Ja, det er stærkt indiceret, at Paulus troede på, eller i hvert fald refererede til, skabelsesberetningen, da han brugte den som en del af sit teologiske fundament og henviste til Skaberen i sine breve, eksempelvis i hans forklaring om, hvordan alt er blevet til ved og opretholdes af en guddommelig skabermagt.

Begrundelse:
Baggrund:
Paulus' forkyndelse voksede ud af det jødiske miljø, hvor skabelsesberetningen var et centralt element i troen på Jahve.

Teologisk fundament:
I hans breve, f.eks. i Rom. 1:20-23, argumenterer Paulus for, at Gud er kendt gennem skabelsen, og at alle mennesker er ansvarlige over for den Skaber. Han refererer til den guddommelige skabermagt som kilden til alt, hvilket passer med skabelsesberetningens kernebudskab.

Sammenkobling med Kristus:
Paulus knytter skabelsen til sin forkyndelse af Jesus Kristus. Han ser Gud som den, der skabte alt gennem Kristus, og som også opretholder det.

Selvom Paulus ikke nødvendigvis fokuserede på de specifikke fortælleformer i de bibelske skabelsesberetninger (som dem i 1. Mosebog), var hans teologi dybt forankret i en forståelse af Gud som Skaberen af verden og menneskeheden. Han brugte altså dette begreb til at forklare og forsvare sin teologi.

Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.