|
1
registreret
(1 usynlig),
1774
gæster og
139
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Tak for at ta' mig med på flere af Dannys vandringer i tonesøer og lydhørhed, op og ned i tonestiger, ud og ind i sidevind fra lysets englevinger :))
Nu er det tid til at vandre en stund i solen, i skyernes bjerglandskab eller skovens kirke. Vil du med? :))
Mozart: Koncert for fløjte og orkester i G-dur
Hør, du som endnu lever
og træder under den velsignede sol
med stærke skridt i vejens sten
eller løber, danser over græsset -
hør du, bror, søster, hvem du er,
hvad jeg saa indtrængende,
saa bristefærdigt frydefuldt
paalægger dig.
Og oversæt saa min henrykte glæde
til dit eget sprog.
Som en fugl i skoven,
stolt og ensom, en lille kriger i det grønne,
som en fugl i skovens uendelige sale
synger, kalder og synger jeg
fortabt.
Hvor kommer disse toner fra,
denne mægtige henrevne klang?
Du standser, lytter, lægger
usikkert haanden paa dit hjerte:
aa, hvilken gud
bestormer dig med denne skønhed,
denne rædsel, panisk stærk?
Lysning mellem stammerne og duen,
nattergalen saa sødmefuldt nær.
Du ved det selv,
dybt i dit blod
sover sangen uforløst og banker,
banker i din puls.
Ikke om fjerne, fremmede,
fyrsten eller danserinden,
hoffets nar og kirkens potentater,
ikke om denne yndige tids
damer, gøglere, købmænd og gesandter,
men om dig selv,
hvem du saa er,
handler sangen, sunget som hemmelighed,
en kileskrift som fugle under himlen,
først tydet og menneskeliggjort
naar min stemme lever i et lyttende øre.
Stands dødelige,
en stund i solen, i skyernes bjerglandskab
eller skovens kirke,
du som endnu vandrer paa jorden
- og lyt.
Ole Wivel "Nike" 1958
Hverdagshilsner
RoseMarie
|
|
|
|
