| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
180 
gæster og
187 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26217 - 17/09/2018 20:41  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Med tak for Knud Sørensen & link, her så en symbiose af lyd, lys og farver med Bent Ivre i midten, sammen med den dansende William Heinesen og alle de andre.
 Ja det er slet ikke dårligt, faktisk storartet. Maler du forøvrigt?
 
 Portræt
 
 Dette støv var en port
 som ilden er gået igennem.
 
 *
 
 Bjerge
 
 Intenst krummet
 over træstokken
 skar Hokusai sig ind
 til et udsigtspunkt mod Fujijama.
 Cezanne steg op på Montagne Sainte-
 Victorie,
 men for at stige højere ind i billedets ånd.
 Fordybelsen er altid en bestigning.
 Intensiteten er altid en højde.
 
 Nede i tuschens sod,
 nede i akvarelfarvernes pløre
 tages det jordnære afsæt
 til en mere svimlende opmarch
 mod de efterstræbte højdedrag,
 bjerget, det indre eller ydre.
 Højdepunktet hvorpå
 forestillingen og realiteten mødes.
 
 Omkring tinderne
 er luften ren og konturdannende
 som en nyskabt realitet.
 Der kan leves mange liv
 med bestigningsforsøg og kortlægninger
 på sådanne bjergsider med slugternes, sten-
 skreddenes
 og de usikre fodfæstes sten
 som findes overalt.
 
 Hernede i vort liv
 er det mest forhåbningerne
 der bestiges.
 Vi træder vande
 i de nedadvendte bjerges dybe rum
 og besejrer kun de daglige krav.
 Vi aner den opstigende tråd
 til en friere vejrtræknings plateauer
 over åndenøden og hosten
 i verdens støvede trapper.
 
 *
 
 Kassandra
 
 Kassandra i krogen, hvide rasende
 fingre flår i mures revner.
 Opildnet hår, krænget mund. Sig:
 betyder det noget om folket tror
 dine bitre udgydelser?
 
 Mennesker frygter sandhed, giver
 sig hellere rovdyrene i vold.
 
 Digtere søder deres vished med løgn.
 Politikere og religionspåduttere
 tapper løgnen direkte og hyldes
 for deres milde visdom.
 
 Du hvæser din flig af sandheden
 i din mørke afkrog. Af guder
 og mennesker udstødt. Sådan, Kassandra!
 (parafrase)
 
 - Bent Ivre.
 
 
 
 mvh
 Simon
 
 P.s.: Det undrer næppe mange, at man fra anden side ka' undres over litteraturglæde..;)
 
 ’Ethvert land, der tænker mere paa sin Bekvemmelighed og Velvære end paa sin Frihed, vil miste sin Frihed. Og det ironiske er, at det samtidig mister sin Bekvemmelighed og Velvære.’
 
 - Bruce Lockhart.
 
 Redigeret af Simon (17/09/2018 20:49)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26219 - 18/09/2018 05:02  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja, jeg må jo desværre indrømme at jeg blir ret auto-diktatorisk når det kommer til måden hvorpå DR har ødelagt TV’ets utrolig mange muligheder, måske ikke mindst de uhyrlige lønninger man skraber til sig på den tossestation, og med diktatorisk indbetaling. Så dén får du mig nok ikke på. Jeg, der ellers afskyr emsighed, ak ja, for en stonehenge..;)
 Men til dit vågne øje i nattens lyshav, dette opslugende syn af allestedsnærværende fortid og med mindelser om Akropolis – noget før også den blev en turistforretning – her første led fra et musikalsk sproglandskab:
 
 Af fuga
 
 I
 Fuld af suk og jubel
 lys og forvirring
 er vinden i verden.
 Med munden fuld
 af døde bønder
 og blanke turistfly
 råber den i rummet
 over Anders og alperne
 piber som små mus
 i de mindste huller
 og de største ørkener
 hvisker i sivene
 i Hjulvhult. Vinden
 fylder lungerne
 og drukner en storby
 i afmagt og mørke,
 stryger skoven med hårene
 havet med bølgerne
 driver tålmodigt
 de listige møller
 sluger en hær
 og spytter græsset ud,
 stundesløs
 fragter den ler fra Mongoliet
 dynger tankeløs sne
 på sagesløse jakutter.
 Den standser
 for at tage tilløb
 spænder sine spiralfjedre
 om et centrum af stilhed
 bygger en mur
 af sort muld
 foran bilisten
 snurrer albatrossen
 om den sydlige halvkugle
 som en sten i en snor
 hyler i havsnød,
 lægger sig pludselig
 under tyrkiske stjerner
 vender sig uroligt
 klynker i søvne.
 
 - Ivan Malinowski.
 
 Benny Andersen forsvinder jo aldrig helt, nøjagtig som Svante, begge får de os til at synge lykkeligt i badet mens kaffen snurrer, og her er der kaffe på bordet før solen bryder frem:
 
 Svantes lykkelige dag
 
 Se, hvilkem morgenstund!
 Solen er rød og rund.
 Nina er gået i bad.
 Jeg spiser ostemad.
 Livet er ikke det værste man har
 og om lidt er kaffen klar.
 
 Blomsterne blomstrer op.
 Dér går en edderkop.
 Fuglene flyver i flok
 når de er mange nok.
 Lykken er ikke det værste man har
 og om lidt er kaffen klar.
 
 Græsset er grønt og vådt.
 Bierne har det godt.
 Lungerne frådser i luft.
 Åh, hvilken snerleduft!
 Glæden er ikke det værste man har
 og om lidt er kaffen klar.
 
 Sang under brusebad.
 Hun må vist være glad.
 Himmelen er temmelig blå.
 Det ka jeg godt forstå.
 Lykken er ikke det værste man har
 og om lidt er kaffen klar.
 
 Nu kommer Nina ud,
 nøgen, med fugtig hud,
 kysser mig kærligt og går
 ind for at re’ sit hår.
 Livet er ikke det værste man har
 og om lidt er kaffen klar.
 
 - Benny Andersen.
 
 Nu man er ved den allestedsnærværende fortid, og én man jo holdt af og stadig synes mangler, som han og andre har manglet, uden undren over manglens fylde, så her lidt fra en aftenkantate i biblioteket der om morgenen valsede med tasken i solen, selv da livet slog til:
 
 Døden er ikke
 
 (til minde om min mor, død 26.2.76)
 
 Døden er ikke en begivenhed i
 livet. Døden oplever man ikke.
 Hvis man ved evighed ikke for-
 står uendelig tids-varighed, men
 tidsløshed, så lever den evigt,
 som lever i nuet.
 Vores liv er lige så endeløst
 som vores synsfelt er grænseløst.
 - Wittgenstein, Tractatus, 64311
 
 1
 Døden er ikke
 er ikke
 er ikke
 Hvor ofte skal jeg gentage det
 over for dette lig?
 
 De sidste dage
 havde hun perioder af uklarhed
 og blev mere og mere urolig
 og aggressiv
 – de sku ikke gi hende noget
 som kunne forstyrre
 denne ikke-begivenhed
 
 Kæmper vi til det sidste
 for at fastholde livet
 eller for at fastholde døden?
 
 Døden er ikke
 er ikke
 
 Døden er det som man
 ikke oplever
 Hvor ofte skal jeg belæres om det
 af dette liv?
 Hvor ofte
 for at tro det
 i min krop.
 
 2
 Hvis man ved evighed
 At sige verden ret farvel
 ikke forstår
 i livets gry og livets kvæld
 uendelig tids-varighed
 er lige tungt at nemme
 men tidsløshed
 det lærtes aldrig her på jord
 så lever den evigt,
 var jesus ej du i dit ord
 som lever i nuet
 hos os som du er hjemme.
 
 3
 Jeg ser på kupeen og togruden
 som står stille
 Jeg ser på markerne
 som bevæger sig forbi
 
 Jeg er på vej til et sted
 hvor én er som ikke er mere
 Jeg er på vej til et sort punkt
 som opleves i sort
 
 Jeg er på vej til jorden
 Rejsen er hvileløs
 
 Jeg er på vej til jorden
 Livet er endeløst
 
 Jeg er på vej til jorden
 Vores synsfelt er grænseløst
 
 Hvem tvinger verdens hvirvel
 om ikke din hånd
 over min skulder og mit bryst?
 
 4
 Jeg beskytter mig med fremmedhed
 fordi jeg er dem alle
 jeg gør mig urørlig
 
 Jeg læser skriften i barken
 jeg tyder skyernes flugt
 jeg binder bølgernes linjer
 
 Alle er vi som klokker
 vi ringer morgener ind
 endnu før natten er omme
 
 - Poul Borum.
 
 mvh & mojn mojn..;)
 Simon
 P.s.: Forøvrigt var det min mening også at lægge et stykke musik på, men jeg ka’ ærlig talt ikke holde YT’s hysteriske reklamer ud, så også dér er den gal..;)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26230 - 18/09/2018 20:26  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Aforismer till lyrikens själslif..
 Ja, tung, grå – som en solkig gata
 i frostiga morgontimman –
 ofta mig syntes lifvets våg.
 Dock, o hjärta, hvad strålande kraft
 begöt dig, då trotsigt du brann
 af skönhetens vilja …! Se djupt genom
 kvalmar bröt
 odysseiska hafsmorgnars sorl.
 Ôfver lifvets solkiga gata stod
 för den bländade syn
 purpurvingad, i strömmande doften omhväfd
 mänsklighetens genius.
 
 - - -
 
 Konsten är en perversitet, säger filistern. Det
 normala är ju hans egen feta borgartillfredsställelse.
 Det produktiva kommer ur brist. Ja – det produk-
 tiva  kommer ur den geniala förmogan att alltid
 känna brist, att hellre ha hele helvetet i sitt bröst
 och skapandets jubelångest än vara lycklig.
 
 *
 
 Det finns endast två slag af optimism: den tra-
 giska och den filiströsa. De två äro skilda som eld
 och vatten.
 
 - Fra Vilhelm Ekelunds Antikt ideal - Båge och lyra.
 
 Den ku' måske interessere dig, med sit indhold af fine tanker over Hölderlin, Plato, Euripides og dorisk Apollon, til Tegner, Stefan George og Pindariske udsigter m.m. - Antikt ideal er fra 1909 og Båga och lyra fra 1912, udgivet af Ekelundsamfundet og er identisk med originaludgaven.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (18/09/2018 20:29)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |