Jeg bestemmer ikke over dig og er ikke ude på at påtvinge dig noget. Du kan kun selv ændre din adfærd - lyt til din samvittighed.



DU holder selv løsningen lige i din hånd. Lyt til dit hjerte og ophør med at spise dyrene. Du behøver ikke mig for at løse dig. Lyt til din egen samvittighed.

Hvis ikke du bestemmer over mig, hvorfor skriver du så jeg skal ophøre med at spise dyrene?

Mit hjerte siger mig, at det er mere vigtigt at jeg kan spise det der bliver serveret for mig uden at føle mig skyldig, end at dømme det og føle mig skyldig.

Hvis du sidestiller samvittighed med det at have et valg, og du forbinder det at vælge med noget der sker på det fysiske-plan, så er vi fandme på skideren, for har du tænkt over hvor uendeligt mange valg-muligheder der findes på dette plan?

Det er meget mere enkelt, at træffe valget på det plan, hvor valget kun består imellem to ting. Ånden eller egoet, sandhed eller illusion, kærlighed eller frygt.

Min samvittighed siger mig tit, at jeg er en elendig synder, og er skyldig, og fortjener straf. Jeg tror sgu ikke på det er stemmen for Gud der taler der.

Hvad med de mennesker der ryger? Er de ikke også med til at udsætte andre levende væsener for lidelse? Passiv rygning er enormt kræftfremkaldende.

Hvad med forurening? Det er umuligt ikke at blive påvirket af den forurening som f.eks biler forårsager. Er bilister nogle hensynsløse mennesker, siden de skulle være skyld i at mange menneskers kroppe nedbrydes af giftstofferne fra biler. Og ja, hvad med fragtskibe, de forårsager så enomt meget lidelse for dyr verden over, olieudslip.

Hvad med zoologisk haver? Dyr bliver ofte helt apatiske pga indespærring.

Hvad med kæledyr? Der er mennesker der har slæbt hunde efter biler indtil hunden var fuldstændig flået levende.

Nogen mennesker har endda puttet katte ind i en ovn, og set på at de brændte levende.

Hvad med mennesker der voldtager børn? Og hvad med krig?

Menneskehedens historie vidner om så grusomme ting, så meget lidelse, og så meget død og ødelæggelse, at det at mennesker spiser dyr, er det rene ingenting.

Jeg har her den sidste tid været inde på nettet og se nogle meget meget skræmmende og sindsyge ting på nettet, for at se på hvordan jeg ville reagere på det. Mennesker der bliver stenet til døde. Mennesker der bliver banket ihjel. Børn der har fået revet ben af pga landminer. Børn der bliver solgt til prostituion. Børn der bliver opdraget til at gå i krig. Børn der har fået tæsk af deres forældre.

Læs nyheder, og se nyheder i fjernsynet. Død, vold, ødelæggelse, lidelse, smerte, frygt, had, vrede, fordømmelse osv.

Er det personligt? Eller står der en sindsyg kollektiv tankegang bag?

Hvad er årsagen?

Hvis årsagen til den sindsyge og det vanvid som menneskehedens historie vidner om, skulle findes her i vores verden, og at der skulle kunne ændres noget ved at gøre nogle bestemte ting her i vores verden, og undlade at gøre nogle andre ting, så forstår jeg ikke hvorfor mennesket tilstadighed udtrykker så enorm stor mangel på kærlighed.

Hvad er sandheden om mennesket?

Hvad er sandheden om vores verden?

Og hvad er formålet med vores verden?

Hvis vores verden er Guds skaberværk, så må de drifter og det begær som mennesket giver udtryk for, også have sit ophav fra Gud. Hvor skulle det ellers komme fra?

Hvis vores valg står imellem to ting som begge er virkelige, hvordan ved vi så hvad vi skal vælge? Hvis begge er udtryk for noget sandt?

Hvis Gud står bag vores verden, og er skaber af kroppen, så må lidelse også være af Gud. Hvis virkeligheden kan fremkalde frygt, så må frygt vel også være af Gud?

Og hvis vi har et valg, hvem er så ophav til dette valg?

Hvis den fuldkomne kærlighed er sandheden, hvordan kan der så i første omgang kunne være opstået noget at vælge imellem?

Hvordan kan jeg nogensinde få fred i mit sind, hvis det er der findes een virkelighed adskilt fra mig. Een virkelighed hvor der er lidelse, død, had, skyld, vrede, fordømmelse og frygt. Hvis jeg ser mig selv som een del af een virkelighed der er adskilt fra mig, og min frelse og min indre fred er afhængig af, at den virkelighed der er adskilt fra mig, først skal være fri for lidelse og frygt, før jeg selv kan blive fri, så må jeg først ændre på alt i verden, og få alle mennesker til at opføre sig på een sådan måde, at der ikke mere forekommer lidelse, død, smerte og frygt udenfor mit eget sind. DET VILLE VÆRE UMULIGT.

Hvis dualitet er et udtryk for virkeligheden, så kan der ikke findes nogen frelse, for dualitet er indbegrebet af lidelse. Og hvis Gud står bag det som er virkeligt, så kan det vel ikke ændres, medmindre Gud er ufuldkommen og har begået een fejl. Og ja, hvem skal vi så kunne stole på?

Hvis dualitet og det fysiske univers ikke er af Gud, hvorfor så reagere på det som virkeligt? Og hvorfor skulle Gud reagere på det som virkeligt? Og hvis Jesus er frelseren, eet med Gud, hvorfor skulle han så reagere på noget som ikke er virkeligt?

Stiller du aldrig dig selv disse spørgsmål Thomas?

Hvad tror du på, og har du undersøgt det du tror på?

Der er så meget ved vores verden, som bare ikke hænger sammen med, at Gud overhovedet skulle have noget som helst at gøre med vores verden.

Og hvis Gud ikke har noget at gøre med vores verden, men er i vores sind, hvor vi i Kristus er eet med Ham, hvorfor så ville ændre på noget i verden?

Siden vi oplever os selv som værende her i verden og ikke hos Gud, så kan det kun være eet spørgsmål om, hvad det er vi tror på om os selv og Gud.

Det er vel de eksistentielle spørgsmål vi må stille, for at vi kan få svar på disse fundamentale spørgsmål, ik...

Hvis ikke vi får stillet dem nu, og for rensaget vort sind, og finder afklaring og fred, så skal vi jo blot til at herned igen, og lide lidt mere, inden vi får os taget sammen til at stille de rette spørgsmål, og acceptere de rette svar, ik... ;)

Kærligst Jan.

Det er ondt at fange, pine og myrde jordens uskyldige væsener. Dette siger jeg til alle, som har hjerte. I håbet om at vække deres samvittighed.



Får du altid din mad serveret for dig?



Du siger, at mennesker, der ryger, udsætter andre for fare. Men man kan ikke bruge en synd til at retfærdiggøre en anden. Man kan ikke sige: "Du ryger, hvilket er skadeligt for andre! Jamen, så vil jeg også bidrage til at plette jorden med grusomhedens mørke!".



Jeg tror på medfølelse med alle jordens skabninger - vores brødre og søstre. Dette kræver ikke abstrakt begrebsjonglering. Det kræver hjerte. Selv små børn kan følge med!

Hej Serotonin.

Du skriver - til Thomas - om dualitet:
"Hvis dualitet er et udtryk for virkeligheden, så kan der ikke findes nogen frelse, for dualitet er indbegrebet af lidelse."

Er det muligt for dig helt kort og klart at fortælle, hvad du mener med ordet: dualitet?

Og er det muligt lige så kort og klart at udtrykke, hvad du vil sætte i stedet?

Jeg mener at have forstået, at det har noget at gøre med, hvad du kalder jeg'et og dets forhold til omverdenen, som du vistnok kalder: virkeligheden.
Men hvad det helt præcist kort og klart er, du mener, ka' jeg ikke rigtig få fat i.

Sidst i det samme indlæg skriver du bl.a.:
"Siden vi oplever os selv som værende her i verden og ikke hos Gud, så kan det kun være eet spørgsmål om, hvad det er vi tror på om os selv og Gud.
Det er vel de eksistentielle spørgsmål vi må stille, for at vi kan få svar på disse fundamentale spørgsmål, ik...
Hvis ikke vi får stillet dem nu, og for rensaget vort sind, og finder afklaring og fred, så skal vi jo blot til at herned igen, og lide lidt mere -"

Igen - det ville være dejligt, synes jeg, hvis du kunne afklare dine eksistentielle spørgsmål - og endnu dejligere hvis du også kunne vise, hvordan du derigennem finder afklaring og fred.

For det er vel dét, du mener, du selv har gjort - og som du synes andre også skulle gøre?

For mig lyder det som god buddhisme, men det er det vist ikke for dig?

M.v.h. Arne.

Hej Arne.

Hvad ville du selv mene dualitet er?

Har du selv nogle ideer om det jeg skriver om?

Når der er noget vi ikke forstår, så er det vel egentligt altid et udtryk for, at de ideer vi bliver præsenteret for ikke er i overenstemmelse med de ideer vi selv har?

Nu har jeg skrevet meget omkring de ideer EKIM har præsenteret mig for, og jeg er egentligt kommet til en rimelig dyb forståelse af disse, men det kunne være interessant at høre dine ideer om hvem du tror du er, og hvem du tror Gud er, og hvor verden kommer fra, og hvad der er årsag til den "virkelighed" du oplever osv.

Ikke-dualitet er alternativet til dualitet.

Hvis vi tager det punkt for punkt, så kunne du skrive om hvad dine ideer om Gud er, og så se om det begrebsmæssigt er i overenstemmelse med det begreberne dækker over.

Jeg kunne lige starte, men har skrevet det mange gange før.

Min ide om Gud er, at Gud er fuldkommen altomfattende kærlighed(ånd), og den første Årsag til alt liv og al virkelighed. Han kan kun Skabe noget der har de samme egenskaber som Han selv, fordi Han må Skabe udfra Det Han Selv er. Idemæssigt kan det åndelige ikke være ophav til det fysiske, da det åndelige ikke besidder disse egenskaber. Idemæssigt kan ikke-dualitet være ophav til dualitet, da, ja, det siger sig selv. Idemæssigt kan synd, skyld og frygt ikke være virkeligt, da det ville indebære egenskaber der skaber adskillelse, og adskillelse kan ikke have udspring fra eenhed og helhed. Idemæssigt kan der ikke findes nogen objektiv verden/virkelighed, da dette ville indebære adskillelse.

Det som gør mig afklaret(til een hvis grad), er, at jeg forstår meget dybt, at jeg selv er årsag til det jeg oplever her i verden, og selv er ansvarlig for min reaktion på det jeg oplever. Og min fred ligger i, at jeg har een ide om, at jeg i mig selv er skabt fuldkommen, og ikke har noget andet behov end at acceptere dette.

Og jeg er også meget aflaret omkring det, at jeg altid kun har to ting at vælge imellem, og det er at tilgive eller at dømme. Tilgiver jeg, så tillader jeg Jesus at være min vejleder i mit indre, og dømmer jeg, så vælger jeg egoet og oplever så også virkningen af det tankesystem egoet praktisere.

F.eks, så er jeg i en situation hvor eet menneske jeg elsker meget meget højt, er blevet udsat for omsorgssvigt. Jeg har været meget uenig i hvordan det menneske jeg elsker så højt er blevet opdraget. Min tidligere måde at reagere på, har været at jeg er gået i forsvar overfor denne person jeg var uening med, og jeg har lidt under, at jeg har forbundet kærlighed med form, altså jeg har gjort kærlighed til noget objektivt, og begrænset noget fuldkommen abstrakt til noget konkret. Jeg har hadet dette menneske som har gjort uret imod det menneske jeg elsker så højt, men når jeg tilgiver, så forsvinder min negative måde at reagere på. Jeg har fundet ud af, at alt i virkeligheden kommer fra mit eget indre, og at jeg har et valg jeg altid må træffe, indtil jeg har opnået den fulde erkendelse af hvad der er sandt og hvad der er falsk.

Den grundlæggende forandring i min opfattelse af andre mennesker, ligger i min måde at fortolke på. Før når jeg mødte modstand, så fortolkede jeg det altid som angreb - hvilket jeg ikke var mig bevidst om, men kan godt erkende det nu - og dette førte til projektioner, hvilket jeg heller ikke var mig bevidst om. Nu har jeg lært at lade Helligånden i mit stille sind fortolke for mig(Når jeg husker det :)), og det er en meget enkel fortolkning: Der findes et råb på kærlighed, og der findes et udtryk for kærlighed. Og for mig giver det enormt meget mening, at hvis der er et råb på kærlighed, så kan man ikke andet end at svare på dette råb med kærlighed.

Men det er en proces, for det er kun muligt at gi kærlighed, hvis det er man i sig selv er i kontakt med kærligheden. Og som jeg oplever det, så blokere frygt altid bevidstheden om kærligheden. Så for mig drejer det sig om, at få erkendt årsagen til frygt, og så give slip på den, så det er min bevidsthed, mit sind, altid kan være, ja, en kanal som kærligheden kan formidles igennem.

Så istedet for, at jeg ser årsagen til det jeg oplever som værende noget udenfor mig selv, så kan jeg mere og mere erkende, at jeg selv er årsag, eller måske rettere, så er min beslutning om hvem jeg lytter til(egoet eller ånden) årsagen til det jeg oplever. I min beslutning er også i den grad fundamentet for den fortolkning og opfattelse jeg har af det jeg oplever.

Prøv at læs det indlæg på religion.dk i tråden ...Tilgivelsens praksis ifølge EKIM... som jeg har skrevet til Esther og Hanskrist. Der er der en meget god beskrivelse af de ideer EKIM har om det metafysiske. Efter min opfattelse, så er det det metafysiske vi skal forstå, hvis det er vi skal forstå det vi oplever her i det fysiske.

Håber du har det godt Arne, og tak for dine åbne spørgsmål, og din ærlige erkendelse af det du ikke forstår.

Kærligst Jan.

Ps. Håber at hører lidt mere om hvad det egentligt er for nogle ideer du tager udgangspunkt i.