annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15535776
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372279
Et andet syn 1980771
Jesu ord 1518378
Åndelig Føde 1465535
Galleri
Mad for sjov
Hvem er online?
1 registreret somo 335 gæster og 305 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Go'aften Simon

At læse poesi og digte er mit hjerteblod, men jeg skal lige love for, at du har fået lukket op for noget af en sluse til essaybølgerne. Dønninger har det i hvert fald givet ... :)))

Jeg springer lidt rundt i det med essays, hopper fra det ene til det andet, fordi jeg på vejen til en kende af orienteringssans støder på og ind i inspirerende læsning. Også sådan blev det til et møde med Jørgen Leth, her i Den gavmilde digter – Et essay om Jørgen Leth skrevet af Finn Janning i 2014.


Med udgangspunkt i digteren Jørgen Leths kunstpraksis vil jeg vise, hvordan den digteriske proces samtidig er en prøvelse af en etisk eksistens. Der digtes plads eller rum til det, der sker, hvorved begivenhedens udtryk kan erfares. Livet gøres erkendeligt for et liv, og omvendt. Det peger i retning af, at et liv er etisk, for så vidt det er digterisk (poetisk eller skabende). Det skal ikke forstås således, at et etisk liv rimer. Eller bevæger sig på fine versefødder, mens det fabler. Nej, det er digterisk, fordi det løbende opfinder eller skaber et sanseligt rum, hvor den menneskelige erkendelse kan manifestere sig. Det vil sige et rum, hvor livets omskiftelige kræfter kan virkeliggøres. Der er af samme grund tale om en gavmild eller generøs etik.

I et interview har den chilenske forfatter Roberto Bolaño udtalt: ”Biblioteket er en metafor for mennesket, eller hvad der er bedst ved mennesket, på samme måde som en koncentrationslejr kan være en metafor for, hvad der er værst ved dem. Et bibliotek er fuldstændig generøsitet” (2009: 48. Min oversættelse). Tilsvarende er livet generøst. Det er fuld af umiddelbart gratis glæder. Bolaño taler dog ikke om livet, men om et liv forstået som den enkelte eksistensform eller måde at leve på. Det gør han, fordi et liv med samme rundhåndethed kan række den del af livet videre, som det har lånt. En anden præmis, som nærværende fortælling abonnerer på, er, at livet er til låns. Det gennemstrømmer os. Pløjer hen over os, mens nye tanker og følelser plantes, såfremt vi formår at engagere os. Blotte os. De gratis glæder kræver altså et vist stykke arbejde.

Bolaños udtalelse åbner op for en gavmild etik, som jeg undervejs vil prøve at udfolde med reference til Leths kunst- eller eksistenspraksis. Leth er den gavmilde etiker.
Det interessante i forbindelse med en gavmild etik er:
Hvordan et liv gør sig modtagelig overfor de uendelige kræfter, som livet rummer.
Hvordan disse kræfter aktualiseres, idet de rækkes videre.
Mit bud er en affirmativ praksis, der gentager det, der er værd at gentage. Det er sværere, end det lyder. For ingen ved, hvad der er værd at gentage, før det er blevet til. Leth introducerer essaysamlingen Filmmaskinen fra 1979 med følgende erklæring: ”Jeg er på bar bund, blank. Det er det jeg vil gøre interessant og underholdende” (p. 7).

Udgangspunktet er en ustrategisk ydmyghed, hvor kun det underholdende rækkes videre. Imidlertid skal underholdning ikke forveksles med entertainment og Hollywood blockbusters, i så fald bliver man skuffet. Snarere drejer det sig om alt det trivielle i livet, som Leth underholder sig med, nemlig livets kræfter eller energier, der emmer af livagtighed. Senere i samme bog, i essayet Min Hamlet åbner han med den profetiske selverkendelse: ”Jeg gentager.” Og det er i høj grad det ganske ordinære, som gentages. Leth er god til at gentage, som han også understreger, når han afslutter samme essay: ”Jeg interesserer mig for at gentage. Jeg vil gentage det smukke til et bristepunkt” (p. 11 & p. 16).

Det er derfor, han er hovedpersonen. Han udgør et væsentligt element i denne fortællings stillads. Leth er imidlertid ikke alene. Det er ingen kreative mennesker. De er altid del af et fællesskab. Den amerikanske popkunstner Andy Warhol er her også. Roberto Bolaño, som vi allerede har hilst på, vender tilbage. Senere dukker Karl Ove Knausgård op. Den franske filosof Gilles Deleuze er en central figur, som er med hele vejen. Han er primært akkompagneret af den tyske filosof Friedrich Nietzsche.


... og i tillæg lidt i lyd fra manden selv lige til aftenkaffen eller natmaden :))

http://www.boghandleren.dk/productSamples/9788702179514.mp3

Go'aftenkaffe
RoseMarie
Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Er dette videnskab...
af Anonym
28/03/2024 17:32
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk