Lige en ganske kort bemærkning
Til følgende:
Tikka:
og jeg er da enig i, at hvis gud er kærlighed, hvordan kan han så ofre sin søn ... en forfærdelig tanke for mig og ikke særlig kærlig,
men sådan er fortællingen og det kan ikke udelades, for så falder "det hele sammen."
Vi skal ikke gøre for meget ud af det nu (fortabe os i det spørgsmål nu) da der kommer hele 70 sider derom i kapitel 2
Gud ofre ikke sin Søn - men et menneske ved navn Jesus - ved vi fra de tidligste skrifter som er vores eneste vidnesbyrd nemlig Paulus og Markus - omgikkes de mindste iblandt os - syndere og fjender af Gud ovenikøbet
mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Rom 5
Forladt af mennesker og forbandet af Gud pælfæstet på en losseplads udenfor Jerusalem hænger han straffet som en gemen forbryder.
Et menneske på jorden kommet af Davids slægt der var social politisk religiøs (apokalyptisk) revolutionær med sit største engagement blandt samfundets mindste og svageste udstødte - han ender altså sine dage så tragisk pælfæstet som selv en kriminel blandt kriminelle.
Ganske få Jesus tilhængere har ham som Messias.
Grækerne griner deres røv i laser - Gud er forbeholdt arbejdsfrie akademiske filosoffer - der i teorien (syn) kan skue Gud efter ikke bare et par timer i kontemplation men stort set hele livet.
Romerne har Gud i forbindelse med kejseren og hans generaler og embedsmænd for at konsolidere Romerriget.
Jøderne vil overhovedet ikke vide af Jesus som Messias og de henter disse Jesus tilhængere for Synedriet øverste jødiske råd hvor højeste straf er 39 piskeslag. Paulus er her aktiv lige indtil sin Damaskus Omvendelse.
Men Jesus tilhængerne har at Jesus var Messias.
Jesus der levede og elskede solidarisk sit folk især de udstødte og dets hårde skæbne eksistentielle livsvilkår. Se Paulus 1 Kor 1 og Rom 5 ovenfor og Markus Evangeliet.
Jesus er voksen moden mand og politisk religiøs apokalyptisk revolutionær - og han
lever for folket (vores/deres skyld) de mindste iblandt os - græsrodsbevægelse fra laveste "kaste". Jesus er så voksen moden mand at han ikke lever for sig selv og i sig selv i sin egen guddommelige høje status nej han giver sig selv og sit liv for folket i laveste socialgruppe - de udstødte syndere og fjender af Gud.
Forhåbentligt gør vi alle sammen noget lignende - se/læs det første fjerdedel tredjedel af mit første store indlæg om moden kærlighed. Dette er iøvrigt ifølge Freud og Psykiatrien tegn på modenhed og et frugtbart succesfuldt liv at kunne forlade sig selv Ekstatisk Begejstret Engageret for at være noget for andre (næsten) og være noget for noget andet (arbejde - at få brød på bordet).
Så Jesus er altså ikke en Lau Sander Esbensen selvhøjtidelig akademiker på Syd Dansk Universitet der lever og ånder for sin egen skyld og svømmer i den rene kærlighedslære for at undgå at skulle død og leve for noget - hvor ufrugtbart goldt og kærlighedsløst er det ikke - dette ikke at ville elske og give sit liv hen for nogen (næsten) og noget (mad på bordet og husly).
-0-0-0-
Spørgsmålet er om Gud er med Jesus og Jesus derfor Messias eller græsk Kristus.
ALT - FANDEME ALT drejer sig alene om dette og ikke om at Gud har haft masterplan at nu skal min Søn ofres - hellere havde Gud set at Jesus havde fået flere år og det ikke var gået ham som det gik - men FAKTA er nu engang FAKTA - det var så tragisk det gik for sig for Jesus vedkommende - æv for Jesus og æv for Gud.
Altså vi må holde os til som det gik.
Indskudt:
Jesus Kristus Gud Fader står ikke som determinisme og en Gud med styrende Masterplan - men den levende Gud der altid elsker sin anden nemlig mennesket og Gud Fader bevæges af Sin Søn og vi Guds Børn og kommer os i møde.
Kort og godt ingen forkromet Masterplan = ingen determinisme i kristendommen.
Spørgsmålet alene er om Gud er med Jesus på korset???
Så er Jesus Messias (Kristus) for de der har modtaget Jesus som sådan.
Endnu er der i verden ingen forsoningslære kun at nogle Jesus Tilhængere har Jesus som Messias.
Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Rom 1
Ikke engang idag kan vi afgøre om Jesus er Kristus - men hvert eneste enkelte kristne kan i sit eget liv
i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.
Nå frem til at sige Jesus er Kristus og hvad dette indebærer - se sidste tredjedel af mit forrige større indlæg - hvor jeg redegør for at vi med Jesus som Kristus får så meget meget meget meget mere end blot en ren kærlighedslære - hvor sølle ville det dog ikke også være. Nej der skal MEGET MEGET MEGET mere til at skabe den største verdensreligion til dato.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Jeg startede med at skrive lige ganske kort - men det blev lidt langt men dog letlæst - 5 minutter er nok og det er forrygende læsning og man bliver ovenikøbet oplyst og klogere - der er et stort udbytte.
Summa summarum:
Der er ikke skyggen af følgende trip trap træsko kronologiske årsags rækkefølge:
Nu sender jeg Gud min Søn i døden som et offer til frelse for mennesker.
Nej der er et menneske af Davids slægt vi ved nogenlunde hvordan han var social politisk religiøs apokalyptisk revolutionær
engageret i verden.
Og vi ved fra Paulus og Markus hvordan han endte sine dage.
Først nu bevæges Gud over menneskesønnen Jesus og vælger udvælger Jesus for os som det menneske i hvem vi har vores frelse i kraft af at Gud er med Jesus og dermed også os i den udstrækning vi tager imod den Hellige Ånds Vidnesbyrd om at Jesus er Kristus.
PPS:
Tikka:
kan gud dø?
Nej gud forstås som evig
Det er ej heller sådan det skal forstås - men om Gud kan tage på sig og være i og med mennesket i dets eksistentielle pga synd (spiste af det forkerte træ i Edens Have med Gud) vilkår nemlig vores sværest sår og død.
I Jesus Kristus bær Gud vores død - er han med i vores død og netop dør jo hverken vi eller Gud.
Sådan har det altid været at forstå.