annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 370 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 25 af 35 < 1 2 ... 23 24 25 26 27 ... 34 35 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#21371 - 06/09/2016 12:11 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: Arne Thomsen]
ABC Offline
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5368
Sted: Vanløse

Hej Arne

Måske har jeg fået rodet rundt i tingene?

Min pointe var bare, at hvis der ikke er noget, så opdager vi det ikke. Sålænge vi ikke ved om der er noget, så er det denne viden (manglende viden) vi må forholde os til.

Jeg håber at der er noget...

Kan det dog bevises, at der ikke er noget, så vælger jeg den totale udslettelse af menneskeheden.

Du skal altså ikke lade mig komme til at sidde med fingeren på den røde knap, og så bevise at der ikke er noget efter døden blinker

Det skal selvfølgelig ikke afholde nogen fra at bevise, at der ikke er noget, for hvis der ikke er noget, så er der ikke noget, og så skal vi bare tage konsekvensen af denne viden...altså handle på den.

For mig betyder det...push the botton smiler

Hvad ville du gøre?

Kærlig hilsen

ABC
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#21374 - 07/09/2016 12:31 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: ABC]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Du skriver - om efter døden:
Citat:
Kan det dog bevises, at der ikke er noget, så vælger jeg den totale udslettelse af menneskeheden.

Det får mig til at tænke på Søren Kierkegårds Stadier på livets vej - her ultrakort gengivet:
Citat:
Spidsborgeren. Kierkegaard mener at mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv, men det gør spidsborgeren ikke. Denne person har endnu ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig konformitet og vane.
Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed.
Mellemstadie: Ironi el. Ironikeren. Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi. En ironiker der med tiden bliver fortrolig med selvet, vil tage springet mod at blive:
Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Det er en etape hen imod fuld personlig frihed. En etiker har en anden indstilling til livet end en æstetiker, idet han påtager sig mere ansvar og forsøger at gøre gode gerninger i stedet for at prale, som en æstetiker vil gøre. Etik betyder viden om det rigtige og det forkerte, og en etiker har modet til at vælge, hvad han føler er rigtigt. Friheden til at vælge under ansvar giver personen fodfæste i livet, men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst.
Mellemstadie: Humor.
Det religiøse stadie. Dette er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former:
Religiøsitet A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken).
Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.

Set med et helheds perspektiv handler det om, at opnå en selverkendelse og selvindsigt som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan, og skal accepteres af den du er, før man groft sagt finder "mening".
Nu skal jeg bestemt ikke forsøge at gøre mig klog på Kierkegaard - og jeg er i øvrigt heller ikke glad for ordet Gud, fordi der er blevet puttet så mange egenskaber ind i det ord - egenskaber, som for mig mest af alt ligner primitive ønskedrømme - vil i stedet for Gud foretrække Hvad der ligger bag verdens væren - og hvorom vi jo intet ved.

Jeg mener, at vi godt kunne erkende, at vi mennesker befinder os i en langt mere ydmyg situation her i tilværelsen, end vi går og tror.

Vores viden om det helt grundlæggende eksistensmæssige tror jeg mere ligner, hvad vi formoder, gråspurvene kan finde ud af.

De er derfor, jeg er tilhænger af at glemme vores storhedsvanvid for i stedet ydmygt at være taknemmelige for, at vi eksisterer.

Jeg er bestemt ikke muslim, men stillingen på knæ med panden mod jorden - i taknemmelighed over at eksistere - den er egentlig for mig vejen til at elske livet - at have fået denne vidunderlige og ufattelige gave.

Det er så mit svar på dit spørgsmål om, hvad jeg ville gøre, hvis det blev bevist, at der intet er efter døden blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#21375 - 07/09/2016 14:15 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: Arne Thomsen]
ABC Offline
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5368
Sted: Vanløse

Hej Arne

Indsendt af: Arne Thomsen


Du skriver - om efter døden:
Citat:
Kan det dog bevises, at der ikke er noget, så vælger jeg den totale udslettelse af menneskeheden.

Det får mig til at tænke på Søren Kierkegårds Stadier på livets vej - her ultrakort gengivet:
Citat:
Spidsborgeren. Kierkegaard mener at mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv, men det gør spidsborgeren ikke. Denne person har endnu ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig konformitet og vane.
Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed.
Mellemstadie: Ironi el. Ironikeren. Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi. En ironiker der med tiden bliver fortrolig med selvet, vil tage springet mod at blive:
Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Det er en etape hen imod fuld personlig frihed. En etiker har en anden indstilling til livet end en æstetiker, idet han påtager sig mere ansvar og forsøger at gøre gode gerninger i stedet for at prale, som en æstetiker vil gøre. Etik betyder viden om det rigtige og det forkerte, og en etiker har modet til at vælge, hvad han føler er rigtigt. Friheden til at vælge under ansvar giver personen fodfæste i livet, men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst.
Mellemstadie: Humor.
Det religiøse stadie. Dette er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former:
Religiøsitet A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken).
Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.

Set med et helheds perspektiv handler det om, at opnå en selverkendelse og selvindsigt som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan, og skal accepteres af den du er, før man groft sagt finder "mening".
Nu skal jeg bestemt ikke forsøge at gøre mig klog på Kierkegaard - og jeg er i øvrigt heller ikke glad for ordet Gud, fordi der er blevet puttet så mange egenskaber ind i det ord - egenskaber, som for mig mest af alt ligner primitive ønskedrømme - vil i stedet for Gud foretrække Hvad der ligger bag verdens væren - og hvorom vi jo intet ved.

Jeg mener, at vi godt kunne erkende, at vi mennesker befinder os i en langt mere ydmyg situation her i tilværelsen, end vi går og tror.

Vores viden om det helt grundlæggende eksistensmæssige tror jeg mere ligner, hvad vi formoder, gråspurvene kan finde ud af.

De er derfor, jeg er tilhænger af at glemme vores storhedsvanvid for i stedet ydmygt at være taknemmelige for, at vi eksisterer.

Jeg er bestemt ikke muslim, men stillingen på knæ med panden mod jorden - i taknemmelighed over at eksistere - den er egentlig for mig vejen til at elske livet - at have fået denne vidunderlige og ufattelige gave.

Det er så mit svar på dit spørgsmål om, hvad jeg ville gøre, hvis det blev bevist, at der intet er efter døden blinker



Kan man kalde det et svar blinker

Hvis du fandt ud af, at der ikke var noget efter døden - ingen eksistens - ingen Gud - ingenting - så ville du knalde hovedet ned i gulvet og takke for livet?

Det er der vist ikke megen fornuft i? Hjælper det nogen? Alle dem som lider? Vil du bare lukke øjnene? Hvad vil du gøre? Klynge dig til de sidste leveår? Feste?

Sådan noget giver ikke mening for mig.

Giver det mening for dig? Hvor er din solidaritet med de lidende? Er du klar over alt det lort som foregår i verden? Hvorfor vil du ikke trykke på den røde knap? Hvad afholder dig fra det?

Jeg kan godt fortælle dig, hvad der ville ske, hvis en eller anden beviste, at der ikke var noget efter døden, for så ville "alle" håbe, at vedkommende tog fejl.

Måske endda også ateisterne?

Kærlig hilsen

ABC
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#21378 - 07/09/2016 18:07 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: ABC]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Citat:
Kan man kalde det et svar blinker

Hvis du fandt ud af, at der ikke var noget efter døden - ingen eksistens - ingen Gud - ingenting - så ville du knalde hovedet ned i gulvet og takke for livet?

Det er der vist ikke megen fornuft i? Hjælper det nogen? Alle dem som lider? Vil du bare lukke øjnene? Hvad vil du gøre? Klynge dig til de sidste leveår? Feste?

Sådan noget giver ikke mening for mig.
Forudsat at de Kierkegaardske stadier accepteres, tyder dit svar for mig på, at du befinder dig på et meget tidligt stadium:
Citat:
På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens -
Havde du været en etiker, ville du ikke spørge:
Citat:
Hvor er din solidaritet med de lidende?
for så ville du vide at
Citat:
Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Det er en etape hen imod fuld personlig frihed. En etiker har en anden indstilling til livet end en æstetiker, idet han påtager sig mere ansvar og forsøger at gøre gode gerninger i stedet for at prale, som en æstetiker vil gøre. Etik betyder viden om det rigtige og det forkerte, og en etiker har modet til at vælge, hvad han føler er rigtigt.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#21381 - 08/09/2016 12:11 Re: Evolution eller skabelse eller... [Re: ABC]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Jeg fik vist ikke rigtig svaret dig på dine faktisk ultimative krav om "noget efter døden".

Her er min indstilling den, at jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet får "noget", mens jeg lever.

Jeg er jo klar over, at der er mennesker, der lider så meget af fysiske eller psykiske smerter, så at de må foretrække at ophøre med at eksistere, men alle vi andre, synes jeg, har grund til ydmyg taknemmelighed - og til fryd - der kan føde kærlighed - til verden (som vi jo selv er en del af), og til livet - taknemmelighed for, at vi overhovedet er.

Det fører mig ikke til en indstilling, hvor jeg overvejer, om verden er god nok til mig, men til en indstilling, hvor kærligheden til livet, som det er, fører mig til at ønske at gøre mit bedste - for verden - og for mig selv.
At det så ikke altid lykkes lige godt ændrer jo ikke derved blinker

Når jeg så ser i Wikipedia's orientering om Søren Kierkegaard - en orientering, som jeg går ud fra er rimeligt pålidelig - så er jeg uenig i det sidste af hans "stadier på livets vej":
Citat:
Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.
Ét er at tro trods "det paradoksale og absurde", det kan godt være OK, synes jeg, men at indskrænke troen til det mest fundamentale alene i den kristne tro, det vil jeg ikke være med til blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 25 af 35 < 1 2 ... 23 24 25 26 27 ... 34 35 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Nyheder fra Religion.dk