De troendes mødre

De fleste vers, der omhandler eller er henvendt til Profetens hustruer, blev åbenbaret i de sidste år af Profetens levetid. Koranen refererer til hustruerne som ummahat al-mu’minin, dvs. de troendes mødre (Koranen 33:6), hvilket befæster deres status som genstand for respekt og ærbødighed. Med denne fulgte imidlertid ikke bare privilegier, men også forpligtelser. Profetens hustruer blev praktisk talt isoleret i deres huse og måtte tildække hele kroppen inklusive hænder og ansigt, når de var i nærheden af mænd, de ikke var i direkte familie med. Restriktionerne gjaldt også efter Muhammads død, og det var dem ikke tilladt at gifte sig igen (Koranen 33:53, 32-33).

I modsætning hertil blev andre kvinder kun bedt om at ”holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring” (Koranen 24:31). Det mener alle lærde i dag dog ikke; nogle muslimske sheikher agiterer for, at alt på en kvinde, inklusive hendes ansigt, hænder og stemme, er ’awra, dvs. skammelige, og at de vers, der foreskriver niqab (ansigtsslør) er henvendt til alle kvinder, ikke bare til Profetens hustruer.

videregav Profetens hustruer ofte spørgsmål fra muslimske kvinder til Profeten. Umm Salama overbragte for eksempel et spørgsmål om, hvorfor Koranen kun henvendte sig til mænd, hvorefter et vers med ordlyden ”troende mænd og kvinder” snart blev åbenbaret.Muslimske kvinder henvendte sig i det hele taget ofte til Profetens hustruer; især hvis de havde spørgsmål til noget, de kun nødigt ville tale med Profeten om (f.eks. menstruation eller sex).


http://www.youtube.com/watch?v=rLFJ-luFYL8