Mit svar: Det er jo allerede foretaget i form af meningsmålinger, og de viser et klart flertal for aktiv dødshjælp.
Så vi har altså et mindretal af modstandere, der tyranniserer et flertal ved at tage retten til aktiv dødshjælp fra dem, der ønsker det. Så lad os da få en retsgyldig folkeafstemning!
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Dyrene reinkarnere ikke. Det er kun mennesker der gør sådan noget. Men det tror du ikke på. Som sådan tror du på, at der ikke er noget efter døden, og at det er en tilfældighed, at nogle får et legeme fyldt med lidelser. Det er jeg uenig i. Der er noget efter døden, og det er ikke en tilfældighed, at nogle får et legeme fyldt med lidelser. Her må henvises til loven...
Har du taget højde for alt? Der er ikke langt fra et liv efter døden til reinkarnation osv. Skal vælgerne ikke træffe et valg på et oplyst grundlag? Er der brug for mange flere debatter? Hvor ender vi henne med din tankegang? Hvorfor ikke sprænge jorden i luften og gøre en ende på lidelserne? Hvis vi ikke gør det, så er der millioner/milliarder af mennesker, som kommer til at lide til ingen verdens nytte? Er det i orden med dig? Vil du ikke opgive dit midlertidige liv for andre? Hvorfor sætte børn ind i din verden? Hvem har lyst til det? I din verden kan forbryderen slippe afsted med tingene. Den går ikke i min verden. I min verden er der styr på det hele. Her er der kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed. Hvorfor ikke komme op i omdrejninger og gøre noget for verden der batter...
#40317 - 08/07/202322:18
Re: Aktiv dødshjælp
[Re: ]
ABC
Uregistreret
Namaskaram Gerth
Den var god Aktiv livshjælp Mon Arne tager imod tilbuddet? Hvor står du henne i forhold til menneskers lidelser? Skal vi slå dem ihjel som lider? Hvor ender vi henne? Jeg har grebet tingene an fra en lidt anden vinkel end Carsten Ploug Olsen (taget inde fra Facebook)...
Citat:
Aktiv dødshjælp
Statsminister Mette Frederiksen åbner på Folkemødet op for en fornyet diskussion om aktiv dødshjælp.
Igen et følsomt emne med stærke - og velbegrundede - holdninger for og imod. Som i tilfældet med provokeret abort angår spørgsmålet os vitalt. Det er en lovgivning vi skal leve - og dø med.
Som troende ved jeg med sikkerhed - ud fra værket Vandrer mod Lyset - at både provokeret abort og aktiv dødshjælp er imod Guds love og ønsker.
Og det menneske, der eventuelt ville gøre brug af en ret til at vælge livet fra støttet af staten, vil hurtigt opdage, at de lidelser man måske søger at flygte fra, ikke stopper ved en selvvalgt død (heller ikke ved selvmord). Derfor er der ikke tale om aktiv døds'hjælp', men om en ny tragedie, idet lidelserne som sagt ikke stopper her, men bliver værre.
Men da Gud ikke tvinger nogen til at gøre det rette, og undlade at gøre det forkerte, og da flertallet af danskere formentlig står helt uforstående og måske afvisende overfor en religiøs vinkel på spørgsmålet, vil jeg angribe problemet fra en måske mere spiselig vinkel - for menneskers egen skyld, ikke for min, og ikke for Guds:
Med de universelle menneskerettigheder følger - selv om de ikke er nedskrevet og ratificeret af noget land - visse menneskepligter. En af disse pligter - kan vi tænke - er pligten til livet.
Livet er - fra undfangelse til (naturlig; ikke selvpåført og ikke påført af andre) død - både en ret og en pligt.
Hvis ikke livet på den måde beskyttes i begge ender, vil vores liv, dets værdi og værdighed, være relativ, og ikke absolut. Dermed bliver livet billigere og lettere at tage - også for andre.
Respekten for og værdsættelsen af livet i begge ender af livsforløbet er derfor i vores egen interesse.
Eller man kan tænke over lidelsen som sådan. Det er jo forståeligt, at ingen ønsker at lide, og det er hårdt - også som behandler (læge, sygeplejerske osv) - at se mennesker lide ubærligt.
Men lidelsen kan - uanset hvor dyb og langvarig den er og hvor udsigtsløs den kan virke - tænkes at have en funktion:
Nemlig at vi ved lidelsen kan blive mere empatiske og forstående overfor andres lidelser - fordi vi kender den fra os selv. Derfor kan vi også blive mere villige til at ville hjælpe andre, der lider.
Lidelsen kan på den måde afrunde os som mennesker, og det er store menneskelige kvaliteter og værdier, man ødelægger eller umuliggør ved døds'hjælpen'.
Hvis livet ikke må kunne mærkes - også når det gør ondt - vil vi tilsidst ikke kunne mærke os selv. Vi ødelægger da let det bedste i os.
Hvem skal kunne trøste den lidende, hvis ingen - levende - forstår, hvad lidelse er?
I sidste ende må det være et samvittighedsspørgsmål, som hver enkelt må gøre op med sig selv og netop den, samvittigheden.
Vores samvittighed - vores inderste sans for godt og ondt - kender svaret. Så mærk efter og find det.
Så fik vi vist det på plads Må den bedste tro vinde Tak for debatten...
Og nu skriver du:
Citat:
Lad os fortsætte debatten
Mit svar: Jeg har fremsat min imødekommende holdning til aktiv dødshjælp, og du har fremsat din modstand. Debatten mellem os to ser ikke ud til at ændre noget hos hverken dig eller mig. I den kommende tid kan det forventes, at de politiske partier tager stilling. Det ser jeg frem til med stor interesse.
Og til Gerth: Jeg udtrykker blot min mening og har ikke i sinde at agitere. Aktiv livshjælp har selvfølgelig min allerstørste sympati - så længe det ikke handler om tvang.