annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705811
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383757
Et andet syn 1992990
Åndelig Føde 1529753
Jesu ord 1524685
Galleri
treram som stjernedreng anno 1946
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 472 gæster og 40 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Ja, jeg må jo desværre indrømme at jeg blir ret auto-diktatorisk når det kommer til måden hvorpå DR har ødelagt TV’ets utrolig mange muligheder, måske ikke mindst de uhyrlige lønninger man skraber til sig på den tossestation, og med diktatorisk indbetaling. Så dén får du mig nok ikke på. Jeg, der ellers afskyr emsighed, ak ja, for en stonehenge..;)
Men til dit vågne øje i nattens lyshav, dette opslugende syn af allestedsnærværende fortid og med mindelser om Akropolis – noget før også den blev en turistforretning – her første led fra et musikalsk sproglandskab:

Af fuga

I
Fuld af suk og jubel
lys og forvirring
er vinden i verden.
Med munden fuld
af døde bønder
og blanke turistfly
råber den i rummet
over Anders og alperne
piber som små mus
i de mindste huller
og de største ørkener
hvisker i sivene
i Hjulvhult. Vinden
fylder lungerne
og drukner en storby
i afmagt og mørke,
stryger skoven med hårene
havet med bølgerne
driver tålmodigt
de listige møller
sluger en hær
og spytter græsset ud,
stundesløs
fragter den ler fra Mongoliet
dynger tankeløs sne
på sagesløse jakutter.
Den standser
for at tage tilløb
spænder sine spiralfjedre
om et centrum af stilhed
bygger en mur
af sort muld
foran bilisten
snurrer albatrossen
om den sydlige halvkugle
som en sten i en snor
hyler i havsnød,
lægger sig pludselig
under tyrkiske stjerner
vender sig uroligt
klynker i søvne.

- Ivan Malinowski.

Benny Andersen forsvinder jo aldrig helt, nøjagtig som Svante, begge får de os til at synge lykkeligt i badet mens kaffen snurrer, og her er der kaffe på bordet før solen bryder frem:

Svantes lykkelige dag

Se, hvilkem morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Dér går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt.
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himmelen er temmelig blå.
Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re’ sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

- Benny Andersen.

Nu man er ved den allestedsnærværende fortid, og én man jo holdt af og stadig synes mangler, som han og andre har manglet, uden undren over manglens fylde, så her lidt fra en aftenkantate i biblioteket der om morgenen valsede med tasken i solen, selv da livet slog til:

Døden er ikke

(til minde om min mor, død 26.2.76)

Døden er ikke en begivenhed i
livet. Døden oplever man ikke.
Hvis man ved evighed ikke for-
står uendelig tids-varighed, men
tidsløshed, så lever den evigt,
som lever i nuet.
Vores liv er lige så endeløst
som vores synsfelt er grænseløst.

- Wittgenstein, Tractatus, 64311

1
Døden er ikke
er ikke
er ikke
Hvor ofte skal jeg gentage det
over for dette lig?

De sidste dage
havde hun perioder af uklarhed
og blev mere og mere urolig
og aggressiv
– de sku ikke gi hende noget
som kunne forstyrre
denne ikke-begivenhed

Kæmper vi til det sidste
for at fastholde livet
eller for at fastholde døden?

Døden er ikke
er ikke

Døden er det som man
ikke oplever
Hvor ofte skal jeg belæres om det
af dette liv?
Hvor ofte
for at tro det
i min krop.

2
Hvis man ved evighed
At sige verden ret farvel
ikke forstår
i livets gry og livets kvæld
uendelig tids-varighed
er lige tungt at nemme
men tidsløshed
det lærtes aldrig her på jord
så lever den evigt,
var jesus ej du i dit ord
som lever i nuet
hos os som du er hjemme.

3
Jeg ser på kupeen og togruden
som står stille
Jeg ser på markerne
som bevæger sig forbi

Jeg er på vej til et sted
hvor én er som ikke er mere
Jeg er på vej til et sort punkt
som opleves i sort

Jeg er på vej til jorden
Rejsen er hvileløs

Jeg er på vej til jorden
Livet er endeløst

Jeg er på vej til jorden
Vores synsfelt er grænseløst

Hvem tvinger verdens hvirvel
om ikke din hånd
over min skulder og mit bryst?

4
Jeg beskytter mig med fremmedhed
fordi jeg er dem alle
jeg gør mig urørlig

Jeg læser skriften i barken
jeg tyder skyernes flugt
jeg binder bølgernes linjer

Alle er vi som klokker
vi ringer morgener ind
endnu før natten er omme

- Poul Borum.

mvh & mojn mojn..;)
Simon
P.s.: Forøvrigt var det min mening også at lægge et stykke musik på, men jeg ka’ ærlig talt ikke holde YT’s hysteriske reklamer ud, så også dér er den gal..;)
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
27/04/2024 18:12
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Harvey Weinstein indlagt fra fængslet
27/04/2024 21:27
FN's Sikkerhedsråd frygter snarligt ang..
27/04/2024 21:10
Britney Spears indgår forlig med sin fa..
27/04/2024 20:46
Ruslands industriproduktion stagnerer
27/04/2024 19:32
Danmark investerer i Ukraines forsvarsin..
27/04/2024 18:30
Nyheder fra Religion.dk