|
0
registrerede
2
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Koen, blomsten, og ja, hvad er retfærdighed Thomas
|
Hvis ikke du bestemmer over mig, hvorfor skriver du så jeg skal ophøre med at spise dyrene?
Mit hjerte siger mig, at det er mere vigtigt at jeg kan spise det der bliver serveret for mig uden at føle mig skyldig, end at dømme det og føle mig skyldig.
Hvis du sidestiller samvittighed med det at have et valg, og du forbinder det at vælge med noget der sker på det fysiske-plan, så er vi fandme på skideren, for har du tænkt over hvor uendeligt mange valg-muligheder der findes på dette plan?
Det er meget mere enkelt, at træffe valget på det plan, hvor valget kun består imellem to ting. Ånden eller egoet, sandhed eller illusion, kærlighed eller frygt.
Min samvittighed siger mig tit, at jeg er en elendig synder, og er skyldig, og fortjener straf. Jeg tror sgu ikke på det er stemmen for Gud der taler der.
Hvad med de mennesker der ryger? Er de ikke også med til at udsætte andre levende væsener for lidelse? Passiv rygning er enormt kræftfremkaldende.
Hvad med forurening? Det er umuligt ikke at blive påvirket af den forurening som f.eks biler forårsager. Er bilister nogle hensynsløse mennesker, siden de skulle være skyld i at mange menneskers kroppe nedbrydes af giftstofferne fra biler. Og ja, hvad med fragtskibe, de forårsager så enomt meget lidelse for dyr verden over, olieudslip.
Hvad med zoologisk haver? Dyr bliver ofte helt apatiske pga indespærring.
Hvad med kæledyr? Der er mennesker der har slæbt hunde efter biler indtil hunden var fuldstændig flået levende.
Nogen mennesker har endda puttet katte ind i en ovn, og set på at de brændte levende.
Hvad med mennesker der voldtager børn? Og hvad med krig?
Menneskehedens historie vidner om så grusomme ting, så meget lidelse, og så meget død og ødelæggelse, at det at mennesker spiser dyr, er det rene ingenting.
Jeg har her den sidste tid været inde på nettet og se nogle meget meget skræmmende og sindsyge ting på nettet, for at se på hvordan jeg ville reagere på det. Mennesker der bliver stenet til døde. Mennesker der bliver banket ihjel. Børn der har fået revet ben af pga landminer. Børn der bliver solgt til prostituion. Børn der bliver opdraget til at gå i krig. Børn der har fået tæsk af deres forældre.
Læs nyheder, og se nyheder i fjernsynet. Død, vold, ødelæggelse, lidelse, smerte, frygt, had, vrede, fordømmelse osv.
Er det personligt? Eller står der en sindsyg kollektiv tankegang bag?
Hvad er årsagen?
Hvis årsagen til den sindsyge og det vanvid som menneskehedens historie vidner om, skulle findes her i vores verden, og at der skulle kunne ændres noget ved at gøre nogle bestemte ting her i vores verden, og undlade at gøre nogle andre ting, så forstår jeg ikke hvorfor mennesket tilstadighed udtrykker så enorm stor mangel på kærlighed.
Hvad er sandheden om mennesket?
Hvad er sandheden om vores verden?
Og hvad er formålet med vores verden?
Hvis vores verden er Guds skaberværk, så må de drifter og det begær som mennesket giver udtryk for, også have sit ophav fra Gud. Hvor skulle det ellers komme fra?
Hvis vores valg står imellem to ting som begge er virkelige, hvordan ved vi så hvad vi skal vælge? Hvis begge er udtryk for noget sandt?
Hvis Gud står bag vores verden, og er skaber af kroppen, så må lidelse også være af Gud. Hvis virkeligheden kan fremkalde frygt, så må frygt vel også være af Gud?
Og hvis vi har et valg, hvem er så ophav til dette valg?
Hvis den fuldkomne kærlighed er sandheden, hvordan kan der så i første omgang kunne være opstået noget at vælge imellem?
Hvordan kan jeg nogensinde få fred i mit sind, hvis det er der findes een virkelighed adskilt fra mig. Een virkelighed hvor der er lidelse, død, had, skyld, vrede, fordømmelse og frygt. Hvis jeg ser mig selv som een del af een virkelighed der er adskilt fra mig, og min frelse og min indre fred er afhængig af, at den virkelighed der er adskilt fra mig, først skal være fri for lidelse og frygt, før jeg selv kan blive fri, så må jeg først ændre på alt i verden, og få alle mennesker til at opføre sig på een sådan måde, at der ikke mere forekommer lidelse, død, smerte og frygt udenfor mit eget sind. DET VILLE VÆRE UMULIGT.
Hvis dualitet er et udtryk for virkeligheden, så kan der ikke findes nogen frelse, for dualitet er indbegrebet af lidelse. Og hvis Gud står bag det som er virkeligt, så kan det vel ikke ændres, medmindre Gud er ufuldkommen og har begået een fejl. Og ja, hvem skal vi så kunne stole på?
Hvis dualitet og det fysiske univers ikke er af Gud, hvorfor så reagere på det som virkeligt? Og hvorfor skulle Gud reagere på det som virkeligt? Og hvis Jesus er frelseren, eet med Gud, hvorfor skulle han så reagere på noget som ikke er virkeligt?
Stiller du aldrig dig selv disse spørgsmål Thomas?
Hvad tror du på, og har du undersøgt det du tror på?
Der er så meget ved vores verden, som bare ikke hænger sammen med, at Gud overhovedet skulle have noget som helst at gøre med vores verden.
Og hvis Gud ikke har noget at gøre med vores verden, men er i vores sind, hvor vi i Kristus er eet med Ham, hvorfor så ville ændre på noget i verden?
Siden vi oplever os selv som værende her i verden og ikke hos Gud, så kan det kun være eet spørgsmål om, hvad det er vi tror på om os selv og Gud.
Det er vel de eksistentielle spørgsmål vi må stille, for at vi kan få svar på disse fundamentale spørgsmål, ik...
Hvis ikke vi får stillet dem nu, og for rensaget vort sind, og finder afklaring og fred, så skal vi jo blot til at herned igen, og lide lidt mere, inden vi får os taget sammen til at stille de rette spørgsmål, og acceptere de rette svar, ik... ;)
Kærligst Jan.
|
|
|
|
