| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23194 - 15/05/2017 10:16  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Hej Simon
 Tak for at ta' mig med på flere af Dannys vandringer i tonesøer og lydhørhed, op og ned i tonestiger, ud og ind i sidevind fra lysets englevinger :))
 
 Nu er det tid til at vandre en stund i solen, i skyernes bjerglandskab eller skovens kirke. Vil du med? :))
 
 
 Mozart: Koncert for fløjte og orkester i G-dur
 
 Hør, du som endnu lever
 og træder under den velsignede sol
 med stærke skridt i vejens sten
 eller løber, danser over græsset -
 hør du, bror, søster, hvem du er,
 hvad jeg saa indtrængende,
 saa bristefærdigt frydefuldt
 paalægger dig.
 Og oversæt saa min henrykte glæde
 til dit eget sprog.
 
 Som en fugl i skoven,
 stolt og ensom, en lille kriger i det grønne,
 som en fugl i skovens uendelige sale
 synger, kalder og synger jeg
 fortabt.
 Hvor kommer disse toner fra,
 denne mægtige henrevne klang?
 Du standser, lytter, lægger
 usikkert haanden paa dit hjerte:
 aa, hvilken gud
 bestormer dig med denne skønhed,
 denne rædsel, panisk stærk?
 
 Lysning mellem stammerne og duen,
 nattergalen saa sødmefuldt nær.
 Du ved det selv,
 dybt i dit blod
 sover sangen uforløst og banker,
 banker i din puls.
 
 Ikke om fjerne, fremmede,
 fyrsten eller danserinden,
 hoffets nar og kirkens potentater,
 ikke om denne yndige tids
 damer, gøglere, købmænd og gesandter,
 men om dig selv,
 hvem du saa er,
 handler sangen, sunget som hemmelighed,
 en kileskrift som fugle under himlen,
 først tydet og menneskeliggjort
 naar min stemme lever i et lyttende øre.
 
 Stands dødelige,
 en stund i solen, i skyernes bjerglandskab
 eller skovens kirke,
 du som endnu vandrer paa jorden
 - og lyt.
 
 Ole Wivel "Nike" 1958
 
 
 Hverdagshilsner
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23199 - 16/05/2017 12:13  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
|  |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23201 - 16/05/2017 16:41  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
|  |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23203 - 17/05/2017 01:22  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Det var fine sager, herligt! ;)
 Og nu du har solet Ole Wivel op: I hans Kunsten og krigen er man på vandring i erindringslandskaber fra mørketidens gnistrende poeter under en himmel gråtung af væde som nu, med et fugleperspektiv på Sarvig, der spændt som en bue over tidens opbrud og afskedsstunder, viser et fælles behov for poesien som en tids nervetråde, for en stigende sol opover byens mågeskrig: ”håbet i sit panser af frost og forvitring”, og det at læse digte om angst og håb for hinanden – men måske stierne allerede er betrådt?
 
 Hans Rejsen til Skagen er jo også pragtfuld, jeg fik den af en ven på en tur i sommerhus deroppe, som et bad Skagen på en anden tid, men tilbage til Sarvig:
 
 Jeg gik ud af skoven
 og lukkede en høj, rød dirrende laage
 efter mig.
 Bladene stod i mærkelige vinkler
 mod mit sind
 som violinbuer, der snart vilde stryge løs
 og faa alle fugle til at flyve.
 
 Nu var der intet mere at huske.
 Og sporene var opblødte af megen regn
 og mange vogne.
 
 *
 
 Strandbillede
 
 Forladtheds strand,
 hvor alt er graat,
 og blankt og oliet vand uden vinde
 den tomme vej til andre kyster.
 
 Slimede alger gror paa vandbunden,
 grøngraa og brune,
 og der ligger dynger af raadnende tang
 paa stranden.
 
 Her paa livets glemte sted
 staar skyerne stille,
 og sorte skyggefugle
 peger med spidse næb
 paa stedets øde,
 
 mens deres hæse struber
 skratter mod strandens tørre, tomme baade.
 
 *
 
 Lyrik ka’ forøvrigt gi’ de flotteste vabler, vandringsmanden Rimbaud fik så ømme fodnoter, at han faktisk endte på denne ene, der nu stråler i verdenslitteraturen og sætter alverdens hjerter i brand, bl.a. Tomas Espedals – af hvem, jeg synes særligt godt om Gå.
 
 Kærligheden som naturkraft kommer til udtryk på mange måder, måske særlig i El-skoven:
 
 Unge Tøse og Drenge stod tyst i den blindede Gang.
 Gennem de myge Aarer vred sig Elskovens Sang.
 I Hak og Kroge skjulte, aabnet for tidligt Drift –
 Munde lyste i glødende Mumlen som Rift ved Rift.
 
 Det var den unge, hurtige Elskov foruden Sted.
 En pludselig Ild i Sjælen brændte den svidende ned.
 Unge Tøse og Drenge svælged den hastige Lyst.
 Hjerterne banked som Fuglehjerter under det smalle Bryst.
 
 - Paul la Cour.
 
 Forårshilsner & et nat-nat ;)
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (17/05/2017 01:29)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |