|
1
registreret
(1 usynlig),
480
gæster og
2333
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Angst, eller frygt (to ord for det samme fænomen) er noget af det mest rationelle der findes. Vi bliver bange når vores sikkerhed er truet og kroppen bliver optimeret til at klare en eventuel situation. Alt dette er en del af vore grundbetingelser som mennesker og uden frygt overlever vi ikke længe.
Som alle følelser er frygten forbigående og når faren er ovre forsvinder frygten.
Ved tankens indførelse bliver mennesket i stand til at forestille sig døden. Da døden er en trussel mod vores sikkerhed bliver vi naturligvis bange og kroppen reagerer på denne forestilling nøjagtig som den ville gøre hvis den mødte en trussel udefra.
Døden er livets ophør. Alt levende ønsker at leve, så det er ganske naturligt, at blive bange når man forestiller sig døden.
Problemet kan ikke løses for det er en realitet, at vi alle skal dø.
Men, var det ikke Descartes, som sagde: "hvilket problem findes der, hvis jeg ikke skænker det en tanke?".
Tanken om døden skaber frygten for døden.
Det eneste man kan gøre er at høre op med at tænke på døden og i stedet give sig i kast med at leve livet.
|
|
|
|
