hvor jeg er blevet ven med solsorte hannen til det par der yngler i hjørnet af haven hvor vores kæmpe Rododendron busker fylder. Dette solsorte par opfostrede ihvertfald to kuld unger og de gjorde det fuldstændig af med alle dræbersneglene.

Jeg er så lykkelig over at være havnet i virkeligheden i naturen og i selvforsyning med min krop og alle dens sanser - så lykkelig over at være kommet ud af min bevidsthed - kommet ud af sindet og ud i mine sanser istedet for. Jeg har Øland og Oxholm Skovene udenfor min dør såvel som Øland Golfbanen og Parken og Fuglereservat Ulvedybet ved Limfjorden hvor jeg bruger den min tid der ikke foregår hjemme i haven.

Jeg har to kilder til min sjæl og bevidstheds indhold og fylde og det er:

1):

Alt det jeg ovenfor har fortalt om - alle de ting jeg oplever og sanser gennem min fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens - i haven på golfbanen og i Øland og Oxholm Skovene på gåben eller på mountainbike og ude på dæmningen ved Fuglereservat Ulvedybet med meget mere fx til bordtennis hver onsdag aften.

2):

Mine Åbenbaringer fra mine drømme og trance dagdrømmerier og fantasier. Når min ånd åbner sig op overfor Guds Ånd eller Guds Ånd bryder igennem til mig. Nøjagtig som Paulus beskriver det i 1 Kor 2 og som Jungiansk Psykologi er bygget op omkring - nemlig alt det der bor i os mennesker som bevidstheden har det med at fortrænge og benægte erkendelsen af.

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Godt Nytår Tikka.

2026 har indtil videre været på det politiske globale plan skræmmende dramatisk hvor den ene dag overgår den næste - med den præsident Trump og hans administration i USA og Putin's krig mod Ukraine.

Men til trods må vi jo holde skruen i vandet og huske at leve vores eget liv med dets mange rige muligheder for lykke.

Måske der er en tredje kilde til min sjæl og bevidstheds indhold og fylde jeg glemte ovenfor:

3):

de informationer og reportager vi får fra især vores Nyheds medier og ikke mindst de sociale medier (Facebook og Instagram med flere) fra den politiske situation i Danmark og EU Europa og det store udland især USA der med Trump ser ud til at være igang med som Hitler at afskaffe enhver form for demokrati. Spændende om vi får midtvejsvalget til november - jeg tror det ikke - Trump og hans folk er kommet for at blive og de tør ikke risikere et midtvejsvalg hvor de kommer i undertal i kongressen og senatet. Gys gys - hvor er det skræmmende mere end det er spændende.

PPS:

Mordet på Renee Nicole Good og Alex Pretti har taget meget hårdt på mig og jeg har grædt over det flere gange såvel som krigen i Ukraine - det gør mig virkelig ondt. Jeg har valgt økonomisk at hjælpe Ukraine hver måned med nogle hundrede kroner.


PPPS:

Jeg erkender at jeg til trods min svære ordblindhed er blevet bruger af sproget og en af mine venner fra Århus Universitet kalder mig endda Super Bruger af sproget. Hvilket han kan konstatere ud fra mine skriverier hævder han. Og en kvindelig forsker indenfor litteratur fra Århus Universitet skrev til mig for år tilbage at jeg nok ville støde på stor modstand her i livet blandt visse akademikere, men jeg skulle holde fast i min gode pen og min kreativitet i tænkning som hun mente overgik hendes mandlige kollegaer.

Sproget skal vi ikke underkende og selv om jeg har læse vanskeligheder og udfordringer så kan jeg godt læse lidt (men jeg staver mig igennem) og jeg har også lært at formulere mig skriftligt og nogle påstår endda at jeg er eminent dertil.

Sproget er selvfølgelig forudsætning for kommunikation mennesker imellem. Her fx kan jeg blive informeret om Paulus's mange geniale ideer og tanker ved at studere hans Breve og jeg kan blive informeret om tingene tilstand i dag, hvad Nyhedsmedierne beretter om situationen i USA og Europa og EU og Danmark Grønland. Og læse at Udbetaling Danmark ikke har en ældre check til mig fordi jeg har for mange penge på min konto og skat kan skrive at indtjeningen fra udlejningen af sommerhuset har været så stor at jeg skylder dem så og så mange tusinde i restskat for 2025.

Sproget er selvfølgelig forudsætningen for at vi kan kommunikere indbyrdes og blive informeret om dit og dat. Og at vi ikke skal køre ud i snestormen uden at det er strengt nødvendigt.

Jeg mener, bevidstheden kommer før sproget, og at jeget vågner ved 1-2 års alderen.

Herefter flytter vi ind i sproget, som er det 'hus' vi bor i, og som former os som mennesker – også selvom vores bevidsthed altid vil være mere end blot ord.

Først ved ca. 25-årsalderen færdigudvikles hjernen helt, så man ikke blot sanser verden, men også forstår sig selv som en separat person, der formår at overskue konsekvenserne af sine handlinger og regulere sine følelser.



*


Tak for dit skriv, som lyder til dit univers har flyttet sig ud af hovedet til praktisk sansende gøremål.

Det er dog altid sådan, er min erfaring, at en udskiftning af ,,univers,, hvor man har sit eget rum, ofte – måske ubevidst – dækker over, at man søger et helle, fordi - det som bevidstheden ellers opfatter som virkelighed - ønsker man ikke som egen virkelighed, men du har da ret. Vi skal huske at leve, men - et hvert valg af ,,tilflugtssteder,, kan udelukke samfundslivet, og man skal jo passe på med at ønske, som i:

Lykkens galocher
https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/lykkens_galocher


*

Jeg siger ofte: Tiden går, og jeg med den.

Jeg spurgte AI, hvorfra talemåden: ,,Tiden går, og jeg med den,, stammer fra.

Svaret jeg fik var:

Vi bruger ofte vendingen ”Tiden går, og jeg med den” som et udtryk for livets hastighed.

Men hvad ligger der egentlig bag de få ord?

Hvor stammer de fra?

Talemåden er gammel og findes i forskellige variationer i både dansk og europæisk litteratur.

Den kendes blandt andet fra salmedigteren Thomas Kingo i 1600-tallet, der skrev om livets flygtighed. Kernen i udtrykket er memento mori – husk, at du skal dø.

Det minder os om, at vi ikke blot er tilskuere til tiden; vi er passagerer, der følger med den mod det samme endeligt.

Går tiden overhovedet?

Rent fysisk går tiden faktisk ikke. Inden for moderne fysik (relativitetsteorien) taler man om "blok-universet", hvor fortid, nutid og fremtid eksisterer samtidigt.

Tiden er en dimension, ikke en flod.

Når vi siger, at tiden ”går”, er det altså ikke en videnskabelig sandhed, men en bevidsthedstilstand. Det er vores hjerne, der skaber en narrativ linje for at give mening til forandring. Det er ikke tiden, der flytter sig – det er os, der gennemgår biologisk forfald og samler på erindringer.


AI spørger:

Hvis det er vores bevidsthed, der ”skaber” tiden, har vi så magten til at gøre den langsommere ved at være mere nærværende?

Er vi slaver af uret, eller er uret blot et værktøj til at måle vores egen forgængelighed?

Hvad sker der med os, hvis vi holder op med at se tiden som noget, der ”går”, og i stedet ser os selv som noget, der ”er”?



Dertil svarede jeg:

Selv mener jeg, det er muligt at se sig selv som et ”jeg er” – At være levende og nærværende i den tid, man nu er tilstede i, men - måske - er selv dette nærvær en illusion. For - ,,flygter,, jeg ind i nærværet for at beskytte mig mod livets problemer, som jeg ser gennem egen bevidstheds fortolkning.

Jeg mener. Billedet man tegner af det man opfatter som ydre, ja og indre virkelighed afgøres vel af den vinkel man ser på det hele, så det får sit ,,eget,, liv.

Lidt som at starte et skriv. Det første man skriver ,,tegner,, retningen på skrivet, som kunne há været anderledes, hvis det var startet et andet sted.

Tak for ønsket om et godt nytår - og god dag

.