Evolution eller skabelse eller...

Hej ...

Jeg har tænkt lidt over det her med evolution og skabelse og er nået frem til følgende tanker.

Hvor kommer mennesket fra?

Hvis mennesket er skabt på et eller andet tidspunkt i historien, så skal hele vores tankegang ændres, for så nedstammer vi (menneskene og aberne) ikke fra en fælles forfader.

For at forstå denne tankegang korrekt følger her en kort forklaring:

A er fremkommet gennem evolution. B er skabt. B parrer sig med B. B bevares. A parrer sig med B. C opstår. C parrer sig med A. D opstår. Osv. osv.

B´s forfader er altså B. C´s forfader er A. D´s forfader er C. Osv. osv.

Fortiden kan altså se ud på mange måder.

Der må desuden være tale om skabelsen af en hel gruppe mennesker (B´erne), da 2 mennesker ikke nødvendigvis, ville have klaret at sætte mere end 1 barn i verden før de døde. Selv hvis de satte 2 børn i verden, ville det ikke nødvendigvis være nok, da disse 2 børn kunne være hankøn eller hunkøn.

Hvor stor var den første gruppe mennesker? Hvor mange han´er og hun´er bestod den af? Måske startede det hele med 7 han´er og 20 hun´er? Hvem skabte dem? Hvad var meningen?

Hvordan forestiller evolutionister sig at tingene er foregået? Hvordan startede det hele? Med 2 mennesker? Med 20 mennesker?

Hvorfor har ingen andre abearter udviklet sig?

Hvis vi kan hoppe ned fra træerne, så kan de andre vel også? Hvorfor gør de det så ikke? Er det bare et spørgsmål om tid?

Lyder det ikke lidt som de kristne...dommedag er lige på trapperne...imorgen sker det? Hvor lang tid skal vi vente på tingene? Har vi ikke ventet længe nok? Evolution tager tid...jo, jo...men da ikke så lang tid?

Har de andre abearter ikke haft alle muligheder for at udvikle sig? Er de ikke blevet presset nok? Udfordret nok?

Hvordan forklare evolutionister menneskets begyndelse? 2 aber der pludselig begyndte at tænke? Her er jeg...her er du...lad os hoppe ned fra træerne og lave nogle børn?

Er der blevet tilført en abeart noget, mennesket, som ikke er blevet tilført de andre abearter? Er det derfor de ikke har udviklet sig til mennesker?

Hvordan forklare vi menneskets udvikling? Hvordan forklare vi de andre abearters manglende udvikling? Manglende pres? Manglende udfordringer? Manglende tid? Manglende forebilleder?

Hvorfor er de ikke ligesom os andre? Vil de ikke være mennesker? Kan de godt lide deres tilværelse? Har de truffet et valg? Har vi truffet et valg? Vi vil have en ånd? De andre må ikke få den?

Kunne det ikke være sandt, at Gud, på et eller andet tidspunkt i historien, pustede sin ånd ind i mennesket?

For mig lyder det som en meget god forklaring på det hele.

Kærlig hilsen

ABC

ABC: "Kunne det ikke være sandt, at Gud, på et eller andet tidspunkt i historien, pustede sin ånd ind i mennesket?

For mig lyder det som en meget god forklaring på det hele. "


Måske du vil fortælle, hvilken forståelse du har af ordet gud … og hvad du mener/forstår med, at denne gud: "pustede sin ånd ind i mennesket"?

¨¨¨¨

Hej Tikka

Jeg lægger mig op af den bibelske beretning, fordi den giver mening for andre. Det giver også mening for mig, at Gud blæste sin ånd ind i mennesket.

Det betyder for mig, at Gud knyttede en tanke og vilje til mennesket, en usynlig ånd, som beskrevet i bogen "Vandrer mod Lyset!".

Min forståelse af Gud er et almægtigt væsen som passer på mig. Gud vil mig det godt. Gud vil alle det godt.

Kærlig hilsen

ABC

Mange tak.

Hvorfor blander du den kristne tro/gud sammen med "Vandre mod lyset"s gud … når denne ikke har skabt menneskene, som den kristne gud ifølge skrifterne har?

*

ABC: Det betyder for mig, at Gud knyttede en tanke og vilje til mennesket, en usynlig ånd, som beskrevet i bogen "Vandrer mod Lyset!".

Kan du citere derfra om dette?


¨¨¨¨

Hej Tikka

Min hensigt var bare at finde fælles fodslag. Som sådan kan jeg godt tilslutte mig den bibelske tanke med Gud der blæser sin ånd ind i mennesket.

Den tanke er vel ikke helt skudt ved siden af?

Jeg kan henvise til dette: "Og Han besluttede, at give menneskene af det evige liv, tanke og vilje."

https://da.wikipedia.org/wiki/Vandrer_mod_Lyset!

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Hvor kommer mennesket fra?

Mit svar er, at jeg tror, at alt liv er udviklet fra encellede organismer, der via mutationer (som følge af kosmisk stråling) har udviklet sig i mange forskellige retninger, hvor én af dem er pattedyr, og hvor én af arterne er os: homo sapiens.

Men hvor de encellede organismer kom fra, og hvor deres ophav kom fra og hvor "Big Bang" kom fra - det ved vi ikke

I øvrigt er vi åbenbart slet ikke så enestående, som vi hidtil har troet skrev dagbladet Information.

Jeg tror ikke, at vi mennesker er universets centrum, men jeg kan ikke andet end opleve at verden - også vi - er noget vidunderligt - så vidunderligt, at vi ikke kan fatte det

M.v.h. Arne

Hej Arne

Kan videnskaben udtale sig om menneskets oprindelse? Er det ikke bare en historie på lige fod med alle andre historier?

Hvad kan evolution frembringe? Hvad kan evolution ikke frembringe? Skyldes vores abearts udvikling guddommelig indgriben? Hvem kan besvare sådanne spørgsmål? Hvor kommer mennesket fra?

Det sætter jeg spørgsmålstegn ved om videnskaben kan udtale sig om. Som sådan kan fortiden jo se ud på mange måder. Menneskets fodspor stemmer jo også overens med en skabelse, så...

Hvad giver bedst mening for os?

Kærlig hilsen

ABC

”Menneskets fodspor stemmer jo også overens med en skabelse.”

- Nej, med en udviklingshistorie, som er væsensforskellig fra det vrøvl kreationister tilskriver deres ophav! ;)

Det må være den intellektuelle dovenskab der gør, at troende med slige spørgsmål ikke rådfører sig med evolutionsbiologer - men det ville selvfølgelig ødelægge mystikken...;)

mvh
Simon

Hej Simon

Hvis mennesket er skabt, så laver det jo stadigvæk fodspor. På den måde stemmer fodsporene vel også overens med en skabelse?

Hvor kommer mennesket fra? Evolution eller skabelse? Hvor langt går menneskets udviklingshistorie tilbage? Har vi en forfader blandt fortidens aber? Det kan videnskaben vel ikke udtale sig om?

Ifølge bogen "Vandrer mod Lyset!" blev "mennesket" skabt for 5 millioner år siden...det kan videnskaben vel ikke afvise?

Den kan sige, at der levede nogle aber for 7 millioner år siden, men den kan ikke sige, at disse er vores forfader, for vi kunne være skabte væsner.

Kærlig hilsen

ABC

Ps. Mht. vores biologiske materiale, hvis det var det du tænkte på, så skal (også) skabte væsner bestå af et eller andet (levedygtigt) materiale.

Hej ABC.

Du stiller spørgsmålet:

Citat:

Kan videnskaben udtale sig om menneskets oprindelse? Er det ikke bare en historie på lige fod med alle andre historier?

Mit svar:
Jo - det kan jeg godt give dig ret i, men den naturvidenskabelige metode har jo sin særlige kvalitet deri, at den er ganske vel underbygget

M.v.h. Arne

Hej Arne



Jeg går dig lige på klingen, for dermed mener du?

Jeg er selvfølgelig enig med videnskaben i, at mennesket har været her meget længe på planeten, men når den begynder at udtale sig om ting, den ikke kan udtale sig om, så står jeg af.

Her kan jeg godt lide Eske Willerslev. En åben tilgang til tingene. Hvad er problemmet med lidt guddommelig indgriben i verden

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Til din replik:

Citat:

Hvad er problemet med lidt guddommelig indgriben i verden

Mit svar:
Der er - som jeg ser det - rigelig meget mere end plads til, hvad du kalder "guddommelig indgriben"
Men problemet er vel troværdigheden?

M.v.h. Arne

Hej Arne



Sådan er det vel med alt...hvor er troværdigheden henne

Kærlig hilsen

ABC

Hej Arne

Det som jeg sidder og tænker er følgende.

Fordi noget er fremkommet gennem evolution er det ikke ensbetydende med at alt andet også er fremkommet gennem evolution.

Det gør selvfølgelig det hele lidt mere indviklet, for hvad er så fremkommet gennem evolution, og hvad er ikke?

Vi var her ikke for en milliard år siden. Vi har ikke fulgt med op gennem tiden. Vi kan heller ikke forlade planeten et par millioner år og så vende tilbage hertil. Selv hvis vi kunne, så ville vi stadigvæk kunne sige - hvis vi ikke fandt nogle mennesker hernede - at der var tale om et tilfælde. Måske var vi for tidligt på den. Lad os vende tilbage om 3 millioner år. Vi kunne også bare sige, at vi var et engangsknald.

Hvad siger evolutionsteorien der vil ske, hvis vi forlader jorden et par millioner år? Måske vil der fremkomme mennesker...måske vil der ikke fremkomme mennesker? Så er man vist godt dækket ind

Hvor er Gud henne i alt det her? Bestemmer Gud noget?

Kærlig hilsen

ABC

Du svarer mig med spørgsmålet:

Citat:

...hvor er troværdigheden henne

Det er nemt at spørge.
Har du selv et svar?

Og hvis du ikke har, så må vi vel hver især bruge de evner, vi har.

Og så er det vel ikke rimeligt at føre krig om, hvad vi hver især når frem til!

Den slags krige har vi jo allerede haft - og stadig har - alt for rigeligt af.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg tror troværdigheden mangler på begge sider af plankeværket.

Ingen krig her.

Det som jeg sidder og tænker er følgende.

Fordi noget er fremkommet gennem evolution er det ikke ensbetydende med at alt andet også er fremkommet gennem evolution.

Det gør selvfølgelig det hele lidt mere indviklet, for hvad er så fremkommet gennem evolution, og hvad er ikke?

Vi var her ikke for en milliard år siden. Vi har ikke fulgt med op gennem tiden. Vi kan heller ikke forlade planeten et par millioner år og så vende tilbage hertil. Selv hvis vi kunne, så ville vi stadigvæk kunne sige - hvis vi ikke fandt nogle mennesker hernede - at der var tale om et tilfælde. Måske var vi for tidligt på den. Lad os vende tilbage om 3 millioner år. Vi kunne også bare sige, at vi var et engangsknald.

Hvad siger evolutionsteorien der vil ske, hvis vi forlader jorden et par millioner år? Måske vil der fremkomme mennesker...måske vil der ikke fremkomme mennesker? Så er man vist godt dækket ind

Hvor er Gud henne i alt det her? Bestemmer Gud noget?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du slutter dit seneste indlæg med ordene:

Citat:

Hvor er Gud henne i alt det her? Bestemmer Gud noget?

Det får mig til at tænke, at når vi går udover det område af tilværelsen, som naturvidenskaben siger os noget om, så er der jo "frit slag på alle hylder"

Èt af dem er jo ateismen i dens mange forskellige versioner såsom.

Citat:

Sokrates (469 f.Kr.-399 f.Kr.) blev af byrådet i Athen anklaget for gudløshed, da han afviste statens gudsdyrkelse. I stedet skulle sandheden ifølge Sokrates findes i mennesket selv. Hans elev Platon, som protesterede mod domfældelsen af Sokrates, udviklede en erkendelseslære på et ateistisk grundlag. Det sande, det skønne og det gode findes i idéernes verden. Mennesket lever i fænomenernes verden. I sin sjæl har mennesket dog en erindring om idéerne. Denne erindring kan vækkes og gøres bevidst gennem den filosofiske samtale.

og

Citat:

Jo mere mennesket prøver at nærme sig Gud, desto mere må menneskets erkende sin uvidenhed.

og

Citat:

Ifølge Buddha er tilværelsen en lidelse, frembragt af menneskets begær efter liv. Dette begær efter liv er årsagen til genfødslerne. Ved at følge Buddhas lære om den rette vej kan mennesket slukke sit begær og opnå nirvana, dvs. udslukkelse. Nirvana er ikke en himmel eller sted, men en tilstand. Det er ikke-væren. Gud som noget evigt absolut afvises i buddhismen.

og

Citat:

Den tyske filosof Ludwig Feuerbach (1804-1872) er ophavsmand til teorien om, at Gud blot er blevet til som udtryk for menneskers ønsker og idealer. Altså hvad mennesket ikke kan realisere i det virkelige liv, henlægger de til en hinsides verden, til en Gud. Ateismen bliver herved en befrielse til at mennesket kan arbejde for sine idealer i denne verden, det vil sige i forhold til andre menensker. I 1800-tallet blev fremskridtet en erstatning for gudstroen. Mennesket blev set som et væsen med uanede muligheder. Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900) blev alligevel en ensom stemme, da han godt nok i pagt med tiden erklærede Guds død, men at dette også ville føre ind i meningsløshed og moralsk opløsning (nihilisme).

men

Citat:

I Danmark blev der i 1992 gennemført en undersøgelse af danskerne værdier (Gundelach og Riis) hvori 67% svarede, at livet kun har mening, såfremt Gud er til. 32% svarede nej til, at Gud er til. 22% svarede nej til, at de tror på en personlig Gud.

Det er jo her, nogle ateister kalder Gud "en åndelig sutteklud"

Og så er der jo alle de mere eller mindre etablerede religioners idé-verdener samt de enkelte menneskers individuelle former for religiøsitet.

Har jeg glemt noget?
Jo, sikkert, men det må vel være svar nok i første omgang på dit spørgsmål om, hvor, hvad du kalder: Gud, er henne?

Eller var det noget helt andet, du mente?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Er vi enige om at evolution ikke udelukker skabelse? Hvad kan videnskaben udtale sig om? Kan den skelne evolution fra skabelse? Hvis jeg skabte en eller anden fugl, så ville den jo ligne en fugl...med vinger og det hele. Den ville altså være indrettet på en måde, så den kunne leve i denne verden. Når menneskene så oplevede denne fugl, så ville de tænke, at der var en ny fugleart, og så ville de komme den ned i kassen med fugle.

Det er selvfølgelig forståeligt, men det har ikke meget med sandheden at gøre. Sandheden er at vi ikke kan skelne det ene fra det andet. Det er kun Gud som ved det hele. Hvad er der foregået gennem tiden? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan hænger det hele sammen? Hvor kommer mennesket fra?

Jeg ville ikke kalde Gud for en åndelig sutteklud, for hvad skulle jeg gøre uden Gud? Hvad skulle jeg gøre hvis en eller anden tog livet af mit barn? Hvis jeg ikke kunne trøste mig med, at mit barn stadigvæk levede, så ville jeg jo gå bananas, og udslette vedkommende (måske endda også forældrene).

Når vi er istand til at udholde denne verden, så er det vel ikke uden grund?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg er ikke helt klar på, hvad du mener med "skabelse".

Hvis det er, at noget skabes ud af intet, så er det jo ikke just en dagligdags begivenhed

Noget andet er, at vi ikke ved, hvor universet kom fra - om det altid har eksisteret i en eller anden form - eller om det er skabt ud af intet - eller er der andre muligheder?

Når du taler om evolution, så er det jo baseret på at kosmisk stråling skaber nye arveanlæg (hvoraf de fleste dog igen forsvinder - survival of the fittest - mens nogle få skaber noget nyt og levedygtigt).
Så set med mine øjne er evolution egentlig også en form for skabelse (forårsaget af eksploderende supernovaer).

Dét kan man da for min skyld gerne kalde "guddommeligt"

Når du skriver:

Citat:

Jeg ville ikke kalde Gud for en åndelig sutteklud, for hvad skulle jeg gøre uden Gud? Hvad skulle jeg gøre hvis en eller anden tog livet af mit barn? Hvis jeg ikke kunne trøste mig med, at mit barn stadigvæk levede, så ville jeg jo gå bananas, og udslette vedkommende (måske endda også forældrene).

Når vi er istand til at udholde denne verden, så er det vel ikke uden grund?

så er det jo lige præcis ateisternes "sutteklud", du beskriver

Min "sutteklud" kan vel nærmest beskrives som, at jeg føler ydmyg taknemmelighed over at få lov at eksistere - som en næsten uendeligt lille del af denne fantastiske og ufattelige verden

M.v.h. Arne

Hej Arne

Med skabelse tænker jeg på beretningen fra bogen "Vandrer mod Lyset!".

Denne skabelse ligner, såvidt jeg kan se, også den bibelske, dog med den forskel, at det ikke var Gud som formede mennesket af jordens ler.

Gud har derimod knyttet en tanke og vilje til mennesket.

Jeg tror ikke, at der er noget som skabes ud af intet. Som sådan findes der noget stof man kan skabe af. Ligesom vi kan forme ting med ler. Leret er der.

Evolution er også en måde at frembringe levende væsner på, men det er en langsommelig affære, sammenlignet med Guds måde at skabe på. Hvis man kan sige det sådan.

Når først jordkloden er formet, altså beboelig, så ville Gud kunne sætte levende væsner på den med det samme...ikke noget med evolution.

Som det bliver beskrevet i "Vandrer mod Lyset!" gik tingene ikke som Gud ønskede, og derfor oplever vi denne verden.

Hmm...sutteklud...måske ateisterne bare har det for godt i vores kristne samfund...de kan jo tillade sig alt uden at få hugget hovedet af

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Med skabelse tænker jeg på beretningen fra bogen "Vandrer mod Lyset!".

Jeg har læst dit link, der fortæller om en Gud og forskellige væsener.
Er det noget, du tror på?
Er der nogen grund til, at jeg skal tro på det?

Du skriver også:

Citat:

Jeg tror ikke, at der er noget som skabes ud af intet.

Det må vel så betyde, at verden altid har været - i en eller anden form?

Ligeledes skriver du:

Citat:

Som det bliver beskrevet i "Vandrer mod Lyset!" gik tingene ikke som Gud ønskede, og derfor oplever vi denne verden.

Det minder om, synes jeg, gnosticismen - og det kan man jo bekende sig til, hvis man føler sig overbevist.
Det gør jeg ikke - og den slags bestemmer man jo ikke selv!

Endelig skriver du:

Citat:

Hmm...sutteklud...måske ateisterne bare har det for godt i vores kristne samfund...de kan jo tillade sig alt uden at få hugget hovedet af

Oh - hvilken næstekærlighed og tolerance

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvis du tror på, at der er mere mellem himmel og jord, så skulle du måske læse denne bog. For mig giver Ardors beretning mening.

Alle religionerne er vist enige om, at der altid har været noget.

Hvad er du ikke overbevist om? At der er gået noget galt? Der er forsåvidt ikke gået noget galt, al den stund at Gud stadigvæk eksisterer. Det er vel bare os som tosser rundt hernede på jorden?

Jeg synes ateisterne skal være glade for det samfund som de lever i. Hos os er der plads til alle. Også de handicappede

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver - bl.a.:

Citat:

Hvad er du ikke overbevist om? At der er gået noget galt? Der er forsåvidt ikke gået noget galt, al den stund at Gud stadigvæk eksisterer.

Mit svar:
Jeg er ikke overbevist om, at der eksisterer en Gud, som er underlagt lys og mørke, det gode og det onde, og for hvem "noget kan gå galt".

Og dermed bliver alt det øvrige i "Vandrer mod lyset" jo irrelevant - for mig - som en tro.

Du skriver tillige:

Citat:

Jeg synes ateisterne skal være glade for det samfund som de lever i. Hos os er der plads til alle. Også de handicappede

Mit svar:
Det er jeg enig med dig i - og det gælder jo også den modsatte vej!

Intolerance og religionskrige har vi haft nok af - og har desværre stadig!

Du skrev også:

Citat:

Alle religionerne er vist enige om, at der altid har været noget.

Mit svar:
Den gængse kristendom er da ikke!

Johannes-evangeliet starter jo med disse ord:

Citat:

v1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. v2 Han var i begyndelsen hos Gud. v3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. v4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. v5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

M.v.h. Arne

Tilføjelse:

Jeg vil ikke påstå, at de ovenfor citerede første ord i Johannes-evangeliet

Citat:

v1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. v2 Han var i begyndelsen hos Gud. v3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. v4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. v5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

er let forståelige.

Her er et forsøg på at "oversætte" dem til "hverdagsdansk":

Citat:

1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. 3Alt, hvad der er skabt, blev til ved det Ord. 4Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys. 5Lyset strålede midt i mørket, men mørket fik ikke bugt med det.

Men hjælper det?

M.v.h. Arne

Her er en, der søger at forklare:

Citat:

Særligt ved denne indledning til fortællingen om Jesus er, at Jesus, modsat de andre evangelier, ikke starter som menneske, men som Gud. Han er desuden præeksistent, fordi han findes, før han fødes, og det ser man ikke hos de andre evangelister.

Og her er en anden:

Citat:

En korrekt forståelse af disse vers afhænger af, at man er klar over, hvad "Ordet" betyder i denne kontekst. Det kan ikke referere direkte til en person, for en person kan ikke være "hos Gud" og så på samme tid være Gud.

og

Citat:

"Logos" kan referere direkte til den indre tanke, som udtrykkes i ord og anden kommunikation. I begyndelsen havde Gud dette "logos". Dette enestående formål var samlet i Kristus.

Men nemt at forstå, det synes jeg nu ikke, det er

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvad mener du med at være underlagt noget? Som alle andre må Gud vel forholde sig til virkeligheden? Kan man kalde det at være underlagt noget? Gud har jo skabt virkeligheden. Som sådan er det Gud som har skabt himlen osv.

Jeg er selvfølgelig også glad for vores samfund

Det som jeg bare efterlyser er lidt selvransagelse hos ateisterne...

Hvor godt er deres eget fundament? Kan det holde til en nærmere undersøgelse? Hvad skal vi bygge vores samfund på? Ateisme?

Jeg tror ikke vore forfædre ville være nået særligt langt uden troen på de højere magter.

Hvis ateisterne vil tage ansvaret for udlevering af defekte legemer, så for min skyld ingen alarm, for så ved alle dem som har fået udleveret sådanne legemer, hvor de skal henvende sig.

Jeg kan lige se scenariet for mig...hvor er mine ben henne far/mor...øhh...sådan noget må du ikke spørge os om.

Er det for langt ude at tænke sådan?

Kærlig hilsen

ABC

Ps. Jeg skal ikke gøre mig klog på alle de kristne tekster, men den gængse opfattelse blandt de kristne er vist, at Gud altid har været der.

Hej ABC.

Når du skriver:

Citat:

Som alle andre må Gud vel forholde sig til virkeligheden?

så kan jeg ikke se andet end, at din "Gud" er en gnostisk demiurg, for hvem noget kan gå galt, og som ikke har skabt verden ud af intet.

Der står da i klar modsætning til almindelig kristendom, hvor Johannes-evangeliet siger:

Citat:

Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

For mig ser det ud som om, du gør din "Gud" mindre end kristendommens "Gud".

Det er selvfølgelig din gode ret - ligesom det også er min gode ret at tro, at sandheden er noget meget større - og for os helt ufatteligt - end hvad ordet "Gud" kan betyde

Du skriver også:

Citat:

Det som jeg bare efterlyser er lidt selvransagelse hos ateisterne...

Mon ikke vi alle har dét behov?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad du mener med underlagt? Er Gud underlagt noget?

Mon ikke der er meget Gud ikke kan gøre? Kan Gud vælge noget, hvis der ikke er noget at vælge mellem? Har Gud skabt alt?

Jeg tror ikke de kristne mener, at Gud har skabt sin egen eksistens. Der er altså noget som altid har eksisteret. Måske er der andet som også altid har eksisteret?

Ifølge "Vandrer mod Lyset!" har der altid eksisteret 4 principper...tanke, vilje, lys og mørke.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Blandt de spørgsmål, du stiller, er det enkleste nok:

Citat:

Har Gud skabt alt?

Den gængse kristendoms Gud har skabt alt, siger Johannes-evangeliet:

Citat:

Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

Du skriver også:

Citat:

Jeg tror ikke de kristne mener, at Gud har skabt sin egen eksistens.

Dét kan du nok have ret i, det fremgår bl.a. af: Den athanasianske Trosbekendelse, som folkekirken gengiver den, hvor du bl.a. kan se:

Citat:

Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt.
Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig.
Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig.

Til dit spørgsmål:

Citat:

Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad du mener med underlagt? Er Gud underlagt noget?

er mit svar, at det har du jo selv udtalt dig om i #21187 - 28/07/2016 14:43:

Citat:

Som det bliver beskrevet i "Vandrer mod Lyset!" gik tingene ikke som Gud ønskede, og derfor oplever vi denne verden.

hvilket for mig klart peger i retning af, at "Vandrer mod lyset" er en gnostisk religion med en demiurg, der fejlede i sin skabelse af verden.
(Demiurg: Himmelsk væsen der skabte den materielle verden imod Guds vilje, og som repræsenterer det ondes ophav ifølge gnostisk filosofi.)

M.v.h. Arne

P.S.: Jeg respekterer fuldt ud, at nogle er overbeviste om den idé-verden som "Vandrer mod lyset" indeholder, og jeg respekterer ligeså fuldt ud både ateister, diverse kristne, andre religiøse samt agnostikere.
Derimod respekterer jeg ikke mennesker, der blot søger at nedgøre overbevisninger, som de ikke selv har tilsluttet sig

Hej Arne

Gud har da ikke fejlet nogle steder...hvordan når du frem til det? Gud stillede nogle en opgave, og de fejlede. Det havde Gud taget højde for. Det fremgår tydeligt af "Vandrer mod Lyset!". Det var deres (nogle engles) fald som resulterede i denne verden (omformningen af den). Det kan vi så vende til noget positivt. Så slemt var det jo heller ikke. Vi kan altid vende hjem til Guds rige. Det forsvinder aldrig.

Jeg tror det er bedst at respektere alle mennesker. Også dem vi ikke lige er enige med. Det skal dog ikke forhindre os i at debattere. Lad os få det hele på bordet. Vi ønsker vel allesammen en bedre verden? Hvordan får vi den? Ved at fjerne Gud fra landkortet? For mig er det en fuldstændig forrykt tanke.

Jeg synes da også det er langt ude at man skærer i børns kønsdele, men det er jo ikke Guds skyld, at vi gør sådanne ting, så...

Hvordan skal vi forholde os til denne verden? Skal vi sætte børn i verden? Hvad er planen? Hvis vi sætter børn i verden, så er der meget som kan gå galt, men...sålænge Gud er der, hvad er så problemet?

Denne verden er absurd...køer med otte ben...hvad fanden er det for noget

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver bl.a.:

Citat:

Gud har da ikke fejlet nogle steder...hvordan når du frem til det? Gud stillede nogle en opgave, og de fejlede. Det havde Gud taget højde for.

og du skriver:

Citat:

Denne verden er absurd...køer med otte ben...hvad fanden er det for noget

Det kan vel kun forstås sådan, at Gud har ladet skabe "en absurd verden".

Af dit link fremgår endvidere, at Gud ikke er "den første årsag":

Citat:

Vandrer mod Lyset! indeholder en skabelsesberetning, der går tilbage til en tilstand, der var før tidens begyndelse, det såkaldte urkosmos. Her fandtes ifølge Vandrer mod Lyset! Urtanken, Urviljen, Urlyset og urmørket. Urlyset fandtes som en svagt lysende kerne i centrum, og udenom dette var mørket overalt. På grænsen mellem lys og mørke var Tanken og Viljen. Urkosmos kan lignes ved et æble med lyset som kernen, mørket som frugtkødet, og Tanken og Viljen som kernestenene. I urkosmos var alting i ro. Tanken og Viljen indtog en indifferent stilling til lyset og mørket, indtil en svag urosdirren indtrådte, idet Tanken og Viljen samtidig reagerede overfor mørkets udstrålinger i en første dragning ind imod lyset. Tanken og Viljen kæmpede sig derefter langsomt, gennem ukendte evigheder, ind mod lysets to poler. Da Tanken og Viljen nåede disse og smeltede sammen med polerne, vågnede Tanken og Viljen op til fuld bevidsthed om sig selv. Viljen var på dette tidspunkt fuldstændig lutret for mørket, gennemsyret af lyset. Og Tanken besluttede at søge at forene sig med sin Vilje, for derved at kunne fremstå af lyset, som lysets behersker og mørkets besejrer. Gennem ukendte evigheder kæmpede Tanken og Viljen sig fuldt bevidste gennem mørket, Tanken stedse understøttet og styrket af den gennemlutrede Vilje, indtil de forenedes – og et væsen fremstod af Lyset: Gud.

Sådan noget kan man jo tro på, hvis man føler, at det er sandt.
Det føler jeg ikke.

At Johanne Agerskov i begyndelsen af 1900-tallet havde "intuitive tankeinspirationer", som hun mente var fra "den oversanselige verden", det tvivler jeg ikke på.
Det tvivler du vel heller ikke på?
Det tror du er sandheden?
Eller tager jeg fejl?
Får jeg et svar?

I fald du svarer: Ja, da vil jeg respektere det.

Men jeg har ikke den tro.
Jeg tror, at vi mennesker opfatter os selv som verdens - universets - centrum - og at dét er en fejlvurdering - og at det er dét, der kan få os til at opleve verden som "absurd".

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvordan når du frem til at Gud ikke er første årsag? Det var tanken og viljen som reagerede på mørket. Det var tanken og viljen som kæmpede sig fremad. Hvis tanken og viljen ikke havde reageret, så var der ikke sket noget som helst. Det er sådan jeg forstår det.

Mht. det absurde, så var det bare en sidebemærkning, for køer skal da ikke have otte ben, men fire ben.

Det mener jeg ikke er en fejlvurdering

For mig giver Ardors beretning mening, så jo...jeg tror på, at Johanne Agerskov kommunikerede med den oversanselige verden.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du stiller spørgsmålet:

Citat:

Hvordan når du frem til at Gud ikke er første årsag?

Fordi I skriver:

Citat:

– og et væsen fremstod af Lyset: Gud.

så er "lyset" jo en årsag til "Gud" - som I kalder "et væsen".

Er det dit ønske, at jeg skal tro på dét?
Eller er du tilfreds med, at du selv tror på det?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Man kan sikkert kigge på tingene på mange måder. Jeg læser dog, at det var tanken og viljen som reagerede. Det var ikke lyset eller mørket. Derudover var det tanken og viljen som kæmpede sig ind mod lysets centrum. Denne kamp ville selvfølgelig ikke have kunnet lade sig gøre uden disse kræfters eksistens.

Det er Guds kamp og sejr over mørket som afstedkommer alt andet. På den måde er Gud vel den første årsag?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Man kan sikkert kigge på tingene på mange måder.

Jo sikkert, men det ser da for mig ikke ud til at kunne benægtes, at jeres "Urkosmos" var før jeres "Gud"!

I øvrigt svarede du ikke på mine spørgsmål til dig om din tro:

Citat:

Er det dit ønske, at jeg skal tro på dét?
Eller er du tilfreds med, at du selv tror på det?

Det er for mig ret væsentligt at have klarhed over karakteren af vores dialog.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Gud har altid været der. Bare ikke i sin nuværende form som et helstøbt væsen. Men altid som tanken og viljen. Fremgår det ikke af teksten?

For mig giver Ardors beretning mening. Måske giver den også mening for dig. Det er dog ikke sådanne ting som lige interessere mig.

Jeg er mere interesseret i hvordan vi forholder os til denne verden.

Hvorfor undervises der i at mennesket stammer fra en abe? Kan mennesket ikke være skabt? Skal vi sætte børn i verden? Hvad er planen? Hvis der ikke er et almægtigt væsen, så synes det for mig, at være ret meningsløst at sætte børn i verden, for vi ønsker jo, at det skal gå dem alle godt.

Mit barn skal nok klare sig...ja, ja...det skal det da nok, for du har styr på det hele

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Gud har altid været der. Bare ikke i sin nuværende form som et helstøbt væsen. Men altid som tanken og viljen. Fremgår det ikke af teksten?

Mit svar:
Nej, ikke som jeg læser den tekst. I "Urkosmos" eksisterede der ingen "Gud".

Jeg forstår, at det ikke lige nu betyder noget for dig, om jeg tror eller ikke tror på jeres dogmesystem, og at du er "mere interesseret i hvordan vi forholder os til denne verden".

Her forkaster du menneskets slægtsskab med de andre dyrearter, og du finder tilværelsen meningsløs, hvis der ikke er "et almægtigt væsen".

Det er så din holdning - og det er jo din gode ret.

Min holdning er en anden. Jeg opfatter tilværelsen, det eksisterende, verden, universet som et for os mennesker ufatteligt mirakel.
At mennesket skulle være verdens centrum opfatter jeg som "nærsynet egoisme" hvor "ondt" og "godt" alene handler om, at vi bliver "forkælet" eller det modsatte - uden hensyn til alt andet eksisterende

(Naturvidenskaben har givet os meget, men som Einstein sagde, så er det langt det meste, vi ikke ved om verden.)

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg forkaster ikke noget som helst, men spørger bare, om mennesket ikke kan være skabt? Hvorfor udelukke den mulighed? Kan vi tillade os det? Skal børnene lære at tænke over tingene? Evolution udelukker vel ikke skabelse?

Måske sidder du fast i din egen tænkning, for det jeg siger er, at der opstår problemer, hvis vi forkaster den almægtige/himlen/efterlivet.

Hvorfor er der nogle samfund som har dødsstraf? Har de ikke fattet at der ikke er nogen som er døde? De døde lever jo i bedste velgående på den anden side af mønten.

Kan jeg bevise det?

Lad mig lige se...nej...det er uden for mine beføjelser.

Og så afligevel ikke, for der er jo mange som har set de afdøde gennem tiderne

Er det ikke godt nok? Skal vi allesammen se de afdøde? Har vi ikke andet at bruge tiden på? De afdøde skal vi jo nok få at se på et tidspunkt, så...lad os dog glæde os over, at der i det mindste er nogle som har set dem.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg synes, du stiller en masse spørgsmål, som du ikke selv svarer på.
Det ligner for mig "en skjult dagsorden", som går ud på at forsøge at ændre min holdning, og det vækker modvilje i mig.
Jeg ville foretrække, at du i stedet kom åbent og ærligt frem med, hvad du selv mener.

Og når du skriver:

Citat:

Måske sidder du fast i din egen tænkning, for det jeg siger er, at der opstår problemer, hvis vi forkaster den almægtige/himlen/efterlivet.

så ligner det for mig ren missionsvirksomhed, derved at du mistænkeliggør mig ved at fremsætte en påstand, du åbenbart selv "sidder fast i".

Hvad er det for problemer, du påstår, du ved, der opstår ved at forkaste din Gud, som du her kalder "den almægtige"?

Jeg "køber" bestemt ikke en sådan ubegrundet påstand! - og dét er der nok en hel del andre, der heller ikke gør

M.v.h. Arne

Hej Arne

Der røg mange ting afsted denne gang. De var ikke alle lige gennemtænkte, så...dem vil jeg ikke sidde fast i.

Jeg mener ikke, at evolution udelukker skabelse. Hvis du mener noget andet, eller ikke synes, at der skal gøres opmærksom på det i undervisningen, så vil jeg da gerne høre om det.

Der er sikkert mange problemer forbundet med at afvise Guds eksistens, for bliver det ikke problematisk at sætte børn i verden? Hvis vi sætter børn i verden, så er der meget som kan gå galt, men...sålænge Gud er der, hvad er så problemet?

Hvilke problemer har vi? Vi lever i en verden som er styret af nogle mennesker, som gerne vil have nogle krige, for så kan de sælge nogle våben osv.

Hvorfor finder vi os i sådan noget? Hvordan kan vi ændre den adfærd? Hvad skal vi med våben? Ville det ikke være bedre med noget god opdragelse af børnene?

Hvad er vi bange for? At blive invaderet af russerne? Tosserne kommer...hjælpppp...hvor er min skyder

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Der røg mange ting afsted denne gang. De var ikke alle lige gennemtænkte, så...dem vil jeg ikke sidde fast i.

Ok.

Du stiller spørgsmålet:

Citat:

Jeg mener ikke, at evolution udelukker skabelse. Hvis du mener noget andet, eller ikke synes, at der skal gøres opmærksom på det i undervisningen, så vil jeg da gerne høre om det.

Mit svar:
Jeg går ud fra, at du med ordet evolution mener Charles Darwins evolutionsteori.

Ligeså går jeg ud fra, at du med ordet skabelse mener (som Gyldendal skriver):
"- den anskuelse, at alt er blevet til ved og opretholdes af en guddommelig skabermagt."

Hvis det er sådan, du mener, er jeg enig.

Men der er jo ganske mange forskellige skabelsesmyter, og jeg ser ikke nogen grund til at være overbevist om netop én bestemt af dem?

Og når du skriver:

Citat:

Der er sikkert mange problemer forbundet med at afvise Guds eksistens, for bliver det ikke problematisk at sætte børn i verden?

så er mit svar, at der jo er ganske mange af verdens ca. 7 milliarder mennesker, der uproblematisk sætter børn i verden uden tro på en bestemt skabelsesmyte, mens andre jo har en tro på én bestemt af de hinanden modsigende myter.

Og hvad gør én af myterne mere sandsynlig end alle de andre?
Dét ser jeg ikke, der er noget, der gør

M.v.h. Arne

Tilføjelse:
Det er vel ikke til at komme udenom, at vi mennesker har en tilbøjelighed til at se denne klode og især os selv som verdens/universets centrum - eller man kunne sige det sådan, at vi har svært ved at se ud over vores egen næsetip

Når Johannes-evangeliet siger:

Citat:

Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

så er der jo ingen tvivl om, at "Verden" er denne klode, og at de, der skal belønnes, er os mennesker.

Vi har også ment at jorden er verdens centrum og, at solen - og hele universet - kredser om os.

Men vi lever i et univers (af ukendt oprindelse), hvor også vores sol brænder ud (når der ikke er mere brint) mens universet fortsætter sit 12-13 milliarder år gamle liv i en uafklaret fremtid.

Når vores stjerne/vores sol er brændt ud, når vores klode ikke længere eksisterer selvstændigt, og når vores dyreart kun er fortid, hvad er der så tilbage af Johannes-evangeliets ord?

Hvis man er tilstrækkelig kynisk kan de citerede Bibel-ord vel koges ned til: Hvis du tror på mig, så skal jeg nok hjælpe dig.

Og der er mange andre, som ikke er den kristne Gud, der siger ligeså.

Det er derfor, jeg synes, jeg må erkende, at vi mennesker ikke er verdens centrum, at vi mennesker ikke fatter ret meget af verden, og at vi har grund til at fryde os over, at vi lige nu eksisterer - tilhørende dette ufattelige vidunder, som jeg synes, verden er.

At vi mennesker, vores klode, vores sol så kun er en bagatel, det bliver verden jo ikke mindre af - tværtimod

Under dén synsvinkel synes jeg, vi har grund til at være taknemmelige for vores eksistens, og at det bedste, vi kan gøre, er at dyrke de talenter, vi har fået - ikke mindst glæde, omsorg, kærlighed og visioner.

Vi kan også vælge at være utilfredse med vore vilkår - og drømme om en bedre verden.
Det vælger jeg ikke

M.v.h. Arne

Lidt om prædikanter og evolution:

Hele tråden bærer bare præg af samme begrebsforvirring fra lægprædikantens utallige tråde hvor evolution også blev brugt som skinmanøvre til at få bævlet drømme om livet som noget i sig selv meningsfyldt ind i livets opståen. Men evolutionsbiologer skaber slet ikke den slags begrebsforvirringsfejl, for der holder man ev.teorier ud fra af abiogenese og naturligvis fordi evolution jo handler om livet udviklingsprocesser, som vist også skulle være temaet her…

Ev.teorien er viden om at alt liv på jorden har fælles ophav (The theory of common descent), altså teorien om livets udvikling/evolution, hverken mere eller mindre – at mystikere og dermed lægprædikanten gerne mishandler evolutionsbiologien, som han mishandler øvrige naturvidenskaber, skyldes bare lidt personlig trosfornærmelses-misundelse over at mennesker almindeligvis ikke lider af samme begrebsforvirring og ved hvad fx evolutionsbiologi handler om. Der findes endda biologer der synes evolution er så spændende et fagområde for fantasien, at de skaber de vidunderligste historier på den skønlitterære scene, og altså den vej stimulerer fantasien og samtidig tilfører befolkningen rundt om i verden nuanceret viden på området. Og det er da smart, for på den måde stimulerer man også dér tværfaglige interesser.

Og der er jo masser af mulighed for med fantasien at udvikle spændende scenarier på baggrund af en grundlæggende selektiv viden, man må bare lige forstå de grundlæggende begreber og præmisserne, så fantasien ikke i stedet ender med at føre til det rene vrøvl, ja at den ligefrem anvendes til misinformation og apologetisme – hvad okkultisme og kreationisme er et nydeligt eksempel på.

De vil så gerne beholde drømmen om livet som en guddommelig skabelse, netop et exempel på løbsk fantasi, men en fantasi de anser for truet af den viden der metodisk udviklede sig gennem små 2500 år og som frigjorde sig af den religiøse rugekassementalitet i kraft af filosofien, der med tiden så udviklede sig til eksakte videnskaber.
Men kreationister har jo rig mulighed for at udleve deres drømme og tro med indlevelse og fantasi i sociale kirkelige rammer, ja privat, deres drømme er bare ikke et område naturvidenskaber kan bruge til noget, for som ”åndelig føde” betragtet ér det faktisk begrænset hvad der er at hente i tankegodset.

Og når det kommer til stykket, for det gør det før eller senere altid, ja så overgår den virkelige natur jo langt fantasier produceret af overtroiske mennesker – nåh ja, Dan Brown’s mange efterkommere på krimiscenen ka vel nok få håret til at rejse sig lidt på selv isser, men virkeligheden ender altid med at slå benene væk under overtroiske mennesker, det vidner ikke alene historiens mange naturkatastrofer om, men naturen som helhed.
Vi er tvunget til at forholde os til den naturlige virkelighed, for den er selve fundamentet for enhver kultur, så enkelt er det! – og i øvrigt nyttigt når forestillinger destrueres af den reale/objektive virkelighed, selv om det indiskutabelt kan være både smertefuldt og uromantisk.

Det skaber også lidt mere oversigt og bedre plads i pulterkammeret, når vi får ryddet ud i gamle misforståelser, der bare hober sig op men som glemsomheden til sin tid alligevel ville tage sig af. Vi ka bevidst selv hjælpe til med at få luftet ud i ubrugeligt arvegods fra mytomane gamle tænkere, den slags er der meget af i vores kultur, bl.a. religiøse dogmer der igrunden blot består af mémer (kulturelle replikationer) der overhovedet ikke belyser evolution eller andre fatiske naturtilstande, som vi jo forholder os til på en helt anden måde end mennesker for tre og fem hundrede år siden.

Tillige har religionerne jo aldrig været nogen real socialpsykologisk tryghed i noget samfund, for ingen institution har beskrevet og præsenteret naturen dårligere end netop religionerne, der i stedet indgød den samme angst i mennesket som den siden med et snuptag ville frelse mennesket for, og for med denne socialpolitiske/psykogene proces at fryse sig fast på kulturformerne som en isvinter med ritualer af fejlinformation, der så blev sænket nedover samfundets individer med love der bare skulle ligne naturlove, men aldrig var det. Og når dette med tiden blev klart for institutionen selv, ka det nok være der blev skabt love imod kætteri, hvor en religion som islam bare er sidste islag, og hvor apologeter derfra jo stadig ikke bestiller andet end at indoktrinere hinanden med selvsamme midler som kreationister fra kristne sekter i US. Så vil man vide noget om evolutionsbiologi er det nok ikke dér man skal søge – det ville svare til at spørge JV’s små djævle til at stemme dørklokker om at forklare sig ev.teorien!
Oprydningen af alle disse misforståelser sker bare ganske langsomt, og man kan vel forestille sig at mennesker om trehundrede år vil tolke frygten islamister udviste i det 21 århundrede, som en konsekvens af en langsommelig oplysningstid i dén del af verden.
Samfunds- og kulturudvikling er ligesom evolution ikke noget der sker natten over. Men erkendelses- og oprydningsarbejdet har længe været en realitet – nuværende overnaturlig tro får sværere og sværere ved at overvintre, fordi viden om fx evolution langsomt blir en helt almindelig selvforståelse. Og logik og sund fornuft har i årtusinder været de værktøjer mennesker brugte til at forstå sin position i livet med.
Man bygger ikke jordskælvssikre huse med en ”tro” på at geologi og matematik nok fungerer, ligesom man ikke bygger naturvidenskab med lægprædikantens tro på sit kristusikon som intuitiv adgang til et guddommeligt univers.

Endelig må vi bare sige, at det at betvivle (Darwins) ”Arternes Oprindelse” med den senere mere præcise ev.teori, biologisk set også er rent sludder, for Darwins tidlige opdagelser falsificeres slet ikke af senere viden. Og at drage evolution i tvivl ved at proppe guder ind i religiøse fantasier om abiogenese, er naturvidenskabeligt set bare en logisk kortslutning der udover slet ikke behandle evolution, bare er apologetisme og dybest set kreationisme som vi kender den.

mvh
Simon
P.s.: på bib. findes der dygtige bibliotekarer der gerne hjælper med at finde god læsning om evolution, og bøger af papir er nu langt at foretrække, for ikke alene sparer man strøm, men man passer også lidt på sine øjne. Det er lidt som når man hellere åbner vinduet en varm sommerdag, fremfor bilens klimabørge, men det sir da naturligvis sig selv, for vi ønsker jo alle sammen at der også skal være energiressourcer til vore efterkommere, ikke sandt – god sommerferie herfra…;)

Nutidens astronomer er øjensynligt også "kreationister" - i den forstand at de har teorier om skabelse

Arne

Endnu et nydeligt eksempel på lægprædikantens forståelsesproblem: først blander man evolution og abiogenese sammen, så inviterer man astronomien op i frugtskålen – og har et sexparty der resulterer i en skabelsesberetning…;)

Intet under du altid har fejl i dine slutninger på de præmisser, hr. lægprædikant…;)

mvh
Simon

Ja - de'e fa'me uhyggeligt, hva' så'n no'n astronomer ka' finde på!

Det ka' jo gå ud over trygheden inden i "rationalismens liguster-fascisme"

Føj!

Arne

Tilføjelse:

Det er beundringsværdigt, synes jeg, at Illustreret Videnskab tør stille de helt store spørgsmål om universet: "universets 10 største gåder" - samt at de erkender, at vi nok ikke får svar i overskuelig fremtid.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg tror vi er enige langt hen af vejen, for hvad kan videnskaben udtale sig om? Hvor går dens grænser? Er mennesket blevet skabt?

Sålænge vi ikke sætter menneskets skabelse til at være for 2000 år siden, så har videnskaben vel ikke noget imod det?

Mht børnene, så bliver det nok først problematisk, når vi gennemtænker tingene.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Er mennesket blevet skabt?

Er det et forsøg på at skabe usikkerhed hos læseren?

Hvorfor kommer du ikke åbent frem med dit eget svar?

Min overbevisning er, at vi mennesker er en dyreart på linje med de andre og udviklet på samme måde.
Jeg ser ingen grund til at ophøje mennesket til noget overordnet - og jeg ser ingen argumenter herfor.

Du skriver også:

Citat:

Mht børnene, så bliver det nok først problematisk, når vi gennemtænker tingene.

Hvad mener du med dét?
Er det sådan, at du mener, vi lever i en mislykket verden (der ikke er god nok til os mennesker)?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Det var i forhold til videnskaben - er mennesket blevet skabt? Hvor går videnskabens grænser? Kan den besvare sådanne spørgsmål?

Sålænge vi ikke sætter menneskets skabelse til at være for 2000 år siden, så har videnskaben vel ikke noget imod det?

Jeg mener vi lever i en verden som fungere på en fantastisk måde - tænk at vi har millioner af forskellige dyrearter som lever side om side.

Er denne verden mislykket?

Den er vist bare en del af livets store historie.

Var det en fejl at de faldne engle skabte mennesket?

Det var en mulighed.

Var det en fejl at mennesket skabte atombomben?

Det var en mulighed.

Hvem bestemmer historiens gang?

Skal vi sætte børn i verden? Hvis vi sætter børn i verden, så er der meget som kan gå galt, men...sålænge Gud er der, hvad er så problemet?

Vi kan afvise Guds eksistens, men hvis det går op for os at det ikke var særlig smart at gøre, så kan vi ændre mening og acceptere Guds eksistens.

Gud løber ingen vegne.

Hvor mange mennesker tænker over tingene?

Nu er det ikke fordi at jeg har tænkt gevaldigt meget over tingene, men for mig lyder det som om at ateisterne ikke udelukker Guds eksistens...de siger bare at Gud ikke må foretage sig noget...og hvis Gud foretager sig noget, så skal Gud da lige give dem besked først

Hvordan skal vi forholde os til denne verden?

Når vi er i denne verden, så er vi ikke i den anden verden, og når vi er i den anden verden, så er vi ikke i denne verden.

Hvad sker der når vi dør? Hvor skulle vi vide det fra? Vi kan ikke slå mennesker ihjel og så vække dem til live igen, for så var de jo ikke døde, så...

Men hvad med Jesus? Så disciplene ham? Lever de døde videre?

Hvilket grundlag lever vi på?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg savner fortsat dine egne svar på de mange spørgsmål du stiller.

Men så kommer du pludselig i stedet med nogle udtalelser, der ser ud, som om de for dig er kendsgerninger, der er hævet over diskussion:

Citat:

Var det en fejl at de faldne engle skabte mennesket?

Citat:

Vi kan afvise Guds eksistens, men hvis det går op for os at det ikke var særlig smart at gøre, så kan vi ændre mening og acceptere Guds eksistens.

Gud løber ingen vegne.

Det er jo din gode ret, at have sådanne holdninger/overbevisninger, men du slipper da ikke uden om, at mange ikke er enige med dig.

Og når du skriver:

Citat:

- for mig lyder det som om at ateisterne ikke udelukker Guds eksistens...

så er jeg ret så sikker på, at dén "køber" ateisterne ikke - men måske er det agnostikerne, du tænker på?

De udelukker ikke idéen om Gud eller noget guddommeligt, men det er jo ikke noget, de tror på!

(Det er stort set også sådan, jeg har det - finder idéen om Gud for primitiv - samtidig med at jeg opfatter verden/universet som et totalt ufatteligt og vidunderligt mirakel)

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg tror min pointe med de faldne engle var - hvem bestemmer historiens gang?

Det med ateisterne var bare lidt sjov - har et eller andet problem med dem

Hvad er en kendsgerning?

For mig giver Ardors beretning mening.

Er mennesket blevet skabt?

Her må videnskaben erkende at den er ude på tynd is, hvis den udelukker skabelse, for så udelukker den alle skabende væsner.

Hvad mon vi kan skabe om en million år? Små underlige dinosaurer? Hvad kan andre skabe? Små underlige aber?

Hvor kommer mennesket fra?

Hvis der bare bliver gjort opmærksom på at evolution ikke udelukker skabelse, så tror jeg de fleste religiøse mennesker vil være tilfredse. Selv ateisterne må være tilfredse med det, for de ved det jo heller ikke.

Eller...?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver - bl.m.a.:

Citat:

For mig giver Ardors beretning mening.

Citat:

I 1908 blev et jordisk medium kontaktet af intelligenser fra den åndelige verden. Årsagen var at man fra oversanselig side ønskede at gøre menneskeheden bekendt med en række forhold vedrørende dens oprindelse, Guds forhold til den og kampen mellem Lyset og Mørket - det gode og det onde. Man ønskede også at meddele Kristi sande lære, befriet for århundreders tildigtninger og forvanskninger samt nogle af de guddommelige love der gælder for alle levende væsener i universet.

og

Citat:

Værket fremtræder således som en direkte åbenbaring fra menneskehedens åndelige ledere.

samt

Citat:

JEG, Ardor, er af den Almægtige sendt til eder for at besvare eders Spørgsmaal, og jeg har lovet at forme mine Tanker saaledes, at de Ord, hvormed Tankerne gengives, kunne fattes af Mennesker.
Dog beder jeg eder ihukomme, at Ordet er Midlet, hvorved den guddommelige Tanke bliver aabenbaret for Mennesker; thi mange mene, at Ordet er i og af Gud; men dette er urigtigt. Ordet, i de Former, der kendes af eder, er af jordisk Oprindelse. Men jo enklere Ordet er, jo klarere vil det gengive Tanken, der kommer fra Gud og er i Gud, Tanken, der er altings Ophav.

Min kommentar:
Fair nok, at du tror på mediet, Johanne Agerskov's, åbenbaring.

Måske lidt mindre fair, at forlaget påbyder

Citat:

De, der giver sig i kast med at studere værket, må hverken dømme eller fordømme, før alle værkets tanker er nøje gennemtænkte.

Det har jeg ikke i sinde at adlyde, og jeg ser denne åbenbaring på linje med så mange andre - også hvad angår troværdighed.

Er det din hensigt, at flere skal tro på netop denne åbenbaring?
Ja eller Nej?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvorfor har du et problem med at du skal tænke over tingene?

Der er jo ikke tale om en kogebog, men om et seriøst værk, som går imod meget af det som præsterne siger.

Djævlen er vendt hjem...reinkarnation...osv.

Nu er det meget lang tid siden at jeg læste bogen, men jeg mindes ikke, at jeg havde noget imod denne advarsel:



Hvad advares der imod?

Hvilken åbenbaring skal jeg henvise til? Bibelen? Hvorfor skulle jeg henvise til en bog som er ude af trit med virkeligheden? Der er ikke nogen som er evigt fortabt.

Hvad er menneskene bange for? At djævlen er vendt hjem? Hvor er logikken henne i det?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg stillede dig spørgsmålet:

Citat:

Er det din hensigt, at flere skal tro på netop denne åbenbaring?
Ja eller Nej?

Hvorfor svarer du ikke?
Er du i virkeligheden en "missionær", der "spiller med fordækte kort"?

Du stiller mig spørgsmålet:

Citat:

Hvorfor har du et problem med at du skal tænke over tingene?

Mit svar:
Dén formulering er, set med mine øjne, en meget grov fordrejning af min afvisning af jeres ubegrundede krav om, at jeg "ikke må hverken dømme eller fordømme, før alle værkets tanker er nøje gennemtænkte."
Johanne Agerskov hævder, at kravet er en del af hendes åbenbaring.
Men er den troværdig?
Hvad er grunden til, at man skal kende alle detaljer, før man tager stilling til hendes dogmefyldte åbenbaring.
Den har hun ikke givet!
Hun hævder blot, at det er en del af hendes åbenbaring.
Hvorfor så følge et sådant krav?
I mine øjne ligner det mest af alt et ret så smart "propaganda-trick".

Jeg respekterer fuldt ud, at I er en del mennesker, der tror på, at Johanne Agerskov's åbenbaring er sandhed.

Men jeg respekterer ikke, hvad der for mig på det nærmeste ligner "lurvede metoder", som I anvender med det formål at overbevise flere.
Kort sagt: fordækt missionsvirksomhed

M.v.h. Arne

Tilføjelse:
Hej ABC:

Du synes måske, at mine ord er "en hård dom", men jeg har svært ved at opfatte dig anderledes - medmindre du forklarer dig.

M.v.h. Arne

ABC - jeg håber virkelig, du svarer - så vi begge kan fastholde vore gode viljers kreativitet

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg så gerne at "alle" læste denne bog.

Hvorfor?

Fordi det er nogle interessante og relevante(!?) forklaringer der kommer på bordet.

Din modstand mod denne advarsel forstår jeg stadigvæk ikke:




Er den ikke relevant at komme med?

Hvornår udkom bogen? 1920.

Da bogen udkom blev den givet til et antal af kirkens ledende mænd.

Mon ikke de kunne have brug for sådan en advarsel?

Det er vel ikke urimeligt at man skal læse bogen, før man udtaler sig om den?

Måske andre bedre kan forklare denne advarsel.

Du kunne også tage den op med de oversanselige intelligenser som står bag dette værk

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du så gerne at "alle" læste bogen "Vandrer mod lyset", og du begrunder det med, at den er interessant og relevant.

Det kan jeg ikke se, at du kan afgøre på andres vegne (hvad du jo også selv delvis indrømmer vha. et spørgsmålstegn).

Kravet om, at man skal læse hele bogen (mere end 300 sider) - og ikke må tage stilling til den, før man har gjort dét - begrunder du ikke på anden måde, end at I påstår, at det er "et ønske fra oversanselig side".

Hvorfor skulle dét være troværdigt?
Har du virkelig ikke andre begrundelser?
Hvis ikke, da står I jo alene med påstanden: Det er sandt, fordi det er sandt!

Det vækker min mistanke.
Tænk hvis andre religiøse retninger eller politiske partier stillede et sådant krav.
Mon ikke de ville "blive til grin"?

M.v.h. Arne

Rettelse:

Jeg vil gerne tilbagekalde min sidste sætning ovenfor:

Citat:

Mon ikke de ville "blive til grin"?

og i stedet indsætte:

Citat:

Mon ikke de ville blive mødt med stor skepsis?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvordan kan andre afgøre om den er interessant og relevant? Ved ikke at læse den? Kigge på omslaget? Forordet?

Hvad står der i forordet ?



Jeg går ud fra at der refereres til det foregående?

Bla. dette:



Er der tale om kristi sande lære? Hvor skulle vi vide det fra? Er vi ikke nødt til at læse bogen og tænke over den?

Jeg tror ikke vi kommer advarslen nærmere.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Selvfølgelig skal man sætte sig ind i, hvad man vurderer, men jeg ser ingen begrundelse for, at man skal læse det hele fra ende til anden, før man begynder at danne sig en mening/vurdering.

Har du læst hele Bibelen?
Har du også læst apokryferne?

Har du læst hele Koranen?

Hvis ikke, hvordan har du så "dristet dig" til din vurdering?

Eller har du ingen vurdering?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvordan vil du sætte dig ind i bogen, hvis du ikke læser den?

Wikipedia?

Står alt på den første side?

Hvad går reinkarnationstanken ud på? Forklares den? Kan du svare på spørgsmål angående bogens indhold? Hvor har du din viden fra?

Det bliver det sidste herfra angående den sag.

Hmm...er bibelen en bog? Har den et forord? Hvad handler den om?

Hvorfor skulle jeg læse bibelen?

Er den skrevet til mig?

Hvad skal jeg med jomfrufødsler og alt sådan noget?


Døde som render rundt i gaderne uden at vække opsigt...tror du på sådan noget

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Hvordan vil du sætte dig ind i bogen, hvis du ikke læser den?

Mit svar:
Dit spørgsmål er da ikke relevant. Jeg skrev jo:

Citat:

Selvfølgelig skal man sætte sig ind i, hvad man vurderer, men jeg ser ingen begrundelse for, at man skal læse det hele fra ende til anden, før man begynder at danne sig en mening/vurdering.

og jeg kan tilføje, at jeg har læst adskillige af bogens flere hundrede sider.

Mediet: Johanne Agerskov, hævder, at kravet er en del af hendes åbenbaring.
Det kan man så tro på - eller ikke.
Her kunne det vel så have troværdighedsværdi, om der blandt os mennesker skulle være nogle, der har erfaret, at dette krav fra "oversanselig side" har vist sig praktisk værdifuldt - og væsentligt.

Hvis ikke, er det jo svært at undgå en mistanke om, at det er noget, Johanne Agerskov og/eller hendes nærmeste selv har fundet på - blot for at undgå overfladiskhed.
Det er jo en ganske stor mængde dogmer, hun præsenterer - lige fra "urkosmos" og frem til nu - og senere.

Du skriver også:

Citat:

Det bliver det sidste herfra angående den sag.

Mit svar:
Jo, det er jo en måde at slippe ud af en "kattepine" på, men slutter du her, er det min opfattelse, at du medvirker til at gøre "Vandrer mod lyset" utroværdig - og det er vel næppe din hensigt?

Endelig skriver du - om kristendommens bibel:

Citat:

Døde som render rundt i gaderne uden at vække opsigt...tror du på sådan noget

Mit svar:
Nej

M.v.h. Arne

Tilføjelse:

Der er mange, der som Johanne Agerskov har haft åbenbaringer: Abraham, Moses, Jomfru Maria, der fik besøg af ærkeenglen Gabriel, Muhammed, der fik besøg af samme ærkeengel, Siddhartha Gautama (Buddha) under træet i Bodh Gaya, indere i hinduismen o.m.a.

Jeg vender ikke ryggen til alt dette. De har alle - efter min mening - nok "fanget" en flig af sandheden, men ikke selve sandheden - ikke den fulde sandhed.

Dén, tror jeg ikke, er vi mennesker forundt.

Så jeg nøjes med at frydes over at opleve eksistensen af et univers, der for mig er et vidunder, som vi mennesker kun ved meget lidt om, og som vi er en ret så ubetydelig del af

For mig ser det ud som om, de fleste åbenbaringer lider af nærsynet, "human-egocentrisk storhedsvanvid" - og det svækker for mig deres troværdighed

M.v.h. Arne

"For mig ser det ud som om, de fleste åbenbaringer lider af nærsynet, "human-egocentrisk storhedsvanvid" - og det svækker for mig deres troværdighed"


- " ... de fleste åbenbaringer ... "

Hvilke åbenbaringer mener du ikke høre til "de fleste"? ... og anser du dem for troværdige?


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Tak for dit indlæg, som jeg synes er relevant - og endnu mere relevant, synes jeg, det ville være, hvis du tilkendegav, hvor du selv står

Når jeg skrev "de fleste" var det såmænd bare for ikke at "tage munden for fuld".

Buddhismen er vel lidt mindre menneske-centreret end de fleste andre religioner (filosofier), og kristendommens fokusering på kærligheden mellem Gud og mennesker - og kærligheden mennesker imellem finder jeg vidunderlig smuk.
Islams dybe ærbødighed overfor verdens væren og dens tro på årsagen hertil finder jeg ydmyg og beundringsværdig - ikke mindst i sufismen (at der er andre versioner af islam er jo en anden sag)

Men vist nok alle har de jo (buddhismen knap så meget) dogmer om mennesket og denne klode som verdens/universets centrum.

Hvad synes du selv?

Eller skal dét være en hemmelighed?

M.v.h. Arne

Tak for dit indlæg, som jeg synes er relevant -

- Hvorfor mener du, mit indlæg er relevant?

og endnu mere relevant, synes jeg, det ville være, hvis du tilkendegav, hvor du selv står

-Står i forhold til hvad?

Når jeg skrev "de fleste" var det såmænd bare for ikke at "tage munden for fuld".

- Hmm … ok … så du holder altså "en dør åben" for troværdige åbenbaringer?

Hvilke åbenbaringer er der så for dig tale om?


Buddhismen er vel lidt mindre menneske-centreret end de fleste andre religioner (filosofier), og kristendommens fokusering på kærligheden mellem Gud og mennesker - og kærligheden mennesker imellem finder jeg vidunderlig smuk.
Islams dybe ærbødighed overfor verdens væren og dens tro på årsagen hertil finder jeg ydmyg og beundringsværdig - ikke mindst i sufismen (at der er andre versioner af islam er jo en anden sag)

Men vist nok alle har de jo (buddhismen knap så meget) dogmer om mennesket og denne klode som verdens/universets centrum.

Hvad synes du selv?

Eller skal dét være en hemmelighed?

Det interessante for mig er dit forhold til åbenbaringers troværdighed.


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Citat:

Hvorfor mener du, mit indlæg er relevant?

Fordi du går ind på emnet troværdighed.

Citat:

Hmm … ok … så du holder altså "en dør åben" for troværdige åbenbaringer?
Hvilke åbenbaringer er der så for dig tale om?

Jeg kender ingen, der er troværdige i en sådan grad, at jeg kan bekende mig til dem.

Citat:

Det interessante for mig er dit forhold til åbenbaringers troværdighed.

Tak for interessen. Finder det dog lidt trist, at du ikke selv vil "spille med åbne kort"

M.v.h. Arne

Arne: Tak for interessen. Finder det dog lidt trist, at du ikke selv vil "spille med åbne kort"

¨¨¨¨
Jeg kan vel ikke være mere åben, end jeg var, når jeg tilkendegav, hvori min interesse var i forhold til din tekst.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Ok - du vil ikke ud med, hvor du selv står trosmæssigt.

Jeg har så set på, hvad du tidligere har skrevet her på Trosfrihed.dk:

Citat:

Det er Jesu offer, der muliggør guds rige på jord.
Så Guds rige på jord venter "vi" nu på.

Citat:

- du primært henviser til Thomasevangeliet 113, så vil jeg mene, ordene ikke er troværdig sammenholdt med Lukas-evageliet, kapitel 17, vers 20-21, da guds jordiske rige endnu ikke er en realitet, og først vil blive det efter Jesu andet komme, hvor alle de overlevede vil være klar over, at hele jorden er blevet guds rige (igen)

Citat:

Nej jeg har pt. sluppet troen.

Citat:

Verden er hvad vi gør den til.

Citat:

Bliv ved med at lade kraften fra guds ord forme dig.
Guds ord skiller sjæl og ånd og bedømmer dine motiver.
"For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for." ... Hebræerne 4:12

Hvordan disse få seneste - af mange flere mulige - citater fra dine indlæg skal forstås, ved jeg ikke.
Måske noget i retning af kristen bibeltroende, der p.t. "har sluppet troen"?

Jeg respekterer naturligvis fuldt ud, hvis du ikke ønsker at "lægge dine kort på bordet", men vil blot sige, at det mener jeg, at jeg gør, og det, oplever jeg, har sat en videreudvikling i gang for mig, som jeg er glad for.

Med vor nuværende viden om universet finder jeg det absurd at bilde sig ind, at vi mennesker er "universets centrum".
Dermed taber vel samtlige af vore religioner gevaldig meget troværdighed.
Det fører mig dog ikke til ateistisk arrogance, for jeg tror, at de alle indeholder "en flig af sandheden"

M.v.h. Arne

Hej Arne

Selvfølgelig danner man sig løbende et indtryk af bogens indhold.

Spørgsmålet er om du går glip af noget, hvis du ikke læser hele bogen?

Hvordan skulle du vide det?

Har du læst de sidste sider 323, 324, 325, 326? Er de relevante at læse? Hvilke sider har du læst? De første 200? Har du sprunget rundt i bogen? Hvad er du gået glip af? Hvor skulle jeg vide det fra?

Måske skulle du høre, hvad forlaget har at sige til din modstand mod at læse hele bogen.

Håber du har forståelse for min tilgang til denne sag.

Kærlig hilsen

ABC

PS. Den fulde sandhed...hmm...hvad mener du med det? Som jeg ser det er der én historie som er sand. Som sådan kan mennesket ikke både være skabt og ikke være skabt.

Hvilken historie er sand? Hvor kommer mennesket fra? Findes der et efterliv? Åndelige intelligenser? Hvordan hænger det hele sammen?

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Håber du har forståelse for min tilgang til denne sag.

Mit svar:
Nej, det har jeg ikke!
Kravet om, at man ikke må mene noget, før man har læst det hele fra ende til anden, det er efter min mening arrogant (for ikke at sige højrøvet).

Kravet er alene begrundet i en påstand om, at det er en del af Johanne Agerskovs åbenbaring - og der er ikke forelagt bekræftende erfaringer fra mennesker, der har adlydt dette krav.

Jeg kan ikke se nogen grund til at tro på noget sådant.

Jeg kan heller ikke se nogen grund til at besvare din åbenbart uendelige række af spørgsmål - som du jo ikke selv besvarer.

Jeg har fuld respekt for, at du tror, hvad du tror, men jeg gi'r ikke noget for jeres missionsvirksomhed, sådan som I bedriver den.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Måske skulle du tage den op med forlaget, for jeg kan åbenbart ikke trænge igennem til dig.

Hvad mon de vil svare dig?

Det kunne være interessant at høre

Indtil da kan vi tale lidt om den fulde sandhed...hvad gik den ud på?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Måske skulle du tage den op med forlaget, for jeg kan åbenbart ikke trænge igennem til dig.

Mit svar:
Jeg kan ikke se, du har noget som helst at "trænge igennem med", og skal noget tages op med forlaget, synes jeg, det må være dig og ikke mig, for jeg har ikke længere noget grundlag for tillid her.

Og du skriver;

Citat:

Indtil da kan vi tale lidt om den fulde sandhed...hvad gik den ud på?

Mit svar:
Det er jo, hvad du/I hævder at kende. Jeg gør ikke (hvad jeg ofte har skrevet), men benægter den heller ikke

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvis du nu havde læst bogen, og sagde, at dette og dette ikke var relevant at læse, så havde jeg noget at forholde mig til, men det gør du ikke, så hvad skal jeg svare dig?

Du mener ikke det er nødvendigt at læse hele bogen...det er din mening...og den mening må bogen jo modbevise.

Jeg har spurgt om det er relevant at læse de sidste sider af bogen, men det vil du ikke forholde dig til, så tag sagen op med forlaget eller lad være

Du benægter ikke den fulde sandhed...hmm...hvem gør det?

Kærlig hilsen

ABC

Arne: Ok - du vil ikke ud med, hvor du selv står trosmæssigt.

SVAR: Jeg begriber ikke, hvorfor du mener, jeg skal stå skoleret og aflægge "vidnesbyrd"; fordi jeg stiller dig spørgsmål, til en tekst du har skrevet i denne tråd.

¨¨¨¨
#21278 - 21/08/2016 12:26

(Arne) "For mig ser det ud som om, de fleste åbenbaringer lider af nærsynet, "human-egocentrisk storhedsvanvid" - og det svækker for mig deres troværdighed"


(Tikka) - " ... de fleste åbenbaringer ... "

Hvilke åbenbaringer mener du ikke høre til "de fleste"? ... og anser du dem for troværdige?

¨¨¨¨

Jeg har så set på, hvad du tidligere har skrevet her på Trosfrihed.dk:

Hvordan disse få seneste - af mange flere mulige - citater fra dine indlæg skal forstås, ved jeg ikke.
Måske noget i retning af kristen bibeltroende, der p.t. "har sluppet troen"?

Jeg respekterer naturligvis fuldt ud, hvis du ikke ønsker at "lægge dine kort på bordet", men vil blot sige, at det mener jeg, at jeg gør, og det, oplever jeg, har sat en videreudvikling i gang for mig, som jeg er glad for.

At du ikke forstår de citater, du har plukket ud af deres sammenhæng, kan jeg kun beklage, du ikke har gjort opmærksom på, da de blev skrevet, og jeg kan kun opfordre dig til fremover, at spørge ind til det jeg skriver, hvis du ønsker uddybning; eller spørge mig i de tråde, du har fundet citaterne.

Med vor nuværende viden om universet finder jeg det absurd at bilde sig ind, at vi mennesker er "universets centrum".
Dermed taber vel samtlige af vore religioner gevaldig meget troværdighed.
Det fører mig dog ikke til ateistisk arrogance, for jeg tror, at de alle indeholder "en flig af sandheden"

Ja, jeg forstår godt, du tror på evolution, og samtidig "holder en dør åben" for det der kaldes åndeverden, der hvorfra "man" almindeligvis mener, åbenbaringerne til menneskene kommer fra, når blot du selv kan bestemme, hvad der er sandt og troværdigt.

... Så gerne en mulig åndeverden, men ikke en skabergud ... og slet ikke en der tiltales han som bibelens skabergud ... Jesu far.
Er det rigtigt forstået?

¨¨¨¨

Hej ABC.

Som jeg ser det, er det en meget ejendommelig måde, du forholder dig til situationen på.

Jeg har bedt dig om en begrundelse for kravet om at man skal læse hele bogen, inden man danner sig nogen mening - udover den ikke forklarede påstand, at det er et krav fra højere magter.

Den har du ikke givet!

Det får mig til at finde dette jeres krav helt vildt urimeligt - som var det en koranskole for børn.

I stedet vil du have mig til at kontakte forlaget og til at læse bestemte sider.

Hvad er din begrundelse for, at du vil have mig til at læse netop disse sider?

Hvad er det, der står på disse sider, som du finder væsentligt?

Hvorfor citerer du ikke blot dét, du finder væsentligt?

Du får mig ikke til på den måde at hoppe og danse efter din pibe.

Hvorfor præsenterer du ikke blot åbent og ærligt, hvad det er, du står for?

Din adfærd øger blot jeres utroværdighed - set med mine øjne - og, tror jeg, også med ganske mange andres

M.v.h. Arne

Hej Tikka.

Du skriver:

Citat:

Jeg begriber ikke, hvorfor du mener, jeg skal stå skoleret og aflægge "vidnesbyrd"; fordi jeg stiller dig spørgsmål, til en tekst du har skrevet i denne tråd.

Jeg skrev jo til dig:

Citat:

Jeg respekterer naturligvis fuldt ud, hvis du ikke ønsker at "lægge dine kort på bordet", men vil blot sige, at det mener jeg, at jeg gør, og det, oplever jeg, har sat en videreudvikling i gang for mig, som jeg er glad for.

Jeg kan jo så tilføje, at jeg bedst ka' li' at mødes på lige fod - åbent og ærligt - men det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan kræve.
Hvis nogen hellere vil "lege forhørsdommer", så er det jo deres gode ret

Du skriver til mig:

Citat:

At du ikke forstår de citater, du har plukket ud af deres sammenhæng, kan jeg kun beklage, du ikke har gjort opmærksom på, da de blev skrevet, og jeg kan kun opfordre dig til fremover, at spørge ind til det jeg skriver, hvis du ønsker uddybning; eller spørge mig i de tråde, du har fundet citaterne.

Mit svar:
Jeg troede egentlig, at jeg havde forstået dem, da jeg først læste dem, men opdager nu, at dette citat står uklart for mig - og egentlig hele tiden har gjort det:

Citat:

Nej jeg har pt. sluppet troen.

Vil du uddybe? - eller var det en spøg?

Du slutter med:

Citat:

Ja, jeg forstår godt, du tror på evolution, og samtidig "holder en dør åben" for det der kaldes åndeverden, der hvorfra "man" almindeligvis mener, åbenbaringerne til menneskene kommer fra, når blot du selv kan bestemme, hvad der er sandt og troværdigt.
... Så gerne en mulig åndeverden, men ikke en skabergud ... og slet ikke en der tiltales han som bibelens skabergud ... Jesu far.
Er det rigtigt forstået?

Mit svar:
Naturvidenskabens evolutionsteorier om biologisk liv kan jeg ikke se på nogen måde står i vejen for, hvad du kalder "åndeverdenen" (et begreb brugt de sidste 40.000 år af shamanerne), og som jeg hellere ville kalde "den ukendte sandhed bag verdens væren".

Nogle mennesker oplever, hvad vi plejer at kalde "åbenbaringer", der synes at være "sandheder om verdens væren". De går i mange forskellige retninger, som synes vanskelige at forene, men som jeg tror er hver sin "flig af sandheden".

Jeg respekterer alle disse "åbenbaringer" og de religiøse idéer, de medfører, men at tro, at vi mennesker nogensinde skulle kunne rumme "den fulde sandhed om verdens væren", det anser jeg for at være menneskeligt storhedsvanvid, hvor jeg mener, vi snarere burde være ydmyge og taknemmelige for, at vi eksisterer.

Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme "hvad der er sandt og troværdigt", det er der mig bekendt ingen, der kan

M.v.h. Arne

Arne skrev: Du skriver:
Jeg skrev jo til dig:


SVAR: Jo jo, MEN! … først efter:

"Ok - du vil ikke ud med, hvor du selv står trosmæssigt"

… og efterfølgende opremsning af mine "synder."
Henvisning #21285 - 23/08/2016 11:39

Jeg kan jo så tilføje, at jeg bedst ka' li' at mødes på lige fod - åbent og ærligt - men det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan kræve.
Hvis nogen hellere vil "lege forhørsdommer", så er det jo deres gode ret

Din tekst giver ingen mening for mig, andet end at du i mine øjne vil retfærdiggøre dig selv, og kaste mistanke på mig om uærlighed og måske endda "lege forhørsdommer."

Er det rigtigt forstået, skal du ikke regne med, jeg mere vil stille dig spørgsmål til din tekst, når du både anklager mig og mistænkeliggør mig.

Faktisk havde jeg droppet dig lidt, da jeg oplever, du er for vanskelig at kommunikere med.

Min kontakt med dig udmatter mig, og gosh det tager al for lang tid … og … det ser ud til at gentage sig her, fordi jeg har tilladt mig at spørge til en tekst, du har skrevet.


Du skriver til mig:
Mit svar:
Jeg troede egentlig, at jeg havde forstået dem, da jeg først læste dem, men opdager nu, at dette citat står uklart for mig - og egentlig hele tiden har gjort det:
Vil du uddybe? - eller var det en spøg?

Kan ikke se dine fremlagte citer har noget med mit spørgsmål at gøre, ej heller kan jeg se at dit ønske om uddybning af ovennævnt har nogen relevans til samme.

Som skrevet kan du spørge mig i de tråde, hvor du har plukket citaterne ud af deres sammenhæng.


Du slutter med
Mit svar:
Naturvidenskabens evolutionsteorier om biologisk liv kan jeg ikke se på nogen måde står i vejen for, hvad du kalder "åndeverdenen" (et begreb brugt de sidste 40.000 år af shamanerne), og som jeg hellere ville kalde "den ukendte sandhed bag verdens væren".

Nogle mennesker oplever, hvad vi plejer at kalde "åbenbaringer", der synes at være "sandheder om verdens væren". De går i mange forskellige retninger, som synes vanskelige at forene, men som jeg tror er hver sin "flig af sandheden".

Jeg respekterer alle disse "åbenbaringer" og de religiøse idéer, de medfører, men at tro, at vi mennesker nogensinde skulle kunne rumme "den fulde sandhed om verdens væren", det anser jeg for at være menneskeligt storhedsvanvid, hvor jeg mener, vi snarere burde være ydmyge og taknemmelige for, at vi eksisterer.

Ja det ved jeg, du mener.

Det interessante var/er hvilke åbenbaringer du mener ikke høre til "de fleste"? ... og om du anser dem for troværdige.

¨¨¨¨
#21278 - 21/08/2016 12:26
(Arne) "For mig ser det ud som om, de fleste åbenbaringer lider af nærsynet, "human-egocentrisk storhedsvanvid" - og det svækker for mig deres troværdighed"


(Tikka) - " ... de fleste åbenbaringer ... "

Hvilke åbenbaringer mener du ikke høre til "de fleste"? ... og anser du dem for troværdige?

¨¨¨¨
Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme "hvad der er sandt og troværdigt", det er der mig bekendt ingen, der kan


Det lyder bestemt vrøvlet.

Hvis ikke du/vi selv kan bestemme egen sandhed og hvad der er troværdigt, hvem skal så?

Det er jo også en modsigelse, når du mener/tror de forskellige trosretninger alle har en flig af sandheden. Derved har du jo vuderet noget du opfatter som sandt og troværdigt, for at kunne mene det.


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Det er ikke min hensigt, at irritere dig, og jeg beklager, at det åbenbart er sket.

Jeg havde et håb om, at vi begge på lige fod præsenterede hver vore syn på det aktuelle emne, men forstår nu, at du foretrækker at stille spørgsmål til, hvordan jeg ser på emnet.
Ok - det er jo din gode ret - så det vil jeg indstille mig på.

Angående hvad der er sandt og troværdigt, som jeg skrev, at det kunne jeg ikke bestemme, så mente jeg jo, at jeg ikke kan bestemme det på andres vegne - ligesom jeg heller ikke har den store tillid til mine egne evner her.

Og angående "en flig af sandheden", så har jeg en intuitiv anelse om, at kristendommens idé om guddommelig kærlighed til os mennesker, kan være en sådan "flig" (men mon dog det skulle være specielt til os mennesker på denne lille planet?).
Ligeså islam's næsegruse underkastelse under deres gud (som de hævder er den samme som jødedommens og kristendommens).

Begge reducerer de dog efter min mening "hvad der er bag verdens væren" til et menneskelignende væsen, som jeg ikke finder troværdigt.

Vi er efter min mening alt for fokuserede på os selv, når vi forsøger at opfatte og opleve verden/universet, hvilket også buddhismen hævder, hvorfor jeg aner, at de har en anden "flig af sandheden".

For mig har Aldous Huxley her været inspirerende:

Citat:

Han har her samlet en lang række uddrag fra værker af alle tiders store seere og religionsstiftere og med sine kommentarer forbundet disse uddrag til et hele, som ikke er filosofi i ordets nutidige betydning, men som er den centrale sandhed i enhver religion.

Dette har tidligere været diskuteret her på Trosfrihed.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Nu er det meget lang tid siden at jeg læste bogen, så mon ikke du er bedre tjent med at tage sagen op med forlaget?

Du får desuden heller ikke mig til at hoppe og danse efter din pibe

Er det relevant at læse "efterskriften"? Hvorfor er den medtaget, hvis den ikke er relevant at læse? Er der bare tale om fyld? Har du en mening om det? Skal vi allesammen nøjes med at læse halvdelen af bogen? Hvad skal vi basere vores mening om bogen på? Wikipedia? Hvorfor overhovedet læse bøger?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg stillede dig nogle spørgsmål, som jeg synes er ret så relevante for, om jeg skal følge dine ret så krævende forslag om, hvad jeg skal bruge kræfter på - du vil jo tillige have mig til at kontakte jeres forlag.

Spørgsmålene var:

Citat:

Hvad er din begrundelse for, at du vil have mig til at læse netop disse sider?
Hvad er det, der står på disse sider, som du finder væsentligt?
Hvorfor citerer du ikke blot dét, du finder væsentligt?

Det må da være rimeligt at spørge om, synes jeg, men du svarer ikke!

I stedet for at svare, sender du mig en ny byge af spørgsmål, der slutter med det, synes jeg helt absurde:

Citat:

Hvorfor overhovedet læse bøger?

Hvis du virkelig synes, at dette er en rimelig facon på vores kommunikation, så må jeg opgive min tillid til din gode vilje - og min imødekommenhed overfor den åbenbarings-religion - du synes at missionere for.

M.v.h. Arne

* Fed skrift mine markeringer.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Arne: Jeg havde et håb om, at vi begge på lige fod præsenterede hver vore syn på *det aktuelle emne, men forstår nu, at du foretrækker at stille spørgsmål til, hvordan jeg ser på emnet.

Jeg tror ikke på åbenbaringer/åndeverden, men ved man kan tro på det.

Det er jo et valg, og derfor det kaldes tro.

*
Ok - det er jo din gode ret - så det vil jeg indstille mig på.

Tak.

*
Angående hvad der sandt og troværdigt, som jeg skrev, at det kunne jeg ikke bestemme, så mente jeg jo, at jeg ikke kan bestemme det på andres vegne - *ligesom jeg heller ikke har den store tillid til mine egne evner her.

Ja tvivlen kan være sej at arbejde med.

Egen sandhed er en beslutning/en fastlåst tanke.

*
Begge reducerer de dog efter min mening "hvad der er bag verdens væren" til et *menneskelignende væsen, som jeg ikke finder troværdigt.

Det er rigtigt at bibelens skabergud personificeres.

Hvordan vil du ellers forklare gud, når gud er ånd og ifølge skrifterne lever i himmelen?

*
Vi er efter min mening *alt for fokuserede på os selv, når vi forsøger at opfatte og opleve verden/universet, hvilket også buddhismen hævder, hvorfor jeg aner, at de har en anden "flig af sandheden".

Vi skal jo overleve.

¨¨¨¨

Hej Arne

Her er forlagets email - så bliver det vist ikke nemmere

forlag@vml.nu

Bare stil dine spørgsmål til dem - det tager vel ikke mere end fem minutter at gøre.

Herefter kan du så bare vente på et svar.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du kender mit spørgsmål:

Hvorfor skal man læse hele bogen, inden man må danne sig en mening om den?

Er der en begrundelse, udover at dette hævdes at være en del af åbenbaringen?

Det er dig, der går ind for denne åbenbaring, men du har ikke selv noget svar.

Så må det være dig, der spørger forlaget.

Gider du ikke dét, kan jeg ikke se nogen rimelighed i, at jeg skal bruge flere kræfter på den sag.

M.v.h. Arne

Hej Tikka.

Du skriver:

Citat:

Det er rigtigt at bibelens skabergud personificeres.
Hvordan vil du ellers forklare gud, når gud er ånd og ifølge skrifterne lever i himmelen?

Mit svar:
At "gud er ånd og ifølge skrifterne lever i himmelen", det er en påstand, som de, der tror på denne påstand, kan hævde.
Men de kan da ikke kræve, at andre skal have den samme tro

At tro eller ikke tro - er det mon noget man selv kan bestemme?
Det tror jeg ikke, det er.
Jeg tror, det snarere styres af ens egne intuitive evner

Du svarer angående mine ord:

Citat:

Vi er efter min mening alt for fokuserede på os selv, når vi forsøger at opfatte og opleve verden/universet, hvilket også buddhismen hævder, hvorfor jeg aner, at de har en anden "flig af sandheden".

Citat:

Vi skal jo overleve.

Mit svar:
Vi mennesker er da, skulle jeg mene, i en så god position her på kloden, så at vi burde kunne have overskud til at se lidt længere end til vores egen næsetip

M.v.h. Arne

Arne: At tro eller ikke tro - er det mon noget man selv kan bestemme?

Bibelen siger, troen kommer af det man hører, og det kan jeg skrive under på.


¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg skrev:

Citat:

At tro eller ikke tro - er det mon noget man selv kan bestemme?
Det tror jeg ikke, det er.
Jeg tror, det snarere styres af ens egne intuitive evner

Du svarede:

Citat:

Bibelen siger, troen kommer af det man hører, og det kan jeg skrive under på.

Det er da vist ret så væsentligt, dét vi har fat i her - og dine ord overrasker mig - og pirrer min nysgerrighed

Jeg troede, at man intuitivt vælger til og fra blandt dét, "man hører", men det er måske heller ikke i strid med, hvad Bibelen siger - eller er det?

Jeg mindes ikke at have set dette i Bibelen.
Er det Paulus?
Hvor har du set det?

M.v.h. Arne

Blot dette.
Håber det giver mening.

¨¨¨¨
Arne: Jeg troede, at man intuitivt vælger til og fra blandt dét, "man hører", men det er måske heller ikke i strid med, hvad Bibelen siger - eller er det?

Man kan kun tjene en herre siger bibelen.

Bibelens gud ... skaberen ... er den eneste sande gud, som Jesus repræsenterede i sin jordiske tjeneste ... og Paulus taler om at holde ud/være trofast til døden så han vinder sejrskransen.

*

Jeg mindes ikke at have set dette i Bibelen.
Er det Paulus?
Hvor har du set det?

"Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord." Romerne 10:17

*

"Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget … " Mattæus 4:23

Jesus underviste og forkyndte også for sine udvalgte disciple, før han sendte dem ud.

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt. 28:19-20

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Tak for dit svar.
Jeg slog op i Romerbrevet for at finde dit citats sammenhæng:

Citat:

v16 Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« v17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
v18 Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist:
Deres røst er nået ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.
v19 Men har Israel da ikke forstået? spørger jeg. Allerede Moses siger:
Jeg vil ægge jeres vrede mod noget, der ikke er et folk,
vække jeres trods mod et uforstandigt folk.
v20 Og Esajas går så vidt, at han siger:
Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig,
jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.
v21 Men om Israel siger han:
Dagen lang rakte jeg hænderne ud
imod et ulydigt og genstridigt folk.

Jeg er ret sikker på, at man udover i den kristne og den jødiske tro kan finde noget lignende i Koranen.

Så vi udsættes jo for mange forskellige "missioner" - i vore dage meget mere end "i gamle dage".
Og hvor vælger vi så til, og hvor vælger vi fra?

Fornuften alene har vist ikke meget at skulle have sagt, det er vel snarere intuitioner, følelser og fornemmelser - samt naturligvis lokale traditioner, vil jeg formode

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvordan vil du danne dig en mening om bogen, hvis du ikke læser den?

Kan man nøjes med at læse Ardors beretning?

Nu har jeg min helt egen måde at forstå denne advarsel på, men mon ikke det er tanker som disse, at de ikke ønsker forbigået:



Her er det nok værd at huske på, at bogen blev udgivet i 1920. Tænk hvis præsterne havde taget denne åbenbaring til sig. Så havde vi måske ikke set anden verdenskrig.

Måske andre forstår advarslen anderledes.

Kærlig hilsen

ABC

PS. Jeg har siddet og bladret rundt i bogen og stødte på noget vi tidligere har talt om - den første årsag - bare hvis det skulle have din interesse:

Så vi udsættes jo for mange forskellige "missioner" - i vore dage meget mere end "i gamle dage".
Og hvor vælger vi så til, og hvor vælger vi fra?

*

- Vi påvirkes af det vi beskæftiger os med, og det vil præge os i forhold til vores valg.

Bibelen siger:

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Hebræerne 11:1

¨¨¨¨

hr. lægprædikant!

I lighed med andre dyr, tænker du/mennesket i sammenhænge, mønstre og kausalitet. Videnskabelige metoder løsrev med tiden mennesketanken fra gamle fordomme, mens enkelte individer her og dér stadig lider under kulturelt skabte vrangforestillinger om sig selv som ”psykiske kapaciteter” fra en rodebunke af religiøst vanvid, fx at trolderoller og guder har skabt førsteårsagen til livets udvikling og dermed deres existens.
Hvor må det dog være forfærdeligt at føle sig så skyldig, at man må ha’ mosebøger og NT under armen på bærtur i skoven?
Er du i den forbindelse ”clairvoyanten” BT rabler om har givet politiet svært gode tip vedr. en forsvunden lille pige? ;)

mvh
Simon
P.s.: du ka’ fortsat frit fantasere over Einstein som en religiøs mand, samt hans brug af ord som ’mystisk’ m.m. Men med den slags ord tænkte han nu bare på at der var så meget han ikke forstod, spørgsmål han akkurat søgte at besvare med videnskabelige metoder – og tillagde altså slet ikke naturfænomener de vrangforestillinger du tillægger universet og dig selv.
Vi har pt. (på en norsk debatportal) ivrige diskussioner med flere svært troende, der ligesom du har svært ved at forstå hvad videnskab drejer sig om og hvad ateisme indebærer og betyder. De har også en lidt morsom kreationistisk tilgang til spørgsmål de mener at besvare med deres gud. Det er et socialt fænomen afstødt af kulturen længe før udvikling af bedre metoder og værktøjer, men handler jo kun om deres tro og ikke deres natur…;)

Simon har alene hån til overs for, hvad vi mennesker har af følelser, fornemmelser, intuitioner og fantasier om alt dét, ateistiske rationalister ikke har svar på.

Hvor klogt!

Arne

Hej ABC.

Din energi er efter min mening beundringsværdig.

Jeg respekterer fuldt ud din tilslutning til en åbenbaring om:

Citat:

Han uden Begyndelse var fra Evighed af - Tanke og Villie.

- samt alt det efterfølgende.

Og jeg glæder mig over, at du har skaffet mig fokus på spørgsmålet:
Hvad bestemmer, hvad man tilslutter sig - dér hvor forstanden intet evner?

Tak for dét!

Og vi har jo trosfrihed - her på denne portal

M.v.h. Arne

Hej Tikka.

Citat:

Vi påvirkes af det vi beskæftiger os med, og det vil præge os i forhold til vores valg.

Det har du sikkert ret i.
Jeg går her ud fra, at det er dét, vi spirituelt beskæftiger os med, du mener.

Men det fører jo frem til spørgsmålet om, hvad der bestemmer, hvad vi vælger at beskæftige os med.

Min holdning her - hvad det spirituelle angår - er, at så vidt muligt intet af dette skal være mig fremmed

M.v.h. Arne

Hej Arne

Helt i orden og tak for ordene

Fortsat god aften.

Kærlig hilsen

ABC

Men det fører jo frem til spørgsmålet om, hvad der bestemmer, hvad vi vælger at beskæftige os med.


Det gør vores ønsker og eller værdier i forhold til valgmulighederne.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Det er da egentlig ganske pudsigt, dét her:
Jeg:

Citat:

Så vi udsættes jo for mange forskellige "missioner" - i vore dage meget mere end "i gamle dage".
Og hvor vælger vi så til, og hvor vælger vi fra?
Fornuften alene har vist ikke meget at skulle have sagt, det er vel snarere intuitioner, følelser og fornemmelser - samt naturligvis lokale traditioner, vil jeg formode

Du:

Citat:

Vi påvirkes af det vi beskæftiger os med, og det vil præge os i forhold til vores valg.

Jeg:

Citat:

Men det fører jo frem til spørgsmålet om, hvad der bestemmer, hvad vi vælger at beskæftige os med.

Du:

Citat:

Det gør vores ønsker og eller værdier i forhold til valgmulighederne.

Nu er vi jo så næsten derhenne, hvor det ligner det gamle spørgsmål:

Citat:

Hva' ka' du bedst li', jordbær eller melon? - og hvorfor?

Hvordan mon verdens godt 7 milliarder mennesker ville vælge mellem de forskellige religioner, antireligioner og filosofier, hvis de var ligeligt informeret om dem alle, fri af fordomme og fri af lokal tradition

Og ville dét bringe "sandheden" nærmere?

Næppe - men det ville være skønt, hvis religionskrige blev erstattet af individuel religionsfrihed - og mulig gensidig inspiration.

Den mulighed har vi jo her på Trosfrihed

M.v.h. Arne

Hej Arne

Bare nogle tanker herfra, for som jeg ser det, så har vi ikke særlig mange valgmuligheder.

Enten er der en åndelig verden eller også er der ikke.

Hvis vi siger, at der ikke er en åndelig verden, så er det på det grundlag, at vi sætter børn i verden.

Hvorfor sætte børn ind i denne verden? Gør vi dem en tjeneste? Kan vi opfylde deres ønsker? En kæreste? At se os igen? Evigt liv? Skal børnene lide til ingen verdens nytte? Hvad med børnebørnene? Eller oldebørnene? Hvornår stopper vores ansvar? Andre spørgsmål? Bedre spørgsmål?

Tager vi den anden mulighed, og siger, at der er en åndelig verden, så må den jo være skruet sammen på en eller anden måde.

Her køber jeg ikke alle verdensbilleder.

Hvis der ikke skabes nogle sjæle/ånder, så kan jeg ikke få regnskabet til at gå op med alle de legemer der skal have en sjæl/ånd.

Med andre ord...hvis der er 100 millioner sjæle/ånder, men 1 milliard legemer, så hænger det ligesom ikke sammen.

Hvordan er verden skruet sammen? Hvilke muligheder har vi? Hvad giver mening? Hvordan får vi folk til at tænke over tingene?

Ateisterne vil gerne have at vi tænker over tingene, så lad os da tænke over tingene, og undersøge begge grundlag.

Måske skulle der indføres et nyt fag i skolen - ateisme eller teisme

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Enten er der en åndelig verden eller også er der ikke.

Det er jo den ældgamle men stadigt spillevende og verdensomspændende shamanisme, du her synes at være inde på - og hvor man vel kunne sige, at mediet i Vandrer mod lyset Johanne Agerskov måske kunne ligne en nutidig shaman

At vores fornuft og vores videnskab ikke har svar på de helt store eksistentielle spørgsmål, det giver jo "frit slag på alle hylder" for alverdens tanker, følelser, fornemmelser, intuitioner og åbenbaringer

For mig ligner det imidlertid overmod (mildt sagt) at bilde sig ind, at vi mennesker (som jeg anser for at være en højt udviklet dyreart) skulle have pålidelige evner til sådan indsigt.

Så i stedet for at bekende sig til nogle udvalgte af alverdens forskellige "åndelige dogmer" er min holdning mere og mere den, at være ydmyg overfor denne verden - kosmos - som vi ikke fatter - og taknemmelig for at eksistere i den - så længe det varer

Mere "mening med livet" ser jeg ikke behov for - om end jeg holder meget af alverdens religiøse idéer.
Og vores viden om, at vi skal dø, synes jeg, er et incitament til livet - her og nu

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg har tænkt lidt over det med døden, for det er jo døden som frembringer ønsket om gensyn - ingen død, intet ønske om gensyn.

Hvorfor ønsker jeg at gense mine forældre?

Fordi jeg holder af dem.

Hvorfor skulle jeg udsætte mig selv for at miste noget, som jeg ikke ønsker at miste? Mit barn? Ville det ikke være uintelligent? Selvpineri?

Hvorfor skulle jeg udsætte mit barn for at miste noget, som det ikke ønsker at miste? Mig? Ville det ikke være uintelligent? Ukærligt?

Hvad er problemet med denne verden?

Hvis der nu var 100 mænd og 100 kvinder, så kunne de allesammen finde en partner, men er verden sådan indrettet?

Ville jeg være en god forældre, hvis jeg skabte 2 mænd og 1 kvinde?

Måske var der en god grund til at Kain slog Abel ihjel

Hvorfor stiller ateisterne spørgsmålstegn ved Guds eksistens? Kan deres eget grundlag holde til en nærmere undersøgelse? Hvor rationelt er de indrettet? Hvad er deres budskab? Tænk over tingene?

Hmm...hvad skal vi tænke over?

Hvorfor bruge en masse energi på at sende mennesker til mars, når vi kunne bruge den til at få bekræftet/afkræftet oplysningerne i "Vandrer mod Lyset!"?

Okay...jeg har en forkærlighed for den bog, men det kunne da være interessant at få undersøgt om det var rigtigt

Her ligger Atlantis.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Citat:

Jeg har tænkt lidt over det med døden, for det er jo døden som frembringer ønsket om gensyn - ingen død, intet ønske om gensyn.

Du tænker på "et liv i de dødes verden", men vi ved jo intet her, har heller ingen mulighed her for at få noget at vide, og jeg tror heller ikke på, at det er dét, vi skal bruge vores nuværende liv til.

Jeg tror på, at vor viden om, at vi skal dø, skal være dét, der ansporer os til at leve livet intenst og fuldt ud - her og nu - i stedet for at spilde tid og kræfter på fantasifulde efterdøds-spekulationer

Citat:

Hvorfor stiller ateisterne spørgsmålstegn ved Guds eksistens?

Det har de da god grund til, synes jeg. Ingen kan jo bevise "Guds eksistens".
Men i det øjeblik, hvor ateisterne hævder, at de ved, at Gud ikke eksisterer (som andet end fantasi), da mister de i mine øjne deres troværdighed

Citat:

Hvorfor bruge en masse energi på at sende mennesker til mars, når vi kunne bruge den til at få bekræftet/afkræftet oplysningerne i "Vandrer mod Lyset!"?

Du stiller mange spørgsmål. Her er et spørgsmål til dig:
Hvordan vil du bære dig ad med at bruge energi på at få bekræftet/afkræftet oplysningerne i "Vandrer mod Lyset!"?

Jeg er enig med dig i, at vi mennesker ofte ensidigt hengiver os til teknologiens glæder - og har en tendens til at ignorere mystikken i verdens - og herunder vor egen - eksistens.
Men at vi skulle kunne få troværdig og dyb indsigt her, det tvivler jeg på

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg kan bare godt lide at tænke over tingene

Hvis det er rigtigt at Atlantis ligger på den angivne addresse, så kan vi vel godt tale om, at vi ved, at der eksisterer en åndelig verden.

Hvad skal vi bruge den viden til?

Jeg er ikke helt sikker på dit spørgsmål, så...men istedetfor at bygge rumskibe, så kunne vi jo bygge nogle ubåde og undersøge området.

Mon ikke folk ville have undersøgt stedet, hvis der stod sådan noget i bibelen?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Ok - påstanden om Atlantis kan jo undersøges med nutidens teknologi.
Og da nu VML påstår at have den nøjagtige position, har de da henvendt sig herom til naturvidenskaben?
Og har de fået et svar?

Nogen viden hos naturvidenskaben må der vel være om dette sted på kloden

M.v.h. Arne

Hej Arne



Det eneste jeg ved er, at der er nogle (vml´er) som interessere sig for dette, men om der er kommet ud af det, er jeg ikke klar over. Men mon ikke "vi" så ville have hørt om det?

Jeg nævner det bare, fordi det er noget som kan undersøges. Der er også det med at modersolen skulle kunne observeres.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Myter om Atlantis har jo eksisteret i årtusinder, og fik en ny opblomstring i begyndelsen af 1900-tallet - så VML er ikke alene om den idé, og skulle der være noget at finde på den position, som VML hævder, mon så ikke det nu ville være fundet - og mon så ikke VML havde råbt meget højt om det?

Angående vores galakses centrum så findes der dér ifølge kosmologien i dag ikke en lysende stjerne, som VML hævder, men et sort hul:

Citat:

Mælkevejens centrum rummer et kompakt objekt med meget høj masse ved navn Sagittarius A* (udtales A-stjerne), og i december 2008 blev det bekræftet at det drejer sig om et Sort hul. De fleste galakser formodes at have sådanne sorte huller i deres centre.

VML's påstand: at universet ikke udvider sig ser heller ikke ud til at være troværdig i forhold til nutidens kosmologi:

Citat:

En af de ting, vi ved om universet, er, at det udvider sig, men ingen ved, om det vil blive ved med at udvide sig for evigt, eller om det en dag vil stoppe.

Så hvor er VML's troværdighed?

Jeg kan ikke få øje på den

M.v.h. Arne

Hej Arne



Jeg skal ikke kunne udtale mig om det med Atlantis - om dette område er blevet undersøgt, men det var ikke mit indtryk, da jeg talte med de interesserede (mange år siden).

Det virker lidt foruroligende med den modersol, for er der tale om et sort hul?

Jeg har ingen forstand på sådan noget, men jeg fandt dette svar.

Hvordan det med universets udvidelse skal forstås ved jeg ikke (der står bare nej).

Troværdigheden ville falde, for hvad kan man så regne med?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Troværdigheden ville falde, for hvad kan man så regne med?

Hvis jeg forstår dig ret, så efterlyser du noget at kunne stole på indenfor alle de områder, hvor naturvidenskaben ikke har rimeligt troværdige forklaringer.

Og det er jo rigtigt, vil jeg mene, at vi mennesker gerne vi have noget at støtte os til, når vi står overfor de helt store eksistentielle spørgsmål.

Det er vel også derfor, vi har så mange forskellige religioner.

Men det er så her, jeg mener, at vi mennesker burde være lidt mere realistiske og ydmyge angående vore manglende evner til at opnå indsigt i, hvad man vel kunne kalde tilværelsens mysterium.

Hvorfor kræve så megen indsigt?
Hvorfor ikke bare droppe disse ønsker og i stedet glæde os over, at vi eksisterer - så længe det varer

Set på den måde er religionernes mange idéer (for mig) smukke eventyr, som jeg holder meget af - og som måske endda har en smule sandhed i sig

M.v.h. Arne

Hej Arne



Jeg ville ønske at alt det der stod i de forskellige skrifter var sandt, men sådan forholder tingene sig bare ikke.

Måske er det heller ikke sandt at universet ser ud som beskrevet i "Vandrer mod Lyset!"? Det er jeg ikke istand til at vurdere.

Derfor ville det være godt at få samlet nogle videnskabsmænd omkring denne sag. Det er nok også noget nemmere (og billigere) end at skulle til at lave ubåde. Sådan noget kunne man efterfølgende gøre, hvis der var noget om det andet

Kan bogen holde til at noget ikke er korrekt? Jeg ved det ikke, for jeg har ikke læst bogen på den måde.

Jeg vil dog stadigvæk have mange af de samme tanker. Lad de døde være i fred. Søg den almægtige. Det giver stadigvæk mening for mig.

Engang beskæftige jeg mig med Hara Krishna bevægelsen (før jeg læste VML) og endte op med at tænke, at jeg måske var Krishna

Hvordan er verden skruet sammen? Hvad kan vides? Vi kan undersøge de forskellige grundlag, og på den baggrund afgøre, om vi skal fortsætte med at sætte børn i verden.

Andet kan vi vist ikke gøre?

Som jeg ser det er livet et fælles projekt. Som sådan kan jeg ikke undvære kvinden og kvinden kan ikke undvære mig.

Der er nogle sandheder vi ikke kommer udenom.

Kræver jeg for meget? Hvad kræver jeg? Et ordentligt grundlag at leve på? Fred på jorden? Er det for meget forlangt?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du spørger bl.a.:

Citat:

Kræver jeg for meget? Hvad kræver jeg? Et ordentligt grundlag at leve på? Fred på jorden? Er det for meget forlangt?

Mit svar:
Dét spørgsmål kan jo kun du selv besvare, men mit synspunkt her er jo - som du nok ved - at du kunne opgive at kræve sand indsigt - som nok ikke er os mennesker forundt - og i stedet blot være taknemmelig for, at du eksisterer - og kan "sætte børn i verden"

Vi er jo ikke universets herrer - snarere en minimal bagatel - vil jeg mene - men vores tilværelse er dog - synes jeg - en del af et mirakel: Verdens væren


M.v.h. Arne

Hej Arne



Kunne det tænkes at det var hjernedødt at sætte børn i verden? Måske har vi allesammen dummet os? Skal det ikke undersøges? Hvad er der at være taknemmelig for? Mangler du ikke at begrunde det? Skal vi takke for lidelserne? Hvorfor ikke kaste en bombe over afrika? Mon ikke alle dem som lider vil takke os? De kan selvfølgeligt ikke takke os, hvis de ikke eksisterer længere, men ville vi så ikke føle, at vi havde gjort dem en tjeneste? Hvorfor lade dem lide? Så de få der ikke lider kan leve videre?

Noget andet du har fået mig til at tænke over er det med Kain og Abel, for kan man bebrejde Kain for at slå Abel ihjel, hvis Adam og Eva kun havde skabt 2 mænd og 1 kvinde?

Hvad er rigtigt og forkert? Kan drab forsvares? Hvem har ret til at eksistere? Den stærkeste? Den hurtigeste? Den snedigste?

Skal vi lukke butikken? Det må vi selv om? Har du ikke en mening om tingene? Hvordan får du puslespillet til at gå op? Bliver det ikke svært at bygge noget på et materilistisk grundlag? Hvis vi er herrene, så er det vel vores ord, som er lov? Vores vilje ske? Hvem dømmer os? De døde? Hvad kan vi leve med? Har du et problem med at trykke på den røde knap? Hvorfor? Fremskynder vi ikke bare det uundgåelige? Hvad skal børnene gøre, hvis forældrene bare knepper løs uden at tænke over tingene? Hvem stopper galskaben? Hvordan vil kvinden overbevise mig om at sætte børn i verden? Hvad er planen? Kan vi opfylde barnets ønsker? Er det ikke vores opgave? Hvad har vi gang i? Hvad er rigtigt og forkert? Hvorfor bebrejder du mig for at udrydde de andre? Kan man gøre det på et materillistisk grundlag? Hvad med voldtægt? Er det ikke ganske naturligt? Hvad skal vi med kærlighed? Er der ikke bare tale om en kristen blokering? Noget som hæmmer vores naturlige tendenser? Hvorfor ikke bare slippe dyret løs? Hvad er vi bange for? At blive udryddet? At udrydde andre? Er det ikke naturens orden? Udryd eller bliv udryddet? Hellere dig end mig

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Mit svar på din åbenbart uendelige række af spørgsmål er - med en omskrivning af kristendommens dobbelte kærlighedsbud:
Elsk at du eksisterer som en del af universet, og elsk universet - samt alt, hvad der er i det.

Så giver resten jo sig selv

M.v.h. Arne

Hej Arne




Beklager alle de hårde spørgsmål.

Jeg vil bare gerne til bunds i tingene, hvis det er muligt.

Hvis universet er noget lort, så får du ikke mig til at kalde det andet end lort

Spørgsmålet er om vi kan finde ud af det?

Hvis vi har begået en fejl ved at sætte børn i verden, så skal vore børn vel ikke begå den samme fejl?

Er det hjernedødt at sætte børn i verden?

Hvis vore børn ikke kan enes og slår hinanden ihjel på alle tænkelige måder...hvad så? Må vi så ikke give op, og sige, at det er en dårlig ide, at sætte børn i verden?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Citat:

Hvis universet er noget lort, så får du ikke mig til at kalde det andet end lort

Så er spørgsmålet vel, om det er bedre for dig at forlade det? - til fordel for ???

Jo mere intethed, udslettelse (Nirvana?), jeg opfatter - jo mere vokser min kærlighed - til verden, til alt, hvad der er i den - mig selv medregnet

Hvis du ikke kan elske universet - som det er - så tror jeg på, at du har brug for én, der kan vække kærligheden i dig - kærligheden - som jeg tror, befinder sig "på bunden af dit hjerte"

Men det er jo ikke noget, jeg har forstand på

M.v.h. Arne

Hej Arne



Før jeg forlader jorden, så skal jeg jo lige finde ud af tingene

Her er du ikke særlig hjælpsom?

Jeg skal forlade denne verden, så...der er ikke nogen fordel for mig. Om det sker idag eller imorgen er sådan set ligegyldigt.

Det eneste fordelagtige ved imorgen er, at jeg kan tænke lidt mere over tingene.

Skal jeg trykke på den røde knap eller ej?

Universet skal ikke have lov til at gemme sig bag en sky af uvidenhed. Enten er der et smukt ansigt bag skyen eller også er der et grimt ansigt bag skyen. Hvis vi ikke kan afgøre om ansigtet er smukt eller grimt, så er det sådan tingene er, og så vælger jeg at håbe på, at det er smukt. Det er mit valg. Hvorfor skulle jeg håbe, at det var grimt?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Engang for mange år siden, hvor jeg endelig var lykkedes med at holde op med at ryge, fik jeg en grim hoste, der holdt mig vågen om natten.

Jeg havde fået min lunger røntgenundersøgt én gang, men min praktiserende læge ville have en ny røntgenundersøgelse.

Mens jeg ventede på min dom fornemmede jeg allerede kræftknuderne i mine lunger og begyndte at tænke på, hvordan min korte sidste tid mon skulle være, og hvordan det ville være at dø, at miste alt, at miste sig selv - den totale selvudslettelse.

Så fik jeg "dommen": Ikke kræft - og efterhånden gik hosten over.
At opleve mig så nær min selvudslettelse lærte mig det frydefulde - lykken: at være

På den måde lærte jeg at elske verden - som den er - og mit eget (midlertidige) liv ligeså.

Mit gæt er, at hvis du havde haft en lignende oplevelse i dit liv, da ville du nok ikke helt så meget kræve både viden og livskvalitet. Da ville du opleve en voksende kærlighed - til livet - her og nu - som det er - og da ville du nok handle derefter

Men - indrømmet - det er jo kun et gæt

M.v.h. Arne

P.S.: Ønsker for dig, at du kommer til at elske livet

Hej Arne



Jeg er glad for at du ikke stillede træskoene, for så kunne vi ikke sidde her og tale sammen. Som sådan er det en stor glæde at have nogle at tale med om disse ting

Det eneste jeg ved er, at jeg holder af min familie, og ikke ønsker at miste dem. For mig er døden ikke et problem, men en løsning.

Hvis jeg fik en dødsdom...hmm...har jeg ikke allerede fået den? Nu har jeg aldrig følt mig dødelig, så...hvordan oplever jeg denne dom? En dag vågner jeg ikke op i denne verden, men så vågner jeg forhåbentligt op i en anden verden

Så længe vi ikke ved om der er noget efter døden, er det så ikke bedre, at gå ud fra, at der er noget? Hvad har vi at tabe? Hvis der ikke er noget, så opdager vi det ikke. Vi kan altså ikke blive skuffet.

Er det ikke viden?

Hvad sker der, hvis vi siger, at der ikke er noget? Vil menneskene miste lysten til at sætte børn i verden? Hvordan ville verden komme til at se ud? Ville USA trykke på den røde knap? Hvad afholder dem fra at gøre det? Måske har de allerede overvejet følgende spørgsmål:
Hvis det kan bevises at der ikke er noget efter døden, skal vi så trykker på den røde knap? ikke flere lidelser til nogen

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Når du skriver:

Citat:

Det eneste jeg ved er, at jeg holder af min familie, og ikke ønsker at miste dem. For mig er døden ikke et problem, men en løsning.

og

Citat:

Så længe vi ikke ved om der er noget efter døden, er det så ikke bedre, at gå ud fra, at der er noget? Hvad har vi at tabe? Hvis der ikke er noget, så opdager vi det ikke. Vi kan altså ikke blive skuffet.

Så er mit svar, at hvad vi har at tabe er da eksistensen, dét at være til!

Er dit liv så lidelsesfuldt, at du ønsker fuldstændigt at forsvinde? - også selv om du holder af din familie?

Lider du af barndomstraumer som ikke mindst Alice Miller har fokuseret på?

For mig ser det ud, som om du har behov for mere harmoni i dit sind - men det er selvfølgelig kun et gæt.

Buddhisterne siger:
Der er lidelse.
Der er en årsag til lidelse.
Der er en vej ud af lidelse.

Der må ligge en årsag bag din fortvivlede livsindstilling, vil jeg tro.
Måske endda en årsag, du endnu ikke kender?
Sådan noget kender jeg lidt til (barndomstraumer).

Gruppepsykoterapi hjalp mig afgørende til at se mig selv - så jeg kunne forbedre mit liv og min livslykke - blive et lidt mindre ufuldkomment menneske

Jeg ønsker dig held og lykke på en vej frem til at elske livet.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Måske har jeg fået rodet rundt i tingene?

Min pointe var bare, at hvis der ikke er noget, så opdager vi det ikke. Sålænge vi ikke ved om der er noget, så er det denne viden (manglende viden) vi må forholde os til.

Jeg håber at der er noget...

Kan det dog bevises, at der ikke er noget, så vælger jeg den totale udslettelse af menneskeheden.

Du skal altså ikke lade mig komme til at sidde med fingeren på den røde knap, og så bevise at der ikke er noget efter døden

Det skal selvfølgelig ikke afholde nogen fra at bevise, at der ikke er noget, for hvis der ikke er noget, så er der ikke noget, og så skal vi bare tage konsekvensen af denne viden...altså handle på den.

For mig betyder det...push the botton

Hvad ville du gøre?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver - om efter døden:

Citat:

Kan det dog bevises, at der ikke er noget, så vælger jeg den totale udslettelse af menneskeheden.

Det får mig til at tænke på Søren Kierkegårds Stadier på livets vej - her ultrakort gengivet:

Citat:

Spidsborgeren. Kierkegaard mener at mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv, men det gør spidsborgeren ikke. Denne person har endnu ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig konformitet og vane.
Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed.
Mellemstadie: Ironi el. Ironikeren. Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi. En ironiker der med tiden bliver fortrolig med selvet, vil tage springet mod at blive:
Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Det er en etape hen imod fuld personlig frihed. En etiker har en anden indstilling til livet end en æstetiker, idet han påtager sig mere ansvar og forsøger at gøre gode gerninger i stedet for at prale, som en æstetiker vil gøre. Etik betyder viden om det rigtige og det forkerte, og en etiker har modet til at vælge, hvad han føler er rigtigt. Friheden til at vælge under ansvar giver personen fodfæste i livet, men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst.
Mellemstadie: Humor.
Det religiøse stadie. Dette er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former:
Religiøsitet A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken).
Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.

Set med et helheds perspektiv handler det om, at opnå en selverkendelse og selvindsigt som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan, og skal accepteres af den du er, før man groft sagt finder "mening".

Nu skal jeg bestemt ikke forsøge at gøre mig klog på Kierkegaard - og jeg er i øvrigt heller ikke glad for ordet Gud, fordi der er blevet puttet så mange egenskaber ind i det ord - egenskaber, som for mig mest af alt ligner primitive ønskedrømme - vil i stedet for Gud foretrække Hvad der ligger bag verdens væren - og hvorom vi jo intet ved.

Jeg mener, at vi godt kunne erkende, at vi mennesker befinder os i en langt mere ydmyg situation her i tilværelsen, end vi går og tror.

Vores viden om det helt grundlæggende eksistensmæssige tror jeg mere ligner, hvad vi formoder, gråspurvene kan finde ud af.

De er derfor, jeg er tilhænger af at glemme vores storhedsvanvid for i stedet ydmygt at være taknemmelige for, at vi eksisterer.

Jeg er bestemt ikke muslim, men stillingen på knæ med panden mod jorden - i taknemmelighed over at eksistere - den er egentlig for mig vejen til at elske livet - at have fået denne vidunderlige og ufattelige gave.

Det er så mit svar på dit spørgsmål om, hvad jeg ville gøre, hvis det blev bevist, at der intet er efter døden

M.v.h. Arne

Hej Arne



Kan man kalde det et svar

Hvis du fandt ud af, at der ikke var noget efter døden - ingen eksistens - ingen Gud - ingenting - så ville du knalde hovedet ned i gulvet og takke for livet?

Det er der vist ikke megen fornuft i? Hjælper det nogen? Alle dem som lider? Vil du bare lukke øjnene? Hvad vil du gøre? Klynge dig til de sidste leveår? Feste?

Sådan noget giver ikke mening for mig.

Giver det mening for dig? Hvor er din solidaritet med de lidende? Er du klar over alt det lort som foregår i verden? Hvorfor vil du ikke trykke på den røde knap? Hvad afholder dig fra det?

Jeg kan godt fortælle dig, hvad der ville ske, hvis en eller anden beviste, at der ikke var noget efter døden, for så ville "alle" håbe, at vedkommende tog fejl.

Måske endda også ateisterne?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Citat:

Kan man kalde det et svar

Hvis du fandt ud af, at der ikke var noget efter døden - ingen eksistens - ingen Gud - ingenting - så ville du knalde hovedet ned i gulvet og takke for livet?

Det er der vist ikke megen fornuft i? Hjælper det nogen? Alle dem som lider? Vil du bare lukke øjnene? Hvad vil du gøre? Klynge dig til de sidste leveår? Feste?

Sådan noget giver ikke mening for mig.

Forudsat at de Kierkegaardske stadier accepteres, tyder dit svar for mig på, at du befinder dig på et meget tidligt stadium:

Citat:

På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens -

Havde du været en etiker, ville du ikke spørge:

Citat:

Hvor er din solidaritet med de lidende?

for så ville du vide at

Citat:

Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Det er en etape hen imod fuld personlig frihed. En etiker har en anden indstilling til livet end en æstetiker, idet han påtager sig mere ansvar og forsøger at gøre gode gerninger i stedet for at prale, som en æstetiker vil gøre. Etik betyder viden om det rigtige og det forkerte, og en etiker har modet til at vælge, hvad han føler er rigtigt.

M.v.h. Arne

Hej ABC.

Jeg fik vist ikke rigtig svaret dig på dine faktisk ultimative krav om "noget efter døden".

Her er min indstilling den, at jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet får "noget", mens jeg lever.

Jeg er jo klar over, at der er mennesker, der lider så meget af fysiske eller psykiske smerter, så at de må foretrække at ophøre med at eksistere, men alle vi andre, synes jeg, har grund til ydmyg taknemmelighed - og til fryd - der kan føde kærlighed - til verden (som vi jo selv er en del af), og til livet - taknemmelighed for, at vi overhovedet er.

Det fører mig ikke til en indstilling, hvor jeg overvejer, om verden er god nok til mig, men til en indstilling, hvor kærligheden til livet, som det er, fører mig til at ønske at gøre mit bedste - for verden - og for mig selv.
At det så ikke altid lykkes lige godt ændrer jo ikke derved

Når jeg så ser i Wikipedia's orientering om Søren Kierkegaard - en orientering, som jeg går ud fra er rimeligt pålidelig - så er jeg uenig i det sidste af hans "stadier på livets vej":

Citat:

Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.

Ét er at tro trods "det paradoksale og absurde", det kan godt være OK, synes jeg, men at indskrænke troen til det mest fundamentale alene i den kristne tro, det vil jeg ikke være med til

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg har ikke noget imod at befinde mig på det første stadie, sålænge du bare svarer på spørgsmålet

Ville du trykke på den røde knap? Har du svaret på det?

Det er egentligt en interessant situation vi befinder os i, for hvis det er blevet besluttet, at der trykkes på den røde knap, hvis en eller anden beviser, at der ikke er noget efter døden, hvem har så lyst til at bevise det? Hvor langt vil vi gå for sandheden? Er der grunde til at tage efterlivet alvorligt? Hvad er vores liv baseret på?

Er det en langt ude samtale det her?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Citat:

Ville du trykke på den røde knap? Har du svaret på det?

er dit spørgsmål.

Jeg går ud fra at du hermed mener, hvad du skrev #21371 - 06/09/2016 12:11: "den totale udslettelse af menneskeheden".

Dét, mener jeg, at jeg har svaret på, men jeg svarer da gerne igen: Absolut nej!

Jeg elsker verden, livet, tilværelsen - som den er - så vidt jeg er i stand til at opfatte den.

Døden, der rykker nærmere og nærmere, er for mig et incitament til liv - her og nu - ikke til spørgsmål om hvad døden er, spørgsmål som jeg jo ikke har mulighed for at få svar på.

Derfor siger jeg, som Piet Hein:

Citat:

Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over.
Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det.

Og jeg stiller ikke - som jeg opfatter dig - kræsne og ultimative krav til dét at være til

Du stiller en række yderligere spørgsmål, som jeg synes, du selv bør svare på først

M.v.h. Arne

Hej Arne

Vi kan ikke vide det, men vi kan sige, at der ikke er noget, og se om det svar er til at leve med. Når jeg vælger at sige, at der er noget, så er det ikke uden grund, men fordi jeg ikke kan leve med, at der ikke er noget.

Hvis der ikke er noget, så vil jeg være nødt til at trykke på den røde knap. Det behøver jeg ikke, hvis der er noget, for så ser verden anderledes ud.

Er du enig i de to positioner? At der er forskel på dem? At de afføder forskellige tanker? Hvilken position skal vi indtage? Begge positioner kan ikke være rigtige, så...

Sådan noget skal ikke bevises.

Spørgsmålet er om vi kan finde ud af hviken position, der er den rigtige at indtage? Der må være et eller andet som gør den forkerte position forkert? Kan vi leve med, at der ikke er noget? Kan vi leve med, at der er noget? Har vi andre målestokke?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver bl.a.:

Citat:

Vi kan ikke vide det, men vi kan sige, at der ikke er noget, og se om det svar er til at leve med. Når jeg vælger at sige, at der er noget, så er det ikke uden grund, men fordi jeg ikke kan leve med, at der ikke er noget.

Jeg går ud fra, at du med ordet "noget" mener "et liv efter døden".

Nu får du jo med sikkerhed ikke nogen som helst klarhed derom her i dette liv, men hvad er grunden til, at du vil kassere dette liv, hvis der ikke følger noget efter det?

For mig ville sikkerhed om "intet efter døden" virke stik modsat: mere intens kærlighed til aktuel eksistens - til alt, hvad dét rummer - til livet - her og nu - så længe det varer

Jeg er spændt på, hvad du svarer.

M.v.h. Arne

Her Arne

Hvad kan vides? Hvad kan ikke vides? Det er jeg slet ikke afklaret omkring. Jeg går blot ud fra, at det ikke kan vides. Dem med en nærdødsoplevelse vil nok mene noget andet?

Mine bevæggrunde for at trykke på den røde knap har jeg givet udtryk for. Solidaritet med de lidende. Der er også andre grunde.

Hvordan vil kvinden overbevise mig om at sætte børn i verden? Det er også en måde at trykke på den røde knap.

Jeg kan ikke leve med at miste mit barn.

Måske er jeg kontrolfreak

Hvad er det du elsker ved denne verden? Elsker du alt lortet? Slaveri? Tortur? Mord?

Det er fint at du har medlidenhed med ofrene - dem som i øjeblikket bliver tortureret - men de ville nok foretrække, at du trykkede på den røde knap og på den måde brugte din personlige frihed til noget fornuftigt.

Det ville de nok foretrække under alle omstændigheder - om der er noget eller ej.

Hvorfor trykker vi ikke på den røde knap? Hvis der er noget på den anden side, hvad er så problemet? Hvorfor fortsætter vi? Hvorfor tillader vi alt lortet?

Jeg tror vi lever med lortet, fordi vi håber, at det en dag forsvinder, så menneskene kan leve i fred med hinanden.

Mit barn skal dog ikke være en brik i det spil, hvis der ikke er noget på den anden side.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Citat:

Måske er jeg kontrolfreak

Ja, mon ikke.
Måske du også lider af storhedsvanvid, siden du åbenbart på egen hånd og på alles vegne vil afgøre, om menneskeheden skal udslettes, fordi verden - efter din mening - ikke er god nok til os mennesker.

Beroligende at vide, at du ikke er i besiddelse af "den røde knap", som du åbenbart vil udslette menneskeheden med.

Du skriver:

Citat:

Jeg tror vi lever med lortet, fordi vi håber, at det en dag forsvinder, så menneskene kan leve i fred med hinanden.

For mig ligner du Prinsessen på ærten.

Hvad der ligger bag verdens væren - som vi intet kender til - har givet os mennesker mulighed for at eksistere.

Det er jeg taknemmelig for - og jeg stiller ikke betingelser - jeg forsøger i stedet at leve mit liv, det bedste jeg kan

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvem skulle ellers beslutte det?

Det er meget muligt, at jeg ikke sidder med fingeren på den røde knap, men det kunne jo være at andre var enige med mig.

Storhedsvanvidet overlader jeg til andre

Må vi ikke tænke over tingene? Mene noget? Nægte at sætte børn i verden? Pulverisere jorden?

Skal vi gøre som du siger? Hvorfor? Hvad siger du? Giver det mening?

Tab nu ikke modet

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Det er selvfølgelig fair nok, at du vil ødelægge tilværelsen - fjerne eksistensen - for dit eget vedkommende (hvis det virkelig er dét, du ønsker) - i din utaknemmelighed over, at du eksisterer i en for dig ikke tilfredsstillende verden.

Men at du også ønsker at ødelægge tilværelsen - fjerne eksistensen - for alle andre mennesker, det kalder jeg kriminelt storhedsvanvid - som du jo så heldigvis ikke kan slippe af sted med

Selvfølgelig skal ingen "gøre som jeg siger", medmindre de finder det rigtigt at gøre, og jeg forsøger jo ikke - som du - at tage magten over andre mennesker!

M.v.h. Arne

Hej Arne

Det er nogle sjove "argumenter" du kommer med

Her kunne det være rart med nogle mennesker som har forstand på tingene.

Hvem har ret? Det må guderne vide

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Lad os nu for klarhed - i stedet for udenom-snak.

Er det sandt - eller er det ikke sandt, at du "ønsker at ødelægge tilværelsen - fjerne eksistensen - for alle andre mennesker", i fald det påvises, at der ikke er noget liv efter døden?

Jeg mener at have forstået på dig, at det er det, du mener, når du taler om at du vil "trykke på den røde knap".

Er det sandt, at det er dét, du mener?

M.v.h. Arne

Hej ABC.

Jeg skrev ovenfor:

Citat:

Lad os nu for klarhed - i stedet for udenom-snak.

Der skulle jo have stået:

Citat:

Lad os nu få klarhed - i stedet for udenom-snak.

Mens jeg venter på dit svar, har jeg set på, hvad du undervejs har skrevet - bl.a.:

Citat:

Mine bevæggrunde for at trykke på den røde knap har jeg givet udtryk for. Solidaritet med de lidende.

Det er så åbenbart ikke det totale massemord - som en straf - du vil, men derimod medlidenhedsdrab på hele menneskeheden - ud fra din egen vurdering af situationen - og uden at spørge de lidende.

Jeg tænker på, om det er noget, "Vandrer mod lyset!" står for?

Eller er det noget, du alene er nået frem til?

Eller er det slet ikke alvorligt og bogstaveligt ment, men alene et forstærket udtryk for medfølelse med de lidende?

Hvis det er det sidste, så står du og jeg jo med to maksimalt forskellige holdninger:

Dit: Kasser verden, den er ikke bedre værd!

Mit: Elsk verden, som den er, og yd til den alt, hvad du kan.

Er du enig i, at dét er situationen?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvorfor har du et problem med at dø? Fremskynder jeg ikke bare det uundgåelige? Altså gør arbejdet for en anden? Har du noget imod at naturen udsletter dig?

For mig er det bare et "forebyggende" indgreb at pulverisere jorden. Det kan vi så diskutere det meningsfulde i at gøre.

Man kan desuden ikke bygge en religion på, at der ikke er noget, så hvis du siger, at der ikke er noget, så kan vi godt pakke dem allesammen væk.

Hvad bliver der tilbage til mystikerne, hvis der ikke er noget? Det der er tilbage? Hvad er det? Solen? Et midlertidigt liv?

Hvad er situationen?

Behøver jeg spørge dem som er blevet kidnappet, tortureret og myrdet, om de ville foretrække, at det ikke var sket?

Jeg har sat et barn i verden. Dermed udsætter jeg mit barn for sådanne ting. Det er sådan en verden vi lever i.

Kan jeg tillade mig det?

For mig handler det ikke om at få magt over menneskene, men om at få dem til at tænke over tingene...

Kærlig hilsen

ABC

https://www.youtube.com/watch?v=fcZWZhUozr4

Måske en genkendelse?

Tanker
RoseMarie

Hej ABC.

Som sædvanlig "snakker du udenom", men jeg forstår dig dog sådan, at du mener dig berettiget til at begå "medlidenhedsdrab på den samlede menneskehed", i fald det blev klart, at der "ikke er noget efter døden".

Hvis det er forkert, må du klarlægge - og hvis du ikke klarlægger, anser jeg dét som en bekræftelse på, at du vil - som du også udtrykker det - "pulverisere jorden".

Samfundsmæssigt set nærmer du dig da vist - ser det ud til - en mand som Anders Breivik i betænkelig grad, og hvis du gør tegn til at ville skride til handling, bør der efter min mening gøres alt, hvad der er muligt, for at få dig spærret inde!

Når du så spørger:

Citat:

Hvorfor har du et problem med at dø? Fremskynder jeg ikke bare det uundgåelige? Altså gør arbejdet for en anden? Har du noget imod at naturen udsletter dig?

så er mit svar, at jeg elsker livet, som det er, og så længe jeg har dén kærlighed, vil jeg kæmpe for at beholde mit liv længst muligt.
I dén kærlighed spilder jeg ikke tid og kræfter på, hvad jeg anser for at være totalt umulige spekulationer over, hvad der sker efter døden - da bruger jeg alle kræfter på at elske - livet, verden.

Det er nok rigtigt, at vel alle religioner har idéer om "et liv efter døden".
Det gælder jo i hvert fald de tre "Abraham-religioner" (Jødedom, kristendom og islam) med himmel og helvede, og ligeså hinduisme og buddhisme med genfødsler (bl.a. med det resultat i hinduismen, at folk, der er født kasteløse ikke har fortjent bedre og derfor kan diskrimineres).

For mig at se er det et lidt snusfornuftigt behov, som de forskellige religioner mere eller mindre misbruger til at få flere troende til netop deres religion.

Jeg spurgte dig, om du har dine idéer om at "pulverisere jorden" fra Vandrer mod lyset.
Det har du ikke svaret på!

De er i øvrigt ikke ene om de ord, de samme ord bruges af Shamanselskabet i Danmark (se under "Shamanens verden"/"At vandre mod lyset").

Jeg bekender mig ikke til, hvad de hævder, men finder det spændende, den måde de bruger janteloven på:

Citat:

Jamen hvad er vi så, hvis vi ikke er noget?
Vi må gribe Jantelovens hjælpende hånd, og forstå ordet: noget. For det er her, at døren går op, og vejen mod lyset bliver synlig. Noget er noget som indeholder begrænsning, en begrænsning som vi må have mod til at slippe.
Tror du på sandsynligheden for reinkarnation så må det have strejfet dig, at man i hvert et nyt liv er et ny noget og i det næste et andet noget. Indimellem er der en tilstand hvor noget bliver til ikke-noget, ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Og det er dette ikke-noget, som er det mest interessante aspekt i dette.
Her er buddhisme og shamanisme rørende enige, vi lever i en tilstand af falske opfattelser om virkelighedens væsen.
Virkeligheden er ikke-noget og Lysets sande væsen.

Nu har de jo så også kun haft ca. 40.000 år til at udvikle deres idéer

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg har en mening om tingene. Den bryder du dig ikke om. Sådan er det. Din mening bryder jeg mig heller om. Sådan er det. Vi er altså uenige om det der skal gøres, hvis der ikke er noget efter døden.

Der står ikke noget om at pulverisere jorden i "Vandrer mod lyset!".

Det giver bare mening for mig.

Hvorfor vil du lade lortet fortsætte?

Hvis vi kunne afvikle tingene på en civiliseret måde, så ville det da være at foretrække, men det kan vi vist ikke finde ud af på nuværende tidspunkt.

Forbryderne har jo ligesom ikke tænkt sig at stoppe med deres lort, så...måske vil det endda blive værre?

Kan du leve med det? Kan du leve med, at dit barn bliver kidnappet, tortureret og myrdet? Kan du leve med, at dit barn får et lorteliv? Kan du leve med, at andres børn får et lorteliv?

Hvad skulle meningen være med at fortsætte kampen? Kan vi vinde? Hvad opnår vi ved at fortsætte? Fodre vi ikke bare et monstre med børn?

Kærlig hilsen

ABC

Citat:

Hvorfor vil du lade lortet fortsætte?

Fordi det for mig ikke er "lort" - snarere helligt!

Hvis du ikke kan føle glæde og taknemmelighed for, at du eksisterer, kan du jo bare stå af - men undlad at tage mig med - det har du bestemt ingen ret til!

Det undrer mig, at du er så utaknemmelig, og jeg ville ønske, du kunne se "lyset" i dét, du jo faktisk har fået - uanset hvad der måtte være/ikke være efter døden.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at et eller andet menneske må kunne åbne dine øjne for dit livs kvaliteter.

Har du mon nogen sinde mediteret eller på anden måde søgt ind til "bunden af dit hjerte"? - eller set på, om "vi lever i en tilstand af falske opfattelser om virkelighedens væsen"?

Det er sådan noget, mystikerne gør - uanset om der er et liv efter døden eller ej

M.v.h. Arne

Hej Arne

Kunne du tage fejl? Tænke forkert?

Nu vil jeg gerne tilgodese dit behov for at leve, så hvad siger du til, at vi sender dig med en rumraket ud i rummet, og så trykker på den røde knap

Tror du alle ville vælge som dig?

Forbryderne vil også gerne leve, men deres selvskab vil du nok gerne være foruden.

Måske det hele kan koges ned til om vi vil leve for enhver pris?

Jeg er ikke alvidende, så...

Kærlig hilsen

ABC

Ohøj RM…

Symbolikken i adskillige af Triers film handler om samme tema: enkelte menneskers psykiske reaktioner på erkendelsen af forgængeligheden, der så skaber en angst der paralyserer (katatonisk) med vidtrækkende konsekvenser for handlingens videre forløb i en særlig social ramme, der så igen får konsekvenser for både livssyn og vision.
Når netop børnene anbringes i krisens epicenter, da ruller Sisyfoseffekten selvfølgelig nedad samtliges kinder i salen, ingen går uberørt ud af dén biografsal – klassisk litteratur/film indeholder samme psykiske realisme, der kontrasterer ønsket om at beskytte uskylden, dyden og børnene, muligvis tilendebragt i åben form.
Der er næppe noget mere forfærdeligt end at se ind i sit barns bange øjne, ens hjerte bruser over i beskyttertrang, sådan er kærligheden jo, beskyttende, varm, våd og egentlig ret krævende, man tilsidesætter sig selv for enhver pris ;)

Dette tema har selvfølgelig intet at gøre med evolutionsbiologi, mens der derimod findes en klar relation mellem menneskers kåde drømme om et harmonisk liv ved guddommelig skabelse og de psykiske mén, der kan afstedkomme, når mennesket endelig må indse at disse drømme kun har menneskets egen fantasi som ophav. En sådan drøm er m.a.o. også et barn man forsøger at beskytte mod livets barske realiteter, og historisk set med voldsomme krige ind- og udvortes …

Muligvis det ikke lige var hvad du sigtede til, med de herlige minutters filmklip, men ind imellem skal vi jo også ha lidt af det end ikke vores fantasi ville ha disket op med for gæsterne, overraskelsen. Og hvor blev du overrasket…;)

Bedste hilsner
Simon
P.s.: Fyda hvor den sol maste på igår, og ser ud til at gøre det samme i dag – jubiii! råbte nissen med julesne på næsen ;)

Halløjsa Simon Snowie Nosie :)))

Åh jo, Trier siger mere end som så med sine film. Jeg har elsket hans film og hans evne til en så tydelig (og dobbelttydig) fremstilling af det menneskelige på godt og på ondt.

Det skønne, det tragiske, det menneskelige, det umenneskelige, smålige og afstumpede, det generøse, det umiddelbare (og naive/enfoldige), overfladen, indvendigheden, barn, voksen, det overtrumfende menneske som noget af det mindste, og det ydmyge og lidet menneske som noget af det største i det mindste.


I juli 1945 under en hedebølge blev denne sang og melodi skabt af Sammy Cahn og Jule Styne ...


Oh the weather outside is frightful
But the fire is so delightful
And since we've no place to go
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!

It doesn't show signs of stopping
And I've bought some corn for popping
The lights are turned way down low
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!

When we finally kiss good night
How I'll hate going out in the storm!
But if you'll really hold me tight
All the way home I'll be warm

The fire is slowly dying
And, my dear, we're still goodbying
But as long as you love me so
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!


Et kommende Glædelig Jul i snevalsetakt
RoseMarie

Hej RM..

Ja, sådan er dét – sir jeg, der har flere af hans film tilgode, men dog har set virkelig god film fra hans hånd; og tænker i den forbindelse på Hans Alfredsons »Den enfoldige morder« (1982), hvis du kan huske den?

mvh & pænt gonat,
Snowie Nosie

Hej ABC.

Når du skriver:

Citat:

Kunne du tage fejl? Tænke forkert?

Nu vil jeg gerne tilgodese dit behov for at leve, så hvad siger du til, at vi sender dig med en rumraket ud i rummet, og så trykker på den røde knap

så kan jeg ikke tage dig alvorligt.

Tror du selv på, hvad du skriver, eller er det bare noget du skriver for sjov?

Hvem er "vi", der fantaserer (helt ude i hampen) om at "sende mig af sted i en rumraket"?

I hører vist ikke hjemme i virkelighedens verden - og hvor I så hører hjemme, det vil jeg ikke spilde kræfter på at spekulere over

M.v.h. Arne

Hej Arne

Bryder du dig ikke om den virkelighed?

Du vil gerne leve, og dæleme, om alle vi andre så skal vælge det samme? For din skyld? Skal vi leve så forbryderne har nogen at lege med? Det er meget muligt, at det ikke er mit barn som ryger i svinget, men så er det en andens barn der ryger, og det kan jeg heller ikke leve med.

Selvfølgelig er jeg dødsens alvorlig...tryk på den fucking knap og få lortet overstået.

Det er hårdt nok at leve med lortet, hvis der er noget efter døden, men hvis der ikke er noget, så bliver det sgu da umuligt.

Hvad vil du sige til alle dem som lider? Glæd jer over livet? Hvad er der at glæde sig over? Nu blev hun voldtaget...nu blev han tortureret...hvilken glæde? Godt det ikke var mit barn? Skal vi lukke øjnene for virkeligheden? Er det mystikernes vej gennem livet?

Jeg forstår ikke din tankegang. Livet er helligt. Fortæl lige det til alle idioterne. Naturen kunne nok også godt trænge til en lille samtale.

Det er fandme godt at der er noget efter døden

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver - om mig:

Citat:

Du vil gerne leve, og dæleme, om alle vi andre så skal vælge det samme?

Mit svar:
Jeg kunne da ikke drømme om at ville bestemme over andre end mig selv!
Dén holdning ser jo imidlertid - mildest talt - ikke ud til at være din.
Du udtrykker jo at ville bestemme over alt og alle.

Citat:

Det er fandme godt at der er noget efter døden

Jamen dog - nu har du lige pludselig fundet ud af dét - imponerende

Denne dialog er, synes jeg, ved at udvikle sig til noget af en ørkenvandring.
Jeg er dog glad for, at den hjalp mig til lidt større klarhed over, hvor jeg selv står

M.v.h. Arne

Hej Arne

Det er en værre verden vi lever i - der er nogle som bestemmer om livet skal fortsætte

Glad for at kunne være dig behjælpelig

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

- der er nogle som bestemmer om livet skal fortsætte

Spørgsmål: Hvem er "nogle"?

M.v.h. Arne

Hr. Umulius

Der er tusind mulige svar...mystikerne ville nok bare smile...men efter nogle øller kunne de nok godt overtales til lidt sjov i gaden

https://www.youtube.com/watch?v=u9Dg-g7t2l4

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skrev:

Citat:

- der er nogle som bestemmer om livet skal fortsætte

Jeg spurgte:

Citat:

Hvem er "nogle"?

Du svarer:

Citat:

Der er tusind mulige svar...

Gad vide, om du kender begrebet nonsens

M.v.h. Arne

Tilføjelse:

Man kan være enig og uenig i de forskellige meninger og holdninger, der er fremsat i denne tråd.
For mig har denne tråd imidlertid været lærerig, derved at den har vist mig, hvad der vel egentlig gælder alle religioner:
Der er mennesket - herunder resten af universet - og ovenover en eller flere guder.

Det er - for mig at se - snæversynet, naivt overmodigt, egocentrisk - og utroværdigt.

(Buddhismen er vel så i nogen grad undtagelsen - uden gud - og med lidt større respekt for andre levende væsener i dyreriget, men dog vist ikke i planteriget - sådan som i shamanismen)

Så spørgsmålet er vel:
Hvornår opstår der en religion, der giver os mennesker en mere realistisk ærlig position i universet - og som samtidig respekterer det ufattelige: at verden er til?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Der er forskel på os. Dyrene er ikke istand til at pulveriser jorden. Nu har jeg ingen intention om at gøre noget sådan. Hvordan kan det være?

Hvis der skulle komme noget ud af denne tråd, så skulle det da være, at der sad nogle videnskabsfolk, som havde fået lyst til at undersøge "Vandrer mod Lyset!".

Måske modersolen er et "sort hul"?

Jeg ved det ikke. Men dens masse må jo være enorm, så...

Kunne det ikke være rart, at det der stod i bogen, faktisk var sandt?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Det ser ud til at du ikke har tillid til de videnskabelige teorier om evolution
Den tillid har jeg - og, som du kan se herunder - mange andre :

Citat:

Evolutionære processer giver anledning til mangfoldigheden af liv på alle niveauer af biologisk organisation, herunder niveauet for arter, individuelle organismer, og på niveauet for molekylær evolution. Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der forklarer hvordan diversifikation af organismer, og artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, forekommer. Evolution anses som videnskabelig kendsgerning, fordi de forudsigelser som udviklingslæren producerer har vist sig at holde stik - både i eksperimenter, og i analyser af fossiler og levende arter.

At hæve vores dyreart op over alt andet biologisk liv - og alt andet i universet - er for mig at se en naiv "åndelig sutteklud", som nogle jo trøster sig med

Dét, der fascinerer mig, er det ufattelige mirakel at verden - og dermed også vi mennesker - eksisterer - her og nu!

At det ikke varer ved - at vi dør - at solen brænder ud - og at universet (som vi ikke ved hvor kom fra) udvider sig med stigende hastighed - med ukendte konsekvenser - det er en anden sag - men for mig en yderligere grund til at leve mest muligt ægte og intenst - her i Nu'et

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg har ikke noget imod evolutionsteorien. Men jeg har heller ikke noget imod skabelse. Kan begge ikke være rigtige? Kan mennesket ikke være skabt?

Hvordan skal vi forholde os til verden? For mig kommer det helt an på verden. Hvis verden er indrettet på denne måde, så gør jeg sådan her, og hvis den er indrettet på en anden måde, så gør jeg sådan her.

Anderledes kan det vel ikke være?

Nu er jeg meget præget af "Vandrer mod Lyset!", så hvis dens verdensbillede ikke stemmer overens med virkeligheden, må jeg tage det til efterretning.

For mig lader du til at mene, at ligegyldigt hvad, så er det godt?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Kan mennesket ikke være skabt?

Mit svar:
Hvad er det for en skabelse, du forestiller dig? - som alternativ til - eller samtidig med - den evolutionære skabelse? - og har du noget som helst belæg for noget sådant?
Er det bibelens beretning om, at Gud skabte mennesket, du tænker på?
Jeg kan opfatte et enten-eller men ikke et både-og

Du skriver også - om min holdning:

Citat:

For mig lader du til at mene, at ligegyldigt hvad, så er det godt?

Mit svar:
For mig er det bedre at være en del af det ufattelige mirakel: Verdens væren - end ikke at være - ikke at eksistere.

Det sagde Shakespeare's Hamlet jo også :

Citat:

"To be, or not to be..." is the opening phrase of a soliloquy in the "Nunnery Scene" of William Shakespeare's play Hamlet.

In the speech, the despondent Prince Hamlet contemplates death and suicide while waiting for Ophelia, the love of his life. He bemoans the pain and unfairness of life but acknowledges the alternative might be still worse.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg tænker på skabelsen fra "Vandrer mod Lyset!".

Hvilket belæg tænker du på? En tidsmaskine? Kan du kende forskel på evolution og skabelse? Der er tale om en oplysning som måske er sand.

Spørgsmålet er om universet ser ud som beskrevet i "VML". Hvis virkeligheden modsiger "VML´s" beskrivelse af universet, så kan mennesket stadigvæk være skabt. Som sådan har "VML" ikke patent på den tanke.

Skabelsen må dog nødvendigvis, hvis den skal stemme overens med virkeligheden, have fundet sted for længe siden.

Hmm...vil det sige, at Shakespeare gik ind for, at vi ikke satte børn i verden

Kærlig hilsen

ABC

Hej Arne

Jeg har fundet lidt om VML´s verdensbillede - hvordan ser universet ud?

Nu har jeg ingen interesse i astonomi, så jeg kan slet ikke tale med om sådanne ting, men det er der så andre som kan.

Har fundet dette på nettet:



Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Din Kim Garlin præsentere sig selv her - helt uden at orientere om, hvilke forudsætninger han har for sine udtalelser.

Han er jo i sin gode ret til at tro dét, han tror - ligesom også du og alle andre er

Men hans troværdighed - set med mine øjne - "ligger på et meget lille sted"

Alle og enhver kan jo diske op med hvad som helst - også selvom de ikke har andet belæg herfor end, at det noget de tror

Hans udtalelse her taler for sig selv, synes jeg:

Citat:

Hvis der skulle sidde en forsker derude med en uforklarlig følelse af, at
der måske kan være noget om snakken, men måske uden at kunne finde noget
"videnskabeligt" belæg for at mine teorier er rigtige, så glem alt om hvad
der er hørt og læst indtil nu, og hold fast i denne følelse.

"glem alt om hvad der er hørt og læst indtil nu" - gak gak

M.v.h. Arne

Hej Arne

Vi er bare mennesker.

Det interessante for mig var hans bud på modersolen.

Måske andre forstår tingene anderledes?

Nu interessere jeg mig ikke for astronomi, så jeg kan ikke tale med om disse ting, men hvis beskrivelsen af universet ikke stemmer overens med virkeligheden, så tror jeg da, at mange VML´er ville være glade for at få det på plads.

Vi ønsker jo ikke at sidde med en eller anden fantasi om verden

Du har stillet spørgsmål omkring universets udvidelse og et sort hul/modersolen.

Det har jeg fundet nogle svar på til dig.

Nu kan jeg ikke bestemme hvad forskerne skal beskæftige sig med, men jeg synes da godt lige, at de kunne bruge lidt tid på denne sag

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg ved jo ikke præcis, hvor din Kim Garlin har sine fantasier fra, men det er vel fra "Vandrer mod lyset!".

Astrofysikernes svar på hans "modersol" er ret klart.
Du kan se det her:

Citat:

I Mælkevejens centrum er der et stort sort hul, der er ca. tre millioner gange tungere end Solen, selvom det fylder mindre, og det bliver hele tiden tungere, fordi det sluger de stjerner, der kommer for tæt på.

Så hvis I tror, I vander mod lyset mod jeres "modersol", så er der en del videnskab, der har fundet frem til, at I bliver ædt op af et sort hul!!!

Hvorfor alle disse "gøren sig klog tiltag" på alt dét, vi mennesker jo alligevel ikke magter?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Jeg har meget svært ved at tro, at de ville opretholde deres hjemmeside, hvis det var endegyldigt bevist, at universet ikke kunne se ud som beskrevet i "VML".

Måske vores samtale kan sætte et eller andet i gang

Det var vist ikke et sort hul Kim foreslog som vores modersol?

Kan du ikke forstå, at VML´erne gerne vil have bekræftet/afkræftet tingene?

Er universet en tekop i frit fald? Hvordan ser det ud? Hvad er et sort hul? Passer det ind i VML´s verdensbillede?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du skriver:

Citat:

Kan du ikke forstå, at VML´erne gerne vil have bekræftet/afkræftet tingene?

Mit svar:
Det er jo for længst sket!
Det er vel kun VML'erne, der ikke har fattet det.
VML'ernes lysende moderstjerne eksisterer ikke, i stedet er der et enormt sort hul.
Det er vel den størst mulige fejltagelse

M.v.h. Arne

Hej Arne

Det må de jo så åbentbart ikke mene er sket

Hvor skulle modersolen befinde sig?

Det som jeg har kunnet finde er dette:



Står der at modersolen befinder sig i mælkevejens centrum?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg har læst dit citat og dit link.

Eksistensen af sorte huller i universet synes ikke at være gået op for den eller dem, der hævder at have modtaget jeres åbenbaringer om, hvordan universet er indrettet.

De blev, som du kan se, opdaget af astrofysikerne i 1971, som en yderst væsentlig del af universet - altså efter jeres åbenbaringer, som ville have været helt anderledes troværdige, hvis de havde været med hos jer.
Men det er de ikke!

Det fører mig til min konklusion, der siger, at jeres åbenbaringer er noget indbildsk vrøvl.

At I mener noget andet er jo jeres gode ret - ligesom jeg har min gode ret

M.v.h. Arne

Hej Arne

Hvis du vil have ryddet dette verdensbillede af vejen, så hjælper det ikke at sige, at modersolen er et sort hul, hvis modersolen ikke befinder sig der

Det var derfor jeg spurgte...er universet en tekop i frit fald? Hvordan ser det ud? Hvad er et sort hul? Passer det ind i VML´s verdensbillede?

Måske sidder der nogle VML´ere som kan forklare dette fænomen?

Bevæger stjernerne sig rundt om noget - en modersol? Jorden bevæger sig rundt om solen og solen bevæger sig vel rundt om noget andet? Som igen bevæger sig rundt om noget andet?

Jeg interessere mig ikke for astronomi, så...

Kærlig hilsen

ABC

Hej Arne

Jeg ved ikke om du har forstået VML´s verdensbillede (universets udseende), så jeg linker lige hertil.

Vi skulle ifølge VML befinder os i den indre del af et "mælkevejssystem". Dette "mælkevejssystem" skulle være ellipssoideformet og kredse rundt en modersol (i den ene ende og et immaterielt kraftcenter i den anden ende).

Om det er tilfældet kan jeg ikke udtale mig om.

Du synes at tale om vores galakse? At der i centrum af den er et sort hul?

For mit vedkommende har jeg bare tænkt at alt kredser rundt om noget og har ikke tænkt mere over det (før nu).

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg har ingen hensigter om at "rydde noget af vejen", hvad jeg også klart og tydeligt har givet udtryk for, og som du selv ville kunne indse, hvis du ellers læste, hvad jeg skriver til dig.

Imidlertid har jeg ikke - for mit vedkommende - kunnet finde holdepunkter for troværdighed i de påstande, som I fører jer frem med i "Vandrer mod lyset!".

Dermed har jeg mistet interessen for denne sekt (eller hvad I nu kalder jer), men det betyder jo ikke, at jeg søger at bekæmpe den.

M.v.h. Arne

Hej Arne

Du synes da ellers at have skudt godt løs på VML´s verdensbillede

Hvorfor skulle vi ikke rydde dette verdensbillede af vejen, hvis det ikke stemmer overens med virkeligheden?

Skulle vi fastholde en vrangforestilling?

Hvis du har et eller andet som modsiger dette verdensbillede, så kom da bare med det.

Indtil videre er du kommet med et sort hul.

Det rykker vist ikke noget ved det store kredsløb af stjerner.

Måske det er derfor det ikke er nævnt?

Vi må nok vente på astronomerne.

De må kunne bekræfte/afkræfte dette verdensbillede.

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Du har (igen og igen og igen ...) en række spørgsmål.
Måske det var en idé, om du selv søgte svarene - i stedet for at smide dem i hovedet på alle andre

M.v.h. Arne

Hej Arne

Spørgsmålene var retoriske, men du er meget velkommen til at svare på dem

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

I lige måde!

M.v.h. Arne