| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
134 
gæster og
203 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23702 - 21/09/2017 14:09  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Morgenkaffe serveret på sengen er ikke alle forundt, men endnu bedre er det så også bare at kunne stikke fødderne i gummistøvlerne, gribe en trøje eller en jakke med den ene hånd og kaffekoppen med den anden for at tage imod morgenlyset og dagens kommen til verden. Lige fra lysstriber, pletter, glimt, strejf og anelser til et flimmer i et lyshav. Sådan en kop morgenkaffe må være det, man kalder jordmoderkaffe ... :)))
 
 
 Morgenstund
 
 Morgen
 Et eneste ord har man nået at skrive:
 Morgen
 og straks har man alle de gamle
 skriverkarle på nakken
 forgængere angriber altid bagfra
 ser én over skulderen
 flår i papiret
 slås om kuglepennen
 enkelte kommer med hviskende forslag
 andre råber i munden på hinanden
 hvordan overhovedet få et ord indført
 ud over det ene
 man nåede at skrive
 
 For morgenstund har ikke bare guld i
 mund, den forgylder klippens top og
 bjergets side
 og mens jeg prøver at få øje på
 det åndssvage bjerg
 vågner alle Guds favre blomster og fugle
 små og gir sig til at
 titte til hinanden, titte til hinanden
 vifte med det ene bryn
 men de gamle skvadderhoder er langtfra
 færdige med at diskutere guld
 thi nok står der skrevet at
 som guld er den årle morgenstund
 men den spreder det også på sky
 mens sneglen med gyldentækket skjold
 på ryg
 må vandre frem og tilbage og tænke
 nok er jeg sløv og tålmodig
 men dette må snart få en ende
 
 Undskyld siger jeg
 det er egentlig mit digt
 hvis jeg bare kunne få lov til at skrive det
 
 Men så begynder nogle af de gamle rødder
 at springe op og spænde bælte
 mens andre slår løs på deres strenge
 og solen rinder op og ned ad østerlide
 Hvad med den rosenfingrede dagning
 spør en gammel blind indvandrer
 Næ næ svarer en anden
 jeg holder på jordens bold der skal gløde
 nu er vi med i VM-fodbold igen
 Hør her siger den tredje
 og skodder sin tolvte smøg:
 Jorden har vendt sig en omgang
 i sin store himmelseng
 
 Og så tager fanden ved dem
 
 Mens lysvæld efter lysvæld
 stiger af papirets skød
 ryger de gamle originaler
 i totterne på hinanden
 sparker hinanden over versefødderne
 kyler jamber gennem lokalet
 skanderer hinanden på det groveste
 giver hinanden en på sonetten
 jeg bliver nødt til at smide hele bundtet ud
 ærbødigt men bestemt
 Lukketid de herrer
 Tilbage til bogs
 til sengs, til sangs
 Nu skal her arbejdes
 
 Morgen
 foreløbig står der stadig kun
 det ene lille ord
 morgen
 men hvilke muligheder
 og dagen er kun lige begyndt.
 
 Benny Andersen
 
 
 ... og så får Gelsted lige de sidste par linjer på to hjul :))
 
 
 Hvem ved måske blir mit bryst en tromme,
 der kalder sammen til dans på engen,
 og mine arme en prægtig bue,
 der henter hejren fra himmelhvælvet.
 
 Måske min hals som en herlig hane
 engang skal gale i morgengryet,
 måske min bag blir to hjul, som sjælen
 kan køre frem på i evigheden.
 
 Otto Gelsted
 
 
 Kaffeligste hilsner
 RoseMarie
 
 Redigeret af RoseMarie (21/09/2017 14:18)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23703 - 23/09/2017 06:19  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Go'morn' RM..
 Ja, denne herlige Benny Andersen, der for nogle år siden endda oversattes til kinesisk - hvad kineseren syntes om de lune danske kragetæer er derimod stadig lidt af gåde...
 Men tænk et marked at bevæge sig ud eller ind på, at berejse; det er det rene russisk at forstå kinesisk, alligevel gætter jeg på at masser af kinesiske børn har rumsteret med præcis samme lege og fantasier som børn over resten af verden, at de efter lektielæsning og hjemmearbejdet, har sejlet på selvbyggede pramme og dyrket små hushold af levende organismer i store syltetøjsglas, der hvis de blev opdaget forvistes til haven, men hvor især larverne næppe virkede særlig tiltrækkende på pigerne, eller mødrene:
 
 SYLTNINGENS POETIK
 
 Som dreng holdt jeg larver
 holdt af dem
 syltede en under besættelsen
 plukkede af hækken en larve
 en flot fed flerfarvet ligustersværmerlarve
 med sort krumt horn i enden
 puttede den i et syltetøjsglas
 med et forråd af ligusterblade
 lukkede til med perforeret pergamentpapir
 men i stedet for at æde løs
 blev den stille
 de fine farver
 den vrikkende fedme
 blev pakket ind og gemt væk
 i en livløs og farveløs puppe.
 
 Jeg anbragte glasset
 bagerst i spisekammeret
 efteråret gik
 vinteren gik
 den blev glemt
 der var andet at tænke på
 Hitler og Rommel
 med Eisenhower og Montgomery
 rykkede foråret nærmere
 en forårsdag råbte mor
 En mus en mus der er
 en mus i spisekammeret
 du må fjerne den straks
 En flaprende lyd fra bunden af skabet
 et vingefang større end syltetøjsglasset
 en skønhed der krævede universet
 faderstolt slap jeg
 min unge ligustersværmer ud i lyset
 bare vent
 snart får du både mørket at se
 og alle de stjerner du har fortjent
 
 Nu
 gammel og forældreløs
 tyr jeg ofte til samme metode
 sylter fede ubevingede digte
 i mørke skuffer i månedsvis
 savner min mor
 vikarierer for hende
 lytter forventningsfuld skrækslagen
 til den varslende flapren fra glemslens mørke
 der melder at befrielsen er nær
 at digtet nu er på vingerne
 
 Tak for musen
 Mor.
 
 *
 
 FATA MORGANA
 
 kridtets fødselsskrig
 1 + 1 er
 sted i branket tavleørken
 prisgivet knastør solsvamp
 spinkle
 blege
 alligevel vendt mod forjættet facit
 at ganges som luftspejling
 palmer
 oase
 eller divideres tæt sammenslynget
 skiftevis skygge for hinanden
 love hinanden at undgå
 nedværdigende subtraktion
 eller opløftning i anden eller impotens
 så hellere bryde op i logaritmebør
 og drage til alle talegne
 ligningsstrøg
 stifte bekendtskab med nomadeprocenter
 og fastboende decimaler
 holde en mente over dåben
 holde en nykonfirmeret brækbrøk for panden
 være forlovere for to
 der har fundet en fællesnævner
 bestyrke gamle kvotienter i troen på et sesam
 og ansigt til ansigt
 med den omsider dyngvåde svamp
 at fastholde
 at een og een er eet
 
 - Benny Andersen
 
 mvh & god weekend - sir jeg, med jordmorkaffen på hæld..;)
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (23/09/2017 06:21)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23706 - 24/09/2017 07:39  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Go'morgen Simon
 Der er næsten ikke nogen, der som Benny Andersen kan beskrive barndommens land set ud fra barnets vinkel og oplevelse. Han beskriver det så godt, at man som læser selv får vækket sine erindringer på en meget levende måde. Ja, det er vel egentlig det, han er i stand til i alle sine tekster. :))
 
 Jeg er blevet vild med Knud Sønderbys essays, og jeg forstår og deler din begejstring til fulde. Så her kommer et lille uddrag fra Grønlandsk sommer ...
 
 
 I den nederste køje overfor min lå en grønlænder. Det var Jørgen. Han irriterede os over al måde. Han stod op flere timer før alle andre. Søsyg var han heller ikke. Ved 5–6-tiden tumlede han under højlydt sang og fløjten rundt på gulvet efter anorak og kamikker, gik på hovedet ned i en dyb krog, hvor han skyndsomst fik det ene bukseben på, rullede baglæns tilbage under bordet og op på den modsatte væg, hvor han med et mægtigt grin sad og iførte sig det andet, hang i dørhåndtaget, medens han fangede sin kasket med fødderne og lod sig derefter med en pibe i munden falde op på dækket for at hilse den nye dag. Vi hylede og bandede, og han vinkede venligt igen og grinede elskværdigt, han forstod ikke dansk. Vi fremtrådte i deputation for ham med tolk, da vejret tillod det. Det nyttede heller ikke. Da tolken havde talt med ham, grinede han og pegede på ham.
 
 Hver morgen vil han stå endnu tidligere op og være endnu gladere, forklarede han os, for han længes efter sin kone!
 
 Da lo også vi med tomme maver, men Jørgen sad meget artig, med årvågne, brune øjne og kunne ikke se, at der var noget at le ad, smilede blot høfligt, mens han klædte sig af.
 
 Så snigløb vi ham. Vi blev feststemte og glade og gode mod alle mennesker. Vi skænkede ham et glas whisky med to sovepulvere i. Det var til Jønnemand. Ud af hjertets godhed. Og medens han fik skulderklap og kære ord i tilgift, labbede han det også godt nok i sig og sov ind fra al yderligere festlighed og fra, at vi med forsvarlige reb bandt hans køje til. Der lå han så inde i buret. Vi kunne slet ikke falde i søvn af fryd over, hvor godt vi nu skulle sove. Vi jublede ved tanken om hans ansigt, når han højt op ad formiddagen pænt måtte bede os om at komme ud. Klokken fire lå vi endnu helt udmattede af latter, men meget søvnløse. Klokken halvfem vågnede vi ved, at Jørgen stod midt på gulvet med store smil og megen fløjten og klædte sig på. Spilvågen. Hans lange dolk havde sovet hos ham. Rebene var skåret over hensynsløst på kryds og tværs.
 
 Han råbte noget til os og lo. Tolken forklarede os det alvorligt nede fra sin køje:
 
 – Hans levers kant blev hvid, siger han.
 
 – Hvad blev hans lever?
 
 – Hans levers kant blev hvid .... Han blev bange, forklarede han yderligere. – Stor skræk, da han vågnede.
 
 Først om eftermiddagen, da pokker igen tog ved skibet, og vores indvolde, virkede sovemidlerne. Da gik Jørgen mod sædvane i seng og sov sødeligt med smil på læben helt til næste dag, medens vi afbalancerede vore lidelser med åbne øjne.
 
 Da vi endelig var kommet i land i Julianehåb i sportstøj af drabeligt arktisk tilsnit, hvem så vi da? En lille køn grønlænderkone med rød strikket hue og sælskindsbukser og otte børn efter sig i gåsegang, alle med røde huer og sælbukser. Og hvem anførte den benovede og lykkelige procession? Jørgen! I sort stilfuld vinterfrakke med hvidt halstørklæde og bowlerhat! Helt fraværende af lykke. Vi kastede os over ham. Jørgen! Vi hilste på hans kone! Midt i vores klynge stod han og svingede bowlerhatten stort for hver enkelt af os og i sin glade forvirring for konen med. En søvngænger af lykke. Ingenting gik rigtigt op for ham. Han var på visitter med kone og børn. Og op ad de små plørede stier i regnvejret gik processionen videre ....
 
 
 God søn- og soldag
 Rose Marie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23710 - 25/09/2017 22:56  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Go'aften Simon At læse poesi og digte er mit hjerteblod, men jeg skal lige love for, at du har fået lukket op for noget af en sluse til essaybølgerne. Dønninger har det i hvert fald givet ... :))) Jeg springer lidt rundt i det med essays, hopper fra det ene til det andet, fordi jeg på vejen til en kende af orienteringssans støder på og ind i inspirerende læsning. Også sådan blev det til et møde med Jørgen Leth, her i Den gavmilde digter – Et essay om Jørgen Leth  skrevet af Finn Janning i 2014.Med udgangspunkt i digteren Jørgen Leths kunstpraksis vil jeg vise, hvordan den digteriske proces samtidig er en prøvelse af en etisk eksistens. Der digtes plads eller rum til det, der sker, hvorved begivenhedens udtryk kan erfares. Livet gøres erkendeligt for et liv, og omvendt. Det peger i retning af, at et liv er etisk, for så vidt det er digterisk (poetisk eller skabende). Det skal ikke forstås således, at et etisk liv rimer. Eller bevæger sig på fine versefødder, mens det fabler. Nej, det er digterisk, fordi det løbende opfinder eller skaber et sanseligt rum, hvor den menneskelige erkendelse kan manifestere sig. Det vil sige et rum, hvor livets omskiftelige kræfter kan virkeliggøres. Der er af samme grund tale om en gavmild eller generøs etik. 
 I et interview har den chilenske forfatter Roberto Bolaño udtalt: ”Biblioteket er en metafor for mennesket, eller hvad der er bedst ved mennesket, på samme måde som en koncentrationslejr kan være en metafor for, hvad der er værst ved dem. Et bibliotek er fuldstændig generøsitet” (2009: 48. Min oversættelse). Tilsvarende er livet generøst. Det er fuld af umiddelbart gratis glæder. Bolaño taler dog ikke om livet, men om et liv forstået som den enkelte eksistensform eller måde at leve på. Det gør han, fordi et liv med samme rundhåndethed kan række den del af livet videre, som det har lånt. En anden præmis, som nærværende fortælling abonnerer på, er, at livet er til låns. Det gennemstrømmer os. Pløjer hen over os, mens nye tanker og følelser plantes, såfremt vi formår at engagere os. Blotte os. De gratis glæder kræver altså et vist stykke arbejde.
 
 Bolaños udtalelse åbner op for en gavmild etik, som jeg undervejs vil prøve at udfolde med reference til Leths kunst- eller eksistenspraksis. Leth er den gavmilde etiker.
 Det interessante i forbindelse med en gavmild etik er:
 Hvordan et liv gør sig modtagelig overfor de uendelige kræfter, som livet rummer.
 Hvordan disse kræfter aktualiseres, idet de rækkes videre.
 Mit bud er en affirmativ praksis, der gentager det, der er værd at gentage. Det er sværere, end det lyder. For ingen ved, hvad der er værd at gentage, før det er blevet til. Leth introducerer essaysamlingen Filmmaskinen fra 1979 med følgende erklæring: ”Jeg er på bar bund, blank. Det er det jeg vil gøre interessant og underholdende” (p. 7).
 
 Udgangspunktet er en ustrategisk ydmyghed, hvor kun det underholdende rækkes videre. Imidlertid skal underholdning ikke forveksles med entertainment og Hollywood blockbusters, i så fald bliver man skuffet. Snarere drejer det sig om alt det trivielle i livet, som Leth underholder sig med, nemlig livets kræfter eller energier, der emmer af livagtighed. Senere i samme bog, i essayet Min Hamlet åbner han med den profetiske selverkendelse: ”Jeg gentager.” Og det er i høj grad det ganske ordinære, som gentages. Leth er god til at gentage, som han også understreger, når han afslutter samme essay: ”Jeg interesserer mig for at gentage. Jeg vil gentage det smukke til et bristepunkt” (p. 11 & p. 16).
 
 Det er derfor, han er hovedpersonen. Han udgør et væsentligt element i denne fortællings stillads. Leth er imidlertid ikke alene. Det er ingen kreative mennesker. De er altid del af et fællesskab. Den amerikanske popkunstner Andy Warhol er her også. Roberto Bolaño, som vi allerede har hilst på, vender tilbage. Senere dukker Karl Ove Knausgård op. Den franske filosof Gilles Deleuze er en central figur, som er med hele vejen. Han er primært akkompagneret af den tyske filosof Friedrich Nietzsche.
 ... og i tillæg lidt i lyd fra manden selv lige til aftenkaffen eller natmaden :))http://www.boghandleren.dk/productSamples/9788702179514.mp3 Go'aftenkaffe RoseMarie
 Redigeret af RoseMarie (25/09/2017 22:56)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |