|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Det andet emne i denne tråd er jo tro og mon ikke det er sådan, at næsten alle mennesker har en eller anden form for tro.
Nogle tror på en gud (eller flere), andre blot på noget, de kalder "guddommeligt", atter andre nøjes med at tro på at "der er mere mellem himmel og jord".
Og så er der jo dem, der er så begejstrede for videnskabens fantastiske fremskridt, at de tror på den - og den alene - samt på at alle "relevante" ubesvarede spørgsmål vil blive bevaret engang i fremtiden (om eksistentielle spørgsmål også ventes bevaret - eller de dømmes "irrelevante" - står mig ikke rigtig klart).
Det leksikon, jeg linker til, giver, synes jeg, en grundig og omfattende redegørelse for, hvad tro er - også i forhold til viden:
Den klassiske konflikt mellem tro og viden kan opfattes som en pseudokonflikt. Der findes talrige forsøg på at bevise Guds eksistens, men selve det at forsøge på at bevise kan tolkes som en vrangforestilling. Troen kan nok flytte bjerge, men i det stille. Troens udsagn, fx om Gud, er metaforiske, og man kan sige, at konflikten mellem fx et naturvidenskabeligt verdensbillede og et religiøst er en sammenblanding af kategorier.
Men også udover det religiøse er der, synes jeg spændende ord:
Ud over religion er de væsentligste medbetydninger til tro: tillid, taknemmelighed, gave, åbenhed, spontanitet, håb og kærlighed. Med et begreb lånt fra K.E. Løgstrup kan man kalde disse fænomener spontane eller suveræne livsytringer.
Dette leksikon bruger også udtrykket "den totale livsopfattelse" et godt udtryk, synes jeg - og har vi ikke alle - mere eller mindre klart - sådan en?
Min er meget enkel: Tilværelsen er et ufatteligt mirakel - der skaber kærlighed til den.
Og så kan teister og ateister, spirituelle og materialister for min skyld slås så meget, de vil 
Arne 
P.S.:
Jeg ser at debattøren Simon - åbenbart i det uendelige - fortsætter med at fremsætte krav om argumenter for fremsatte synspunkter - som om det var naturvidenskabelige doktordisputatser, det drejede sig om.
Det er det jo ikke, og jeg kan heller ikke argumentere for, hvorfor jeg foretrækker jordbær for melon - eller omvendt.
For mig handler det blot om sådan noget som meninger, idéer, synspunkter, baggrundsviden og visioner, som jeg får lyst at skrive om, hvordan det ser ud for mig - og er interesseret i hvordan emnet ser ud for andre.
Og at kalde dét "missionsvirksomhed", svarer jo til at kalde alle ytringer "missionske"
|
|
|
|
