|
1
registreret
(1 usynlig),
97
gæster og
224
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Det var fine sager, herligt! ;)
Og nu du har solet Ole Wivel op: I hans Kunsten og krigen er man på vandring i erindringslandskaber fra mørketidens gnistrende poeter under en himmel gråtung af væde som nu, med et fugleperspektiv på Sarvig, der spændt som en bue over tidens opbrud og afskedsstunder, viser et fælles behov for poesien som en tids nervetråde, for en stigende sol opover byens mågeskrig: ”håbet i sit panser af frost og forvitring”, og det at læse digte om angst og håb for hinanden – men måske stierne allerede er betrådt?
Hans Rejsen til Skagen er jo også pragtfuld, jeg fik den af en ven på en tur i sommerhus deroppe, som et bad Skagen på en anden tid, men tilbage til Sarvig:
Jeg gik ud af skoven
og lukkede en høj, rød dirrende laage
efter mig.
Bladene stod i mærkelige vinkler
mod mit sind
som violinbuer, der snart vilde stryge løs
og faa alle fugle til at flyve.
Nu var der intet mere at huske.
Og sporene var opblødte af megen regn
og mange vogne.
*
Strandbillede
Forladtheds strand,
hvor alt er graat,
og blankt og oliet vand uden vinde
den tomme vej til andre kyster.
Slimede alger gror paa vandbunden,
grøngraa og brune,
og der ligger dynger af raadnende tang
paa stranden.
Her paa livets glemte sted
staar skyerne stille,
og sorte skyggefugle
peger med spidse næb
paa stedets øde,
mens deres hæse struber
skratter mod strandens tørre, tomme baade.
*
Lyrik ka’ forøvrigt gi’ de flotteste vabler, vandringsmanden Rimbaud fik så ømme fodnoter, at han faktisk endte på denne ene, der nu stråler i verdenslitteraturen og sætter alverdens hjerter i brand, bl.a. Tomas Espedals – af hvem, jeg synes særligt godt om Gå.
Kærligheden som naturkraft kommer til udtryk på mange måder, måske særlig i El-skoven:
Unge Tøse og Drenge stod tyst i den blindede Gang.
Gennem de myge Aarer vred sig Elskovens Sang.
I Hak og Kroge skjulte, aabnet for tidligt Drift –
Munde lyste i glødende Mumlen som Rift ved Rift.
Det var den unge, hurtige Elskov foruden Sted.
En pludselig Ild i Sjælen brændte den svidende ned.
Unge Tøse og Drenge svælged den hastige Lyst.
Hjerterne banked som Fuglehjerter under det smalle Bryst.
- Paul la Cour.
Forårshilsner & et nat-nat ;)
Simon
|
|
|
|
