Arne:
For mig er Bibelens forsøg på at definere Kristendommens Gud som noget menneskelignende, der har skabt menneskene i sit billede - og som er almægtig, god og kærlig - mislykket!
Nej det er ikke et forsøg på at definere Gud som menneskelignende - men en definition af mennesket som havende Guddommelig oprindelse og natur - mennesket er skabt i Guds Billede.
Mennesket har virkelighed med Gud og denne virkelighed kan vi beskrive karakteren af. Fx er Gud ikke en fjern og umenneskelig og uerkendelig Gud. Men Gud har Åbenbaret sig for os og ja Åbenbarer sig til stadighed for os og giver sig konstant til kende overfor vi mennesker. I Jesus Kristus er Gud blevet os NÆRVÆRENDE gennem Helligånden - Sin Ånd.
Arne:
hvad vi mennesker oplever som godt/ondt er måske snarere en slags egoisme.
Bibelsk er det syndefaldet og bliver ofte betegnet som egoisme - som dette ikke at ville høre Gud til - der ifølge Paulus er hinsides ondt og godt.
Arne:
For mig er oplevelsen af kristendommens kærlighed et guddommeligt mirakel.
Nej vrøvl - kristendommens kærlighed forstår du ikke og har du aldrig villet beskæftige dig med - ja gør du endda konstant grin med.
Kristendommens Kærlighed er Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus - her Åbenbarer Gud sig for os - giver Gud sig til kende overfor os og vi bliver forenet med Gud i et kommunikerende samspil og samtale BØN med Gud.
Gud er ikke længere en fjern og umenneskelig og fremmed og uerkendeligt for os.
Dette er kristendommens kærlighed som du evigt og altid afviser og nægter at tage imod og som du konstant gør grin med.
Svar
Citer
