|
1
registreret
(1 usynlig),
18
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Morgenkaffe serveret på sengen er ikke alle forundt, men endnu bedre er det så også bare at kunne stikke fødderne i gummistøvlerne, gribe en trøje eller en jakke med den ene hånd og kaffekoppen med den anden for at tage imod morgenlyset og dagens kommen til verden. Lige fra lysstriber, pletter, glimt, strejf og anelser til et flimmer i et lyshav. Sådan en kop morgenkaffe må være det, man kalder jordmoderkaffe ... :)))
Morgenstund
Morgen
Et eneste ord har man nået at skrive:
Morgen
og straks har man alle de gamle
skriverkarle på nakken
forgængere angriber altid bagfra
ser én over skulderen
flår i papiret
slås om kuglepennen
enkelte kommer med hviskende forslag
andre råber i munden på hinanden
hvordan overhovedet få et ord indført
ud over det ene
man nåede at skrive
For morgenstund har ikke bare guld i
mund, den forgylder klippens top og
bjergets side
og mens jeg prøver at få øje på
det åndssvage bjerg
vågner alle Guds favre blomster og fugle
små og gir sig til at
titte til hinanden, titte til hinanden
vifte med det ene bryn
men de gamle skvadderhoder er langtfra
færdige med at diskutere guld
thi nok står der skrevet at
som guld er den årle morgenstund
men den spreder det også på sky
mens sneglen med gyldentækket skjold
på ryg
må vandre frem og tilbage og tænke
nok er jeg sløv og tålmodig
men dette må snart få en ende
Undskyld siger jeg
det er egentlig mit digt
hvis jeg bare kunne få lov til at skrive det
Men så begynder nogle af de gamle rødder
at springe op og spænde bælte
mens andre slår løs på deres strenge
og solen rinder op og ned ad østerlide
Hvad med den rosenfingrede dagning
spør en gammel blind indvandrer
Næ næ svarer en anden
jeg holder på jordens bold der skal gløde
nu er vi med i VM-fodbold igen
Hør her siger den tredje
og skodder sin tolvte smøg:
Jorden har vendt sig en omgang
i sin store himmelseng
Og så tager fanden ved dem
Mens lysvæld efter lysvæld
stiger af papirets skød
ryger de gamle originaler
i totterne på hinanden
sparker hinanden over versefødderne
kyler jamber gennem lokalet
skanderer hinanden på det groveste
giver hinanden en på sonetten
jeg bliver nødt til at smide hele bundtet ud
ærbødigt men bestemt
Lukketid de herrer
Tilbage til bogs
til sengs, til sangs
Nu skal her arbejdes
Morgen
foreløbig står der stadig kun
det ene lille ord
morgen
men hvilke muligheder
og dagen er kun lige begyndt.
Benny Andersen
... og så får Gelsted lige de sidste par linjer på to hjul :))
Hvem ved måske blir mit bryst en tromme,
der kalder sammen til dans på engen,
og mine arme en prægtig bue,
der henter hejren fra himmelhvælvet.
MÃ¥ske min hals som en herlig hane
engang skal gale i morgengryet,
måske min bag blir to hjul, som sjælen
kan køre frem på i evigheden.
Otto Gelsted
Kaffeligste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
