P.s.:

Der er nok ikke mange der undrer sig over at se lægprædikanter bruge nogens døde fra terror eller krige til at udbrede deres egne trosbekendelser om en fredfyldt guddommelig verden, med forestillinger om alle der samles til bøn for en sådan fantasi, og sikkert med dem selv på prædikestolen. Overtroiske mennesker har til alle tider misbrugt andres sorg og døde til at fremme forestillingen om deres egen godhed, godhedsprædikanter kaldes de…
Når den ikke går, føler de sig ofte vældig forhånet og uretfærdigt behandlet, deres selvfølelse som pludselig bliver centrum i det kærlige univers, skal da kæles for med særlig opmærksomhed for at læge de dybe sår. Der er ingen grænser for hvor synd det i disse situationer er for dem, tænk at nogen kan være så uhjertelig at afvise så troskyldig en selvgodhed, og så på hele verdens vegne – ja man forstår jo godt lægprædikanten Arnes sårede stolthed på sin ”professions” vegne, samt hvorfor det er så forfærdeligt at opleve at der ikke er politisk dækning for de gode selvfølelser. Nogen af os husker tydeligt elegierne på KD’s debatportal, klagerne over ateisternes ufølsomhed, og jeg tør nok sige at de fik tørret øjnene i jesu ligklæde, men heldigvis overlevede altså lægprædikantens offerrolle, dette syn for guderne vil ikke mange undvære! Jeg er m.a.o. ikke ene om at ha’ optrådt i aftenbønnen under Fri os fra det onde…, og er sikker på at andre end jeg synes det er sødt med en sådan betænksomhed.

Sandt at sige ville ligegyldigheden vel være det værste, så han skryder nok af den velvære han såmænd heller ikke skal nægtes, dog med den lille sløjfe, at både trosbekendelserne og det guddommelige afkom får et humoristisk lys at bevæge sig i, hvad de nok heller ikke tar skade af, vi har jo overalt i Europa en lang satirisk tradition hvor overtroen aldrig er gået fri, for øvrigt har lægprædikanten da humor, den kommer vist bare til udtryk som dansende bananer i en koncertsal…;)

Mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

”Men problemet er jo, at den nye form for islamistisk terror ikke behøver at organiseres. Har man blot en køkkenkniv eller en bil, kan det gennemføres uden videre af den enkelte terrorist uden forudgående planlægning og kommunikation. Derved bliver forebyggelse af terror noget nær en umulig opgave for efterretningstjenesterne. Og når det så sker, bliver terroristen næsten altid dræbt, hvilket han/hun vel nærmest opfatter som en belønning. Det er derfor, jeg mener, vi må have lovlydige herboende muslimer med i kampen mod terrorisme, hvis det er muligt, hvad jeg tror, det er.”

- Du slår stadig bare åbne døre ind, idet man for det første slet ikke opererer med dine religiøse kategorier i vestlige samfund, men derimod med samfundsborgere, og for det andet har mennesker uden hensyn til livssynsanskuelser hele tiden dannet samlet front imod terrorisme og IS.
Du har m.a.o. ingen grund til at ”tro” en masse om ”muslimer”, men kan derimod vide at der er vældig gode grunde til at efterretningstjenester ved noget om hvad akkurat radikale muslimer render rundt og foretager sig i vestlige demokratier som de jo slet ikke ønsker at leve i.

Historisk set lever vi som sagt i fredelige tider, er ikke omgivet af terror alle vegne og bør selvfølgelig ikke indrette livet og samfundet som var det tilfældet. At indrette livet i angst for terror, ville være at opfylde IS-tilhængeres ubehagelige drømme, gå deres ærinde, men det kan du altså bare ikke forstå.
Sagen er jo at der slet ingen grund er til at være opmærksom på ”muslimer” og religiøs overtro i øvrigt, hvorimod der er god grund til fortsat bare at leve som vi gør, fortsætte med i ro og mag at udvikle politiske og videnskabelige strategier og værktøjer, hvilket jo præcis er hvad vi også gør. Det betyder jo ikke, at du ikke selv ka’ la skægget vokse og nyde en omgang hysterisk overtro med din ”intuition”, men politisk og rent videnskabeligt er den slags bare noget vås, og det er ikke på den måde man forholder sig fornuftigt til volden som udtryksmiddel.

I disse teokratier vil demokratiet for moderate muslimer ud i fremtiden være det sandsynlige, men for radikale muslimer ikke det attraktive alternativ, for de vil fortsat ønske at forgylde en magtfuld minoritet ved at forarme majoriteten, pyramidespillet med akkurat overnaturlig tro som værktøjet. I Tyrkiet har der jo længe været kulturelle spændinger, det samme ses i Iran osv. Store samfundsforandringer tar bare lang tid, der kan gå århundreder før islam træder i baggrunden for folkelige politiske ambitioner, som det skete i vesten. I mellemtiden vil dybt radikale muslimer sandsynligvis fortsætte med at gøre opmærksom på sig selv med vold, med enkelte folkelige opstande, og det vil de af frygt for den politiske fremtid. Så man kan altså ikke bare stoppe den slags med dine sympatiske anerkendelser af deres overtro, og for øvrigt vil de skide på om du pludselig sidder på skægget og reciterer koranen i mørke, for disse mørkemænd har i virkeligheden kun penge og politisk magt i hovedet…

Men tråden starter du faktisk med at kræve opmærksomhed for dine følelser for religiøs overtro, da det i realiteten er det eneste du ka’ snakke om, hvorfor det selvfølgelig også er det eneste man ka’ drille dig med. Det politiske liv har jo aldrig sagt dig noget, som andet og mere end et middel til at snakke overnaturlig tro.. ;)

mvh
Simon

Du virker forkalket, hr. lægprædikant – trosfriheden som en søjle i demokratiske samfund handler stadigvæk ikke om at respektere indholdet i religiøs overtro, men er friheden til at udleve sin overtro uden at få staten på nakken!
Hertil vil jeg til alle tider forsvare din ret til at udtrykke selv det værste sludder, men ikke din ret til uden kritik at udtrykke sludret. Rent faktisk har jeg altid sagt til dig, at jeg godt ka’ lide både dig og din grundlæggende menneskelighed, men samtidig, at jeg nærmest får kvalme af dine liges trang til at formidle jeres følelser fremfor solide argumenter for den overtro i hæver opover enhver fornuft, som om jeres ”følerier” var en interessant begivenhed ikke før set. Det er ikke argumenter du her serverer, men en dum idé om at kramme ”muslimer” som om de havde noget som helst at gøre med den idioti der hersker i knolden på terrorister.
Hvad fanden tænker du dog med, hr. lægprædikant: ville du bryde dig om, at alle der hed Arne skulle krammes til tårer af medlidenhed, blot fordi en gruppe med samme fornavn begik massemord?
Nej, sagen er at du er blevet så forskruet af religiøse idéer, at du nu også vil medvirke til at skabe frygt for terror, når bare du får mulighed for at tale lidt om de ”store følelser”…at du ikke selv brækker dig, er mig faktisk en gåde…;)

Dine følelser er uinteressante, det er gode forklaringer for de idéer du selv bringer til torvs, der muligvis ka’ være interessante. Så spar på tårerne…;)

mvh
Simon