1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18526 - 26/09/2014 13:58
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Michael.
Jeg kan nemt følger dig, og er næsten enig, når du skriver:
Det eneste man kan gøre er at høre op med at tænke på døden og i stedet give sig i kast med at leve livet. Livet er for vigtigt til at tynges af døden, men livet som dødens modsætning (med døden i baghovedet) kan blive mere intenst, mener jeg at have erfaret
Derimod er jeg ikke helt enig, når du skriver:
Angst, eller frygt (to ord for det samme fænomen) er noget af det mest rationelle der findes. Jeg tænker her især på leksikon-ordene:
Hos Søren Kierkegaard og de senere eksistensfilosoffer er angsten en erfaring af, at vi frit kan vælge mellem forskellige muligheder, uden at resultatet på forhånd er fastlagt. Sammenholdt med alt det i nutiden og fremtiden, som på forhånd er fastlagt som bestemt, kan dette mulighedsrum i sin u-bestemthed siges at være et intet, og i denne forstand er angsten en angst for intet (ubestemtheden), mens frygten er en frygt for noget (det bestemte). For mig er det lidt mere enkelt og nogenlunde på den måde, at angst er en følelse (rædsel) overfor det ukendte, mens frygt er en holdning til noget kendt.
Arne
Redigeret af Arne Thomsen (26/09/2014 13:59)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18527 - 26/09/2014 15:39
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Michael]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Ifølge en sprogforsker jeg kender, er der en væsentlig forskel på angst og rædsel. Angst - det er første gang man konstaterer, at man ikke kan anden gang. Rædsel - det er anden gang man konstaterer, at man ikke kan første gang. Mvh Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18529 - 27/09/2014 04:23
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
”Døden er livets ophør. Alt levende ønsker at leve, så det er ganske naturligt, at blive bange når man forestiller sig døden. Problemet kan ikke løses for det er en realitet, at vi alle skal dø.”
- Problemet opstår først, når angsten forhindrer os i at udleve livet ved at begrænse vores udfoldelse i de sociale rammer, og hvor følelserne for alene forestillinger bemægtiger sig vores handlemuligheder. Angest/angus/sammentrækning… Men problemets tilsynekomst som et bredt socialt fænomen, blev egentlig først en realitet for mennesket da div. religioner samt lommefilosoffer (buddhister m.m.) med deres plattenslageri bortforklarede døden fra menneskets erkendelseshorisont med alverdens fiksfakserier, det evige liv, der så gjorde, at mennesker i stedet for at leve i erkendelse og sammenhørighed med naturen, begyndte at resignere fra livets enkle kendsgerninger: at vi også må ophøre med at eksistere – hvilket jo sætter livet i dimension, og faktisk muliggør at vi også kan lære at værdsætte livet, ja kan indrette os socialt efter værdisyn er tilgodeser andre inspirerende livsudfoldelser. Og det er dette livsnærvær man kan finde forklaret i SAK’s psykologiske fremstilling ”Begrebet Angest”, hvor der jo som Ole sir, er en væsensforskel mellem ’rædsel’ og ’angst’, da rædslen nærmest er figurativt præsentabel, med div. forestillinger bygget på netop de realiteter virkeligheden jo tilbyder, mens angsten præsenterer sig som en diffusitet, der nærmest består af et fravær af livet som mulighed - mørkets dybe brønd, som så mange mennesker oplever og i så mange tilfælde kun ser én eneste udvej fra. Her har religiøse plattenslagere, med deres resignationer på tilbud, intet at tilbyde mennesket, hvor derimod et solidt og livsbekræftende psykologisk arbejde, har alt at tilbyde mennesket, nemlig en udsigt til livet!
mvh Simon
Redigeret af Simon (27/09/2014 04:45)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18534 - 28/09/2014 10:42
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
|
|
Det andet emne i denne tråd er jo tro og mon ikke det er sådan, at næsten alle mennesker har en eller anden form for tro. Nogle tror på en gud (eller flere), andre blot på noget, de kalder "guddommeligt", atter andre nøjes med at tro på at "der er mere mellem himmel og jord". Og så er der jo dem, der er så begejstrede for videnskabens fantastiske fremskridt, at de tror på den - og den alene - samt på at alle "relevante" ubesvarede spørgsmål vil blive bevaret engang i fremtiden (om eksistentielle spørgsmål også ventes bevaret - eller de dømmes "irrelevante" - står mig ikke rigtig klart).
Det leksikon, jeg linker til, giver, synes jeg, en grundig og omfattende redegørelse for, hvad tro er - også i forhold til viden:
Den klassiske konflikt mellem tro og viden kan opfattes som en pseudokonflikt. Der findes talrige forsøg på at bevise Guds eksistens, men selve det at forsøge på at bevise kan tolkes som en vrangforestilling. Troen kan nok flytte bjerge, men i det stille. Troens udsagn, fx om Gud, er metaforiske, og man kan sige, at konflikten mellem fx et naturvidenskabeligt verdensbillede og et religiøst er en sammenblanding af kategorier. "Metaforisk" kan vel kort oversættes til: billedligt udtrykt
Men også udover det religiøse er der, synes jeg spændende ord:
Ud over religion er de væsentligste medbetydninger til tro: tillid, taknemmelighed, gave, åbenhed, spontanitet, håb og kærlighed. Med et begreb lånt fra K.E. Løgstrup kan man kalde disse fænomener spontane eller suveræne livsytringer. Dette leksikon bruger også udtrykket "den totale livsopfattelse" et godt udtryk, synes jeg - og har vi ikke alle - mere eller mindre klart - sådan en? Min er meget enkel: Tilværelsen er et ufatteligt mirakel - der skaber kærlighed til den.
Og så kan teister og ateister, spirituelle og materialister for min skyld slås så meget, de vil
Arne
P.S.: Jeg ser at debattøren Simon - åbenbart i det uendelige - fortsætter med at fremsætte krav om argumenter for fremsatte synspunkter - som om det var naturvidenskabelige doktordisputatser, det drejede sig om. Det er det jo ikke, og jeg kan heller ikke argumentere for, hvorfor jeg foretrækker jordbær for melon - eller omvendt. For mig handler det blot om sådan noget som meninger, idéer, synspunkter, baggrundsviden og visioner, som jeg får lyst at skrive om, hvordan det ser ud for mig - og er interesseret i hvordan emnet ser ud for andre. Og at kalde dét "missionsvirksomhed", svarer jo til at kalde alle ytringer "missionske"
Redigeret af Arne Thomsen (28/09/2014 10:44)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|