Kom nu op på Thor Heyerdahl's tømmerflåden på vej mod nyt land - er nyt rige - Guds Riget - Riget med Gud
Men vi på tømmerflåden forsøger gerne at vente på dig - ihvertfald har vi ladet sejlet falde så vi ikke driver væk fra dig nede i baljen hvor du virkelig er ude på så dybt vand at du ikke er i nærheden af at kunne bunde
🌊🏊🌊
Kom nu op på tømmerflåden igen Jan
Eller er det forsøg på at blive døbt at du skvatter ud over kanten hele tiden - lad os håbe du virkelig er blevet døbt denne gang når vi får dig op på tømmerflåden igen
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
For mig er der ikke tale om luskethed. Som sådan forholder LSE sig bare til Paulus. Det skal han have lov til at gøre. Hvilke baner tænker han i? Knivstikkeri? Det tror jeg ikke. Paulus skal have det der tilkommer ham = han var en vældig stridsmand for Jesus af Nazareth. Men han gik galt i byen med sin forsoningslære Det kommer vi til at tale om i kapitel 2. Vi har allesammen vores oplevelse af Gud. Hvordan er vi indrettet Jeg kan godt lide at være lavet af kærlighed Det er jo fantastisk Gud har gjort et godt stykke arbejde med os Men hvorfor lever vi i denne mørkeverden? Det kræver da en forklaring? En forklaring der holder vand. Nogle siger det ene og nogle siger det andet. Kan vi blive enige om noget? Inderst inde er der et lys i menneskene, som vi skal have frem. Alt for længe har mørket hersket på jorden. Nu må vi vågne op af vores psykose. Ikke flere fejltagelser. Lad freden indfinde sig. Har Jesus levet forgæves? Hvor kom han fra? Hvem sendte ham til jorden? Hvad er Guds rige...
Citat:
Gudsrigets komme Når Jesus i sit svar til farisæeren fremhæver de to kærlighedsbud, er det selvfølgelig i første omgang et budskab om, hvordan vi bør leve, og er som sådan en opfordring til at bedre sig som menneske. Jesus ville skubbe til os. Han oplevede sig på mission for Gud og mente helt klart, at hans budskab kunne forandre folks liv, ja, at det kunne forandre verden. Og den forandring, han så for sig, er antydet i tanken om gudsriget: >>Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på (det glædelige budskab)!<< (Mark. 1, 15). Jesus var relativt fåmælt om dette gudsriges natur, og blandt hans følgere var der diskussion om, hvad han mente. Nogle hørte det som en politisk proklamation, altså et varsel om omstyrtelsen af det romerske herredømme og genrejsningen af Israel. Andre hørte det som en eskatologisk proklamation, altså en bebudelse af Guds indgriben i verden og oprettelsen af et jordisk evighedsrige. At Jesus skulle have set sig selv som en ny konge eller en verdensdommer virker bare ikke sandsynligt: Kærlighedstanken, som var kernen i det, han ville os, er tydeligvis en henvendelse til den enkelte. Den er en vision for en ædlere måde at leve og være menneske på og, ja, en formaning om at lægge sit liv om. Jesus taler hverken som en politiker eller en profetisk forkynder af de sidste tider. Gudsrigets komme handler om at reformere sig som menneske, om en indre, ikke en ydre forvandling. Der er med andre ord tale om en åndelig eller, om man vil, eksistentiel proklamation:
>>Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: >>Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer<< (Luk. 17, 20-21).
Som teologen Per Bilde skriver, kan den originale græske tekst også oversættes med >>For Guds rige er indeni jer<< (ikke >>midt iblandt jer<<). Det var sådan, det gnostiske Thomas-evangelium oversatte det. Og det giver mening, at gudsriget er den verden, der åbner sig, når man lægger sit liv om og lever i kærlighed. Jesus anviser således både et mål for vores liv og en vej hen til det: Gudsriget betegner en ideel måde at findes på - og forudsætningen for at nå frem til den, gudsrigets komme, er netop dette at leve sit liv i kærlighed. Gudsriget er med andre ord en indre tilstand, vi selv har nøglen til. Kærlighedsbudskabet er en dobbelt vision af et mål og en vej. Men nu begynder konturerne af et andet og dybere lag i kærlighedsbudskabet end "bare" det etiske at tone frem: Når Jesus taler til skarerne, taler han tydeligvis til en ufærdighed i os. Hvis kærligheden allerede var fuldt realiseret i vores liv, ville vi ikke opleve den som relevant at beskæftige os med - men det gør vi. Samtidig taler han ud fra en forventning om, at vi forstår ham, og det må betyde, at kærligheden allerede er en realitet i vores liv. At vi kender den indefra, altså fra os selv. Hvis ikke vi gjorde, ville vi hverken kunne genkende eller forbinde os med den - eller forestille os den som et mål for vores liv. At Jesus stiller sig op og forkynder kærlighedstanken i forventning om at blive forstået - som han gør i situationen med farisæeren - siger derfor både noget om, hvem han mener, vi er, og hvor han mener, vi bør være på vej hen. Sagt på en anden måde: Når han forkynder kærlighedstanken, så forudsætter han, at vi i kraft af vores natur kan knytte an til det, han mener - og det må betyde, at vi ifølge Jesus af natur er 'af kærlighed'. Han forudsætter, at vi i måden, vi findes på, er forankrede i kærlighedstanken, dvs. hans forkyndelse må forstås sådan, at den både rummer en etisk og en metafysisk dimension.
Meget enkelt og til at forstå. Det kunne præsterne lære noget af. Jeg kan desuden godt lide måden LSE griber tingene an på = alle kan være med = der forudsættes ikke kendskab til VmL. Han taler direkte til lyset i os. Skulle jeg blive født på jorden igen, så ville jeg gerne støde på hans bog, som det første i mit liv. Det er en god bog at begynde med. Senere kunne jeg så læse VmL - som i mine øjne er verdens vigtigste bog. Kan du ikke skrive en bog om Paulus? Jeg forstår i øvrigt ikke helt skelnen mellem Jesus og Kristus? For mig er der tale om den samme person. Hvorfor kalder vi Jesus for Kristus? Hvis jeg mødte Jesus, så ville jeg tale med ham, som jeg taler med alle andre mennesker = hvad skal vi lave Jesus? Har du nogle gode idéer? Hvordan vække menneskene op? Jeg glæder mig til at møde Gud - det bliver lidt af en oplevelse. Han/hun er det mest vidunderlige og fantastiske der findes. Ord rækker ikke langt. Lad os ikke ligge under for andre. Jeg kalder på alle...
For mig er der ikke tale om luskethed. Som sådan forholder LSE sig bare til Paulus. Det skal han have lov til at gøre. Hvilke baner tænker han i? Knivstikkeri? Det tror jeg ikke. Paulus skal have det der tilkommer ham = han var en vældig stridsmand for Jesus af Nazareth. Men han gik galt i byen med sin forsoningslære
Hvad LSE påstår er at Paulus præsenterer os for en "tro" - hvor efterfølgende her ikke gælder:
Citat:
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13, 13
Men det har jeg bevist med eksempler fra Paulus selv er en lodret løgn og forkert påstand om Paulus.
Som forsker han skal jo ikke udtale sig om Paulus ud fra hvad VML siger men ud fra at han har gjort sig fortrolig med hvad Paulus selv siger om KÆRLIGHED og TROEN.
Og det er meget tydeligt hvad Paulus mener om det spørgsmål (læs for helvede da mit indlæg)
På det spørgsmål er Paulus så tydeligt at det gør helt ondt at en forsker og universitets ansat som LSE ikke har opdaget det.
At han har misforstået forsoningslæren venter vi med til det kapitel på 70 sider.
Men her kommer han altså med denne lodrette løgne påstand om Paulus allerede i kapitel 1 og som jeg sagde 99% af den danske befolkning kan ikke gennemskue om hvad han siger er korrekt.
-0-0-0-
Det er og bliver mig en gåde hvordan voksne mennesker kan finde på at bruge VML til at forstå Paulus.
Ikke engang til folkeskolens afgangsprøve må man gøre sådan. Det går bare ikke at lade sig undervise i Paulus af VML.
Man skal selvfølgelig læse Paulus selv og derefter have hjælp af eksperter i Paulus.
Mvh HansKrist
Citat:
Meget enkelt og til at forstå. Det kunne præsterne lære noget af. Jeg kan desuden godt lide måden LSE griber tingene an på = alle kan være med = der forudsættes ikke kendskab til VmL. Han taler direkte til lyset i os. Skulle jeg blive født på jorden igen, så ville jeg gerne støde på hans bog, som det første i mit liv. Det er en god bog at begynde med. Senere kunne jeg så læse VmL - som i mine øjne er verdens vigtigste bog. Kan du ikke skrive en bog om Paulus? Jeg forstår i øvrigt ikke helt skelnen mellem Jesus og Kristus? For mig er der tale om den samme person. Hvorfor kalder vi Jesus for kristus?
"Meget enkelt og til at forstå. Det kunne præsterne lære noget af"
Nu må du stoppe med dit pjat Jan ABC - du aner jo tydeligvis INTET om hvad præsterne har af uddannelse og har forstået.
"Jeg kan desuden godt lide måden LSE griber tingene an på = alle kan være med = der forudsættes ikke kendskab til VmL."
Nej det passer jo ikke Jan ABC at alle kan være med - ihvertfald opdagede du da ikke at han tog røven på dig og fejl informerede dig og alle andre læsere om Paulus mht spørgsmålet KÆRLIGHED og TROEN.
Nej men for at forstå Lau Sander Esbensen kan det være en fordel at vide lidt om VML - da han er ude i samme forfejlede angreb på Paulus som de kom med i begyndelsen af 1920 tallet hvor man i Danmark var meget uoplyst om Paulus pga især religionshistorisk afdeling Københavns Universitet (og teologi var endnu ikke på det tidspunkt andre steder - fx Århus Universitet).
"Skulle jeg blive født på jorden igen, så ville jeg gerne støde på hans bog, som det første i mit liv. Det er en god bog at begynde med."
Det er en elendig dårlig bog hvis man gerne vil lære noget om Paulus og ja kristendommen. Han fejlinformerer om begge dele.
Men kritik og en fri debat har kristendommen siden Tænkningens Skytshelgen Paulus altid sat stor pris på - for der hvor Kristus og Ånden er, der er også altid FRIHEDEN. Så Lau Sander Esbensen skal være glad for at leve i en verdensdel hvor vi er påvirkede af Paulus og hans forkyndelse om de friheder vi har i Kristus.
Mvh HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hvordan er LSE kommet frem til det han skriver om Paulus? Ved at læse VmL eller Paulus breve? Hvem læser Paulus rigtigt? Hvad påstår LSE om Paulus? Det vil jeg kigge nærmere på i morgen...