Bøn og handling går godt i spænd i kristendommen. Jesus lægger umiddelbart vægt på begge dele i evangelierne. Her tænker jeg også på din egen oplevelse med din Kristus-ikon; er denne oplevelse ikke at sammenligne mere med kontemplativ bøn end med handling? Og vil denne oplevelse ikke netop føre til handling?
Det er en skam med det engelske, som åbenbart er bøvlet for dig. Jeg læser megen litteratur på engelsk.
Apropos bøn, så er der jo den kontemplative form, som jeg forestiller mig, at du var hengiven til dengang foran din Kristus-ikon, men der er også den bøn, som Jan er kommet med til dig. Jeg håber, at I vil løfte sløret for, om I finder på at spise en sildemad sammen.
Bøn og handling går godt i spænd i kristendommen. Jesus lægger umiddelbart vægt på begge dele i evangelierne. Her tænker jeg også på din egen oplevelse med din Kristus-ikon; er denne oplevelse ikke at sammenligne mere med kontemplativ bøn end med handling? Og vil denne oplevelse ikke netop føre til handling?
At vælge en god gerning afhænger af initiativtageren; at realisere hensigten - det er Guds gerning.
Men jeg er da meget enig med dig i, at kontemplativ bøn, hvor man jo ikke beder om noget, men snarere tager imod/oplever det hellige, kan føre til et ændret liv og til handlinger i kærlighed. Og min erfaring er, at sådan fordybelse i det hellige, hvor man ikke beder om noget, men oplever, at det - udover det momentane - kan sætte noget i gang, som måske først bliver klart lang tid, ja flere år, senere.
Ja, men det tænker jeg nu også er klogt at gøre. Så længe det ikke er en bøn om en ny, fed bil, et større hus ud mod havet, en kiste fuld af guld, osv.
Hvis det er en bøn om styrke, udholdenhed, større kærlighed til sine medmennesker (og kloden), evnen til at forholde sig ydmygt før en svær samtale, osv. - jamen, så ser jeg bøn som ekstraordinær vigtig, måske fordi det samtidig tager "stoltheden ud af foretagendet". Det er i sig selv en ydmyg tilgang.
Citat:
Den mest almindelige bøn i den ortodokse kristendom - i hvertt fald i Grækenland - er på kun to græske ord: Kyrie eleison, på dansk Herre forbarm dig
Angår denne bøn ikke frelsen (til en selv eller eventuelt "til os")? I så fald vil nogle måske se den som selvisk. Men kender man til kristendommen, så ved man, at frelsen pr. implikation har konsekvenser udadrettet. Mennesket frelses for at sende kærligheden videre ud mod resten af Guds skabelse.
Derfor kan jeg også lide bønnen Fadervor, hvor man direkte beder:
Ske din vije - Som i himlen, således også på jorden
Dette er også pr. implikation med os som aktører, da det er, hvad vi er, ifølge kristendommen. Aktører ment til at reflektere Guds lys ud over verden.
... Men vi har brug for ydmygt at bede om styrke til at kunne gøre det ... Det fjerner ikke ansvaret for at handle, men styrker ansvaret og evnen til at håndtere det.
Endnu vil jeg sige til eder, der elske den gamle Bøn „Fader vor“: Mene I, at I bedre kunne samle eder om den, fremfor selv at forme eders Tanker, da beder kun trøstigt:
Fader, du som er i Himlen, helligt vorde os dit Navn; led os, til vi komme i dit Rige; ske din Villie her paa Jorden, som den sker i Himlen; giv os i Dag vort daglige Brød; tilgiv (forlad) os vor Skyld, og hjælp os at tilgive (forlade) vore Skyldnere; led os, naar vi fristes, og fri os fra det onde; tag de døde i din Varetægt; skærm og bevar os alle. Amen!
Nu vil jeg pleje mine tømmermænd Fortsat god dag
Your friend forever
Jan
_________________________
Hvordan komme gennem livet uden en puls...
Svar
Citer
Hvem kan følge med...
Fortsat god dag 