annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 8697212
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 1737837
Et andet syn 1592606
Jesu ord 1192614
Den Evige Filosofi 1004094
Galleri
Folkemødet 2013
Hvem er online?
2 registrerede ABC ,(1 usynlig), 166 gæster og 30 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 9 af 35 < 1 2 ... 7 8 9 10 11 ... 34 35 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#21224 - 06/08/2016 09:11 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: ABC]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 6316
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Du skriver:
Citat:
Der røg mange ting afsted denne gang. De var ikke alle lige gennemtænkte, så...dem vil jeg ikke sidde fast i.
Ok.

Du stiller spørgsmålet:
Citat:
Jeg mener ikke, at evolution udelukker skabelse. Hvis du mener noget andet, eller ikke synes, at der skal gøres opmærksom på det i undervisningen, så vil jeg da gerne høre om det.
Mit svar:
Jeg går ud fra, at du med ordet evolution mener Charles Darwins evolutionsteori.

Ligeså går jeg ud fra, at du med ordet skabelse mener (som Gyldendal skriver):
"- den anskuelse, at alt er blevet til ved og opretholdes af en guddommelig skabermagt."

Hvis det er sådan, du mener, er jeg enig.

Men der er jo ganske mange forskellige skabelsesmyter, og jeg ser ikke nogen grund til at være overbevist om netop én bestemt af dem?

Og når du skriver:
Citat:
Der er sikkert mange problemer forbundet med at afvise Guds eksistens, for bliver det ikke problematisk at sætte børn i verden?
så er mit svar, at der jo er ganske mange af verdens ca. 7 milliarder mennesker, der uproblematisk sætter børn i verden uden tro på en bestemt skabelsesmyte, mens andre jo har en tro på én bestemt af de hinanden modsigende myter.

Og hvad gør én af myterne mere sandsynlig end alle de andre?
Dét ser jeg ikke, der er noget, der gør blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#21225 - 06/08/2016 13:49 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 6316
Sted: Sydsjælland
Tilføjelse:
Det er vel ikke til at komme udenom, at vi mennesker har en tilbøjelighed til at se denne klode og især os selv som verdens/universets centrum - eller man kunne sige det sådan, at vi har svært ved at se ud over vores egen næsetip blinker

Når Johannes-evangeliet siger:
Citat:
Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
så er der jo ingen tvivl om, at "Verden" er denne klode, og at de, der skal belønnes, er os mennesker.

Vi har også ment at jorden er verdens centrum og, at solen - og hele universet - kredser om os.

Men vi lever i et univers (af ukendt oprindelse), hvor også vores sol brænder ud (når der ikke er mere brint) mens universet fortsætter sit 12-13 milliarder år gamle liv i en uafklaret fremtid.

Når vores stjerne/vores sol er brændt ud, når vores klode ikke længere eksisterer selvstændigt, og når vores dyreart kun er fortid, hvad er der så tilbage af Johannes-evangeliets ord?

Hvis man er tilstrækkelig kynisk kan de citerede Bibel-ord vel koges ned til: Hvis du tror på mig, så skal jeg nok hjælpe dig.

Og der er mange andre, som ikke er den kristne Gud, der siger ligeså.

Det er derfor, jeg synes, jeg må erkende, at vi mennesker ikke er verdens centrum, at vi mennesker ikke fatter ret meget af verden, og at vi har grund til at fryde os over, at vi lige nu eksisterer - tilhørende dette ufattelige vidunder, som jeg synes, verden er.

At vi mennesker, vores klode, vores sol så kun er en bagatel, det bliver verden jo ikke mindre af - tværtimod blinker

Under dén synsvinkel synes jeg, vi har grund til at være taknemmelige for vores eksistens, og at det bedste, vi kan gøre, er at dyrke de talenter, vi har fået - ikke mindst glæde, omsorg, kærlighed og visioner.

Vi kan også vælge at være utilfredse med vore vilkår - og drømme om en bedre verden.
Det vælger jeg ikke blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#21227 - 08/08/2016 06:25 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: ABC]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Lidt om prædikanter og evolution:

Hele tråden bærer bare præg af samme begrebsforvirring fra lægprædikantens utallige tråde hvor evolution også blev brugt som skinmanøvre til at få bævlet drømme om livet som noget i sig selv meningsfyldt ind i livets opståen. Men evolutionsbiologer skaber slet ikke den slags begrebsforvirringsfejl, for der holder man ev.teorier ud fra af abiogenese og naturligvis fordi evolution jo handler om livet udviklingsprocesser, som vist også skulle være temaet her…

Ev.teorien er viden om at alt liv på jorden har fælles ophav (The theory of common descent), altså teorien om livets udvikling/evolution, hverken mere eller mindre – at mystikere og dermed lægprædikanten gerne mishandler evolutionsbiologien, som han mishandler øvrige naturvidenskaber, skyldes bare lidt personlig trosfornærmelses-misundelse over at mennesker almindeligvis ikke lider af samme begrebsforvirring og ved hvad fx evolutionsbiologi handler om. Der findes endda biologer der synes evolution er så spændende et fagområde for fantasien, at de skaber de vidunderligste historier på den skønlitterære scene, og altså den vej stimulerer fantasien og samtidig tilfører befolkningen rundt om i verden nuanceret viden på området. Og det er da smart, for på den måde stimulerer man også dér tværfaglige interesser.

Og der er jo masser af mulighed for med fantasien at udvikle spændende scenarier på baggrund af en grundlæggende selektiv viden, man må bare lige forstå de grundlæggende begreber og præmisserne, så fantasien ikke i stedet ender med at føre til det rene vrøvl, ja at den ligefrem anvendes til misinformation og apologetisme – hvad okkultisme og kreationisme er et nydeligt eksempel på.

De vil så gerne beholde drømmen om livet som en guddommelig skabelse, netop et exempel på løbsk fantasi, men en fantasi de anser for truet af den viden der metodisk udviklede sig gennem små 2500 år og som frigjorde sig af den religiøse rugekassementalitet i kraft af filosofien, der med tiden så udviklede sig til eksakte videnskaber.
Men kreationister har jo rig mulighed for at udleve deres drømme og tro med indlevelse og fantasi i sociale kirkelige rammer, ja privat, deres drømme er bare ikke et område naturvidenskaber kan bruge til noget, for som ”åndelig føde” betragtet ér det faktisk begrænset hvad der er at hente i tankegodset.

Og når det kommer til stykket, for det gør det før eller senere altid, ja så overgår den virkelige natur jo langt fantasier produceret af overtroiske mennesker – nåh ja, Dan Brown’s mange efterkommere på krimiscenen ka vel nok få håret til at rejse sig lidt på selv isser, men virkeligheden ender altid med at slå benene væk under overtroiske mennesker, det vidner ikke alene historiens mange naturkatastrofer om, men naturen som helhed.
Vi er tvunget til at forholde os til den naturlige virkelighed, for den er selve fundamentet for enhver kultur, så enkelt er det! – og i øvrigt nyttigt når forestillinger destrueres af den reale/objektive virkelighed, selv om det indiskutabelt kan være både smertefuldt og uromantisk.

Det skaber også lidt mere oversigt og bedre plads i pulterkammeret, når vi får ryddet ud i gamle misforståelser, der bare hober sig op men som glemsomheden til sin tid alligevel ville tage sig af. Vi ka bevidst selv hjælpe til med at få luftet ud i ubrugeligt arvegods fra mytomane gamle tænkere, den slags er der meget af i vores kultur, bl.a. religiøse dogmer der igrunden blot består af mémer (kulturelle replikationer) der overhovedet ikke belyser evolution eller andre fatiske naturtilstande, som vi jo forholder os til på en helt anden måde end mennesker for tre og fem hundrede år siden.

Tillige har religionerne jo aldrig været nogen real socialpsykologisk tryghed i noget samfund, for ingen institution har beskrevet og præsenteret naturen dårligere end netop religionerne, der i stedet indgød den samme angst i mennesket som den siden med et snuptag ville frelse mennesket for, og for med denne socialpolitiske/psykogene proces at fryse sig fast på kulturformerne som en isvinter med ritualer af fejlinformation, der så blev sænket nedover samfundets individer med love der bare skulle ligne naturlove, men aldrig var det. Og når dette med tiden blev klart for institutionen selv, ka det nok være der blev skabt love imod kætteri, hvor en religion som islam bare er sidste islag, og hvor apologeter derfra jo stadig ikke bestiller andet end at indoktrinere hinanden med selvsamme midler som kreationister fra kristne sekter i US. Så vil man vide noget om evolutionsbiologi er det nok ikke dér man skal søge – det ville svare til at spørge JV’s små djævle til at stemme dørklokker om at forklare sig ev.teorien!
Oprydningen af alle disse misforståelser sker bare ganske langsomt, og man kan vel forestille sig at mennesker om trehundrede år vil tolke frygten islamister udviste i det 21 århundrede, som en konsekvens af en langsommelig oplysningstid i dén del af verden.
Samfunds- og kulturudvikling er ligesom evolution ikke noget der sker natten over. Men erkendelses- og oprydningsarbejdet har længe været en realitet – nuværende overnaturlig tro får sværere og sværere ved at overvintre, fordi viden om fx evolution langsomt blir en helt almindelig selvforståelse. Og logik og sund fornuft har i årtusinder været de værktøjer mennesker brugte til at forstå sin position i livet med.
Man bygger ikke jordskælvssikre huse med en ”tro” på at geologi og matematik nok fungerer, ligesom man ikke bygger naturvidenskab med lægprædikantens tro på sit kristusikon som intuitiv adgang til et guddommeligt univers.

Endelig må vi bare sige, at det at betvivle (Darwins) ”Arternes Oprindelse” med den senere mere præcise ev.teori, biologisk set også er rent sludder, for Darwins tidlige opdagelser falsificeres slet ikke af senere viden. Og at drage evolution i tvivl ved at proppe guder ind i religiøse fantasier om abiogenese, er naturvidenskabeligt set bare en logisk kortslutning der udover slet ikke behandle evolution, bare er apologetisme og dybest set kreationisme som vi kender den.

mvh
Simon
P.s.: på bib. findes der dygtige bibliotekarer der gerne hjælper med at finde god læsning om evolution, og bøger af papir er nu langt at foretrække, for ikke alene sparer man strøm, men man passer også lidt på sine øjne. Det er lidt som når man hellere åbner vinduet en varm sommerdag, fremfor bilens klimabørge, men det sir da naturligvis sig selv, for vi ønsker jo alle sammen at der også skal være energiressourcer til vore efterkommere, ikke sandt – god sommerferie herfra…;)


Redigeret af Simon (08/08/2016 07:17)
Top Svar Citer
#21230 - 08/08/2016 09:58 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: Simon]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 6316
Sted: Sydsjælland
Nutidens astronomer er øjensynligt også "kreationister" - i den forstand at de har teorier om skabelse blinker

Arne smiler
Top Svar Citer
#21231 - 08/08/2016 14:19 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Endnu et nydeligt eksempel på lægprædikantens forståelsesproblem: først blander man evolution og abiogenese sammen, så inviterer man astronomien op i frugtskålen – og har et sexparty der resulterer i en skabelsesberetning…;)

Intet under du altid har fejl i dine slutninger på de præmisser, hr. lægprædikant…;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (08/08/2016 14:22)
Top Svar Citer
annonce
Side 9 af 35 < 1 2 ... 7 8 9 10 11 ... 34 35 >


Seneste indlæg
Åndelig Føde
af ABC
17/01/2022 19:40
Så er der linet op...
af ABC
17/01/2022 18:18
Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
af ABC
17/01/2022 13:12
Hvad siger Bibelen om jomfru Maria?
af Jørgen Primdahl
12/01/2022 12:26
tegn og begivenheder / beviser på islam
af somo
11/01/2022 15:23
Nyheder fra DR
Hækkerup afviser, at regeringen har bla..
17/01/2022 19:51
Fodboldlandsholdet vinder Fair Play-pris
17/01/2022 19:41
Flere danske profiler kommer ikke på ba..
17/01/2022 19:16
Igen normal biltrafik på Storebælt
17/01/2022 19:06
På Storebæltsbroen er der lukket for a..
17/01/2022 18:38
Nyheder fra Religion.dk
Hvad er gode og onde gerninger ifølge b..
07/12/2021 14:10
Hvorfor lader Gud mennesker blive alvorl..
07/12/2021 09:31
Hvorfor fejrer vi halloween?
19/10/2021 09:00
Er gudforældre en protestantisk eller k..
31/08/2021 12:17
Må præsten selv vælge bibeloversætte..
27/08/2021 07:54