Hej Tikka
Meget spændende og ja apropos hvad vi to senest har drøftet.
Ja jeg forstår godt du som tidligere Bibelfundamentalist (JV-er tyder meget på) at du ønsker GT ind som autoritet og du skriver ligefrem at kristendommen bygger på GT (og er grundlagt på mener jeg også at huske du har skrevet).
Her bruger du udtrykket "troede på" men hvad betyder "troede på"???
Jeg ser du gerne vil have "troede på" til at betyde bogstaveligt troede på som det er beskrevet i GT, her Mosebøgerne. At det virkeligt er gået for sig helt bogstaveligt som det er beskrevet og heriunder skal Paulus puttes.
Dette er selvsagt noget vrøvl fra ende til anden at skyde Paulus dette i skoene når han siger noget helt andet i sine Breve hvor han endda afkræfter at det er sådan TRO og TROEN skal forstås.
1 Kor 2 og flere andre steder. Paulus er endda religionshistorisk verdenskendt for at gøre op med en bogstavelig tolkning tingene der står i de hellige skrifter. Derfor bliver han kaldt for Åndens Apostel pr se og Tænkningens Skytshelgen.
GT spillede en stor rolle for Jesus, hans første disciple og Paulus, så GT kan ikke udelades af af den kristne tro, da den bygger på GT.
Tilmed. Ville man fjerne GT fra kristendommen ville meget i NT være uforståeligt, og verden ikke være Guddommeligt skabt
Tydeligt at din forståelse kristendommen er Bibelfundamentalistisk og det vil sige kristendommen betyder at tro bogstaveligt på hvad der står i Bibelen fra A - Z - vi skal have det hele med og fx GT betyder og skal vægtes lige så højt som Nye Testamente - Nye Testamente betyder ikke et brud med GT for bibelfundamentalisterne.
Den Gud Jesus Kristus Åbenbarer os er ellers meget forskelligt fra beskrivelserne af Gud mange steder i GT.
Der er en voldsom spænding og konflikt mellem NT og GT.
Så stor at jøderne stadig ikke vil anerkende kristnes brug (fortolkning og læsning) af GT.
Hvilket jeg godt forstår da GT ikke står på sine egne ben længere men skal korrigeres og læses forstås i lyset af Begivenheden Guds Kærlighed Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne.
GT skal læses og forstås i lyset af den Åbenbaring Gud og vores virkelighed med Gud og de mennesker vi er i Gud (de Nye Skabninger vi er i Kristus) vi modtager i Jesus Kristus.
I Jesus Kristus er Gud blevet os NÆRVÆRENDE som VIRKELIGHED gennem sin Ånd - Helligånden.
Og de kristnes Messias eller Kristus er bestemt ikke som GT's beskrivelser af Messias. Så langt fra som man kan komme. Men da GT er mange forskellige bøger kan man hvis man misforstår hvad der står i Esajas få det til at stemme.
-0-0-0-
Hvis man er opflasket i at tro betyder at tro på hvad der står i Bibelen fra A til Z bogstaveligt - altså at tro består af bibelkonkordantiske mentalte læste trosforestillinger så findes der ingen TRO på Gud i virkeligheden - at vi kan erfare Gud som han Åbenbarer sig for os i Jesus Kristus - hvor Gud er blevet os NÆRVÆRENDE konkret gennem sin Ånd - Helligånden. Som Paulus redegør og beskriver forholdet i sine Kristus Vidnesbyrd - Vidnesbyrd om Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
-0-0-0-
Hvordan gør man en myte til virkelighed
Det gør man ej heller?
En Myte der tages for pålydende er ikke en Myte fordi den derved mister forbindelsen til den Åndelige virkelighed der gælder vores liv og eksistens som den i overført Billede'ligt betydning beskriver. Gennem en Myte skal vi Billede'ligt kunne nikke genkendende til suveræne eksistentielle åndelige livsytringer.
-0-0-0-0-
Tikka:
Hvorfor jeg spurgte nettet, er fordi det med Gud og helligånden altid har optaget mig
Arrrgh dig der har kaldt det hele hjernespind fra ende til anden - kan det nu også være sandt at du er oprigtig optaget af det med Gud og Helligånden?
Nej vil jeg mene.
Eller er det måske alligevel ikke hjernespind???
Som hjernespind kan det næppe optage dig. Ihvertfald kan der ikke ligge en oprigtig interesse og nysgerrighed i de spørgsmål.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
Mogens Müller Markions Evangelium: Nyt Syn på Gud “Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet” (2025) danner afsæt for en diskussion om Markions historiske betydning og hans relevans for nutidens forståelse af Gud og kristen teologi.
Det var sådan, at Det Gamle Testamente for de tidligste kristustroende var den hele Bibel.
Men samtidig må vi også konstatere, at de læste den med et fortolkningsmæssigt føregreb i lyset af Kristustroen. Nøglen til at læse jødedommens hellige bøger lå altså uden for disse og i Kristustroen. Derfor nåede man – ikke helt overraskende – til en meget anderlede forståelse af Det Gamle Testamentes indhold end den samtidige jødedom.
I dag, efter oplysningstiden, har vi store vanskeligheder ved at fastholde en læsning af Det Gamle Testamente i lyset af Kristustroen. Nu læser vi det historisk-kritisk, og det vil sige, at Det Gamle Testamente bliver, mellem hænderne på os, til religionshistoriske dokumenter, der restløst er udtryk for den antikke jødedom. Og her, nogle århundreder efter oplysningstiden, sker der så det underlige, at man i Den Danske Folkekirke i 1992 – og det er aldrig sket tidligere – introducerer en tekstrække ved gudstjenesterne, som også er en fast tekstrække for Det Gamle Testamente, så den kommer til at lyde ved enhver gudstjeneste.
Det har jeg været modstander af og har også skrevet en lille bog om det, som ikke har gjort det store indtryk endnu i hvert fald, hvor jeg argumenterer for, at det var en dårlig idé at introducere Det Gamle Testamente. Især fordi disse skrifter, læst på deres egne betingelser, ikke er udtryk for kristendom, men for en anden religion. Og der fik jeg så øje på Markion. Markion kender enhver teolog, men meget overfladisk – som en skikkelse i 100-tallet, der forkastede Det Gamle Testamente og forkyndte Jesu Kristi far som en anden gud end den gud, der optræder i Det Gamle Testamente.
I dag, efter oplysningstiden, har vi store vanskeligheder ved at fastholde en læsning af Det Gamle Testamente i lyset af Kristustroen. Nu læser vi det historisk-kritisk, og det vil sige, at Det Gamle Testamente bliver, mellem hænderne på os, til religionshistoriske dokumenter, der restløst er udtryk for den antikke jødedom. Og her, nogle århundreder efter oplysningstiden, sker der så det underlige, at man i Den Danske Folkekirke i 1992 – og det er aldrig sket tidligere – introducerer en tekstrække ved gudstjenesterne, som også er en fast tekstrække for Det Gamle Testamente, så den kommer til at lyde ved enhver gudstjeneste.
Det har jeg været modstander af og har også skrevet en lille bog om det, som ikke har gjort det store indtryk endnu i hvert fald, hvor jeg argumenterer for, at det var en dårlig idé at introducere Det Gamle Testamente. Især fordi disse skrifter, læst på deres egne betingelser, ikke er udtryk for kristendom, men for en anden religion. Og der fik jeg så øje på Markion. Markion kender enhver teolog, men meget overfladisk – som en skikkelse i 100-tallet, der forkastede Det Gamle Testamente og forkyndte Jesu Kristi far som en anden gud end den gud, der optræder i Det Gamle Testamente.
Han måtte derfor konstatere, at Det Gamle Testamente – altså jødedommens hellige bøger, det hed endnu ikke Det Gamle Testamente på hans tid – simpelthen ikke var udtryk for Kristustroen, og derfor måtte man lægge dem til side. Det var ikke, fordi han mente, at den gud, der optræder i Det Gamle Testamente, ikke eksisterede – det var ikke sådan, det skulle forstås – men det var en laverestående, ikke helt venlig gud, der var tale om. Hvorimod den gud, som Jesus ifølge ham havde åbenbaret – og her var han meget paulinsk – kun var godhed, og derfor ikke havde andre udtryksformer end kærlighed og barmhjertighed.
Vi må jo sige, at den gammeltestamentlige forventning om den salvede, som Gud ville sende, var en kongeskikkelse, der skulle genoprette Davids store rige. Man skal være meget velvilligt indstillet for at se Jesus i det billede – men det er det, der bliver hævdet. Og derfor må man så sige, at denne virkeliggørelse skete på en helt anden måde, end det var forudsagt. Så du har ret i at sige, at der er en ret kraftig brudflade – det hænger simpelthen ikke sammen.
På et tidspunkt må han (Markion) så have læst sig ind på Paulus og hans breve, og der finder han, at den Gud, som Paulus forkynder – sådan som han ser det – er en helt anden end den Gud, som han møder i Det Gamle Testamente.
En af de betydelige kilder der ligger til grund for Kristian Leth's faglige saglige tilgang og forståelse spændingen mellem Bibelen's tekster og kristendommen (og ja Paulus) er netop Mogens Müller.
Svar
Citer
