annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532982
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372074
Et andet syn 1980581
Jesu ord 1518197
Åndelig Føde 1464857
Galleri
Rødhus hedeklit
Hvem er online?
0 registrerede 228 gæster og 259 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 6 af 130 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 129 130 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18339 - 23/08/2014 18:30 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Til den stærkt religiøse debattør Arne, der kalder sig "pensioneret dyrlæge". ler

Der er skam intet galt med dine citater, Arne, men en masse galt med din konklusion. Der er ikke tale om en "mistænkeliggørelse", som er et stærkt negativt ladet ord, men om en uenighed i konklusionen på undersøgelsen. Det er ganske normalt i videnskabelige sammenhænge, specielt når det drejer sig om evidenser, som heller ikke af Koenig eller Thomas Hoffman anses for endelige beviser. Det fremgår tydeligt af både Koenigs metaundersøgelse og af Thomas Hoffmans ledsagende kommentar.

Men du har (tydeligvis af følelsesmæssige grunde) valgt at ignorere både disse kommentarer såvel som de mange kendte videnskabsmænd, der som jeg ikke finder denne sammenhæng bevist, da metaundersøgelsen f.eks. ikke tager højde for de genetiske og sociologiske årsager til forskellene.

Lige siden Bohr fastslog, at resultatet af en observation helt afhænger af, hvad man ønsker at finde, og af valget af forsøgsopstilling, har det hørt til "børnelærdom" i videnskabsteorien. Når religiøst orienterede forskere leder efter en sammenhæng mellem religiøs tro og livslængde ved at analysere undersøgelser, der leder efter en sammenhæng, så finder de den selvfølgelig. På samme måde vil en sociolog, der leder efter en sammenhæng mellem religiøs tro og risikoen for at blive skadet eller dræbt af mennesker med en anden religiøs tro, finde en overbevisende sammenhæng.

På samme måde har det vist sig umuligt for den genetiske forskning og hjerneforskningen at finde den mindste sammenhæng mellem religiøs tro og biologiske faktorer, så der siger evidensen, at religiøs tro ingen indflydelse har på livslængden. Samtidig viser psykologiske undersøgelser, at der er en tæt sammenhæng mellem suggestive processer og helbredelsesprocesser (placeboeffekten), så det kan sagtens være forklaringen på Koenigs metaresultater. Det sete afhænger af øjnene, der ser.

Se dette er objektiv videnskab, når den er bedst, Arne, befriet for religiøse forventninger, og udelukkende baseret på observerbare fakta som optræder ens i samtlige miljøer. Det er også grunden til, at man i den naturvidenskabelige forskning, som er årsag til menneskets udvidede forståelse af virkeligheden og teknologiske fremskridt, trækker på skuldrene af metaundersøgelser som Koenigs. De gør os ikke klogere på noget som helst, uanset hvor mange titler man hænger på dens udøvere.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Et godt råd, Arne; Hvis du rejser i muslimske lande og bliver spurgt om din tro, så sig at du er ateist. Så er dine chancer for at leve længe blevet betydeligt forbedret. Spørg bare Koenig. Han er også adjungeret professor ved universitetet i Jeddah i Saudi Arabien. ler


Top Svar Citer
#18341 - 24/08/2014 12:22 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Videnskab.dk har jo ikke just til opgave at at drive religiøs missionsvirksomhed, men derimod at se videnskabeligt på alverdens forskningsområder - og heriblandt naturligvis også menneskers religiøsitet.

Den nok for de fleste af os overraskende opdagelse af en statistisk signifikant sammenhæng mellem religiøsitet (af næsten enhver art) og livets længde, som Harold G. Koenig synes at have fundet, ser ud til at have inspireret også dansk forskning:
Research in Faith and Health (som Videnskab.dk henviser til):
Citat:
I flere sociologiske undersøgelser bekræftes det, at ca. 65 % af den danske befolkning har en gudstro. Antallet af erklærede ateister ligger omkring 5 % [1]. 57 % oplyser, at de undertiden beder en bøn (en stigning fra 50 % i 1999) og 26 % anfører, at de beder hver dag [2]. Selvom danskere er anderledes troende end fx den amerikanske befolkning, hvor langt flere går i kirke, synagoge eller moske end i Danmark, er danskerne således ikke irreligiøse, men måske snarere religiøse på en anden, mere privat måde [1]. Eftersom international forskning har påvist sammenhænge mellem religiøsitet og nedsat sygdomsrisiko, øget livslængde og bedre mestring af sygdom, vil det være af interesse også at undersøge sammenhænge mellem tro og helbred i Danmark og herunder belyse eventuelle forskelle mellem danske og internationale forhold.
og
Citat:
Indtil for få år siden har der i Danmark imidlertid kun været begrænset opmærksomhed i relation til troens mulige betydning for forholdet mellem sygdom og helbred, f.eks. som beskyttende faktor mod sygdom og som ressource til mestring af livstruende sygdom. Kræftpatienter rapporterer således om en utilstrækkelig forståelse for og støtte omkring eksistentielle og religiøse forhold i deres møde med de sundhedsprofessionelle. Dette fremgår af resultaterne fra en stor danske survey-undersøgelse fra 2006, Kræftpatientens Verden. På spørgsmålet om kræftpatienter har “savnet nogen form for rådgivning, støtte, hjælp eller andet vedrørende åndelige, spirituelle eller religiøse overvejelser” svarede 18 %, at det havde været et problem og 13 procent at det ikke havde været optimalt.
Videnskab.dk henviser også til en anden af deres artikler:
Citat:
Samfundsklasse bestemmer din religion: Er du fattig, så tror du på astrologi og healing - er du rig, så tror du på individets indre kraft og udviklingspotentiale. Forklaringen skal søges i vores samfundsstruktur.
og
Citat:
Magtesløs underklasse
»Resultatet er klart. Er du en af dem, som ikke kan leve op til markedskræfternes hårde konkurrencevilkår, så er din erfaring, at du er magtesløs over for udefra kommende kræfter. Om produktionen på din arbejdsplads flyttes til udlandet, og du derfor mister dit job, eller om regeringen skærer i din overførselsindkomst, er beslutninger, som du ikke har mulighed for at påvirke« siger Lars Ahlin og bevæger sig straks videre til religionen.

»Når du føler dig magtesløs i dit eget liv, så er du tilbøjelig til at vælge en religion, som bekræfter denne magtesløshed.«

Og det magtesløse menneske tiltrækkes i særlig grad af folkereligiøsiteten, fremfører religionsforskeren. Den indeholder nemlig et bredt udvalg af trosmæssige overbevisninger, der som fællesnævner har troen på overnaturlige kræfter, som styrer livet, og som den enkelte ikke kan påvirke.

»Troen på for eksempel astrologi og clairvoyance er stærkt overrepræsenteret hos underklassen, fordi du her har at gøre med magter udefra, som bestemmer, hvordan dit liv udfolder sig. Denne overbevisning stemmer godt overens med din sociale erfaring af, at andre styrer dit liv« siger religionssociologen og tilføjer:

»Vi prøver således at få vores hverdagserfaringer legitimeret og retfærdiggjort gennem den type religiøsitet, vi vælger«
samt
Citat:
Den frie middelklasse
Et tilsvarende billede tegner sig når Lars Ahlin ser på middelklassen. Her er den gennemgående erfaring, at du selv kan skabe dit liv og ved egen kraft bestemme, hvordan dit liv skal se ud.

Nutidens store middelklasse er dermed også forklaring på, at new age religiøsiteten er vokset enormt. Parolen inden for new age er nemlig troen på, at du indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige, men også det materielle plan.

»Når dine erfaringer på det sociale plan fortæller dig, at du selv er herre over dit liv - at du ved egen kraft skaber dine muligheder i livet, så kan new age religiøsiteten bekræfte dette livssyn og legitimere din umiddelbare opfattelse af livsforløbet« pointerer Lars Ahlin.
(Lars Ahlin er lektor og ph.d. ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet)

Religion og religiøsitet som videnskabeligt forskningsområde er temmelig nyt - og spændende - synes jeg.

Og når man ser de "goder", som religiøsitet iflg. videnskaben synes at byde på i artiklen fra Videnskab.dk:
- mere lykkelige
- færre hjertesygdomme
- lever længere
- flere sociale forbindelser
- færre negative følelser
- flere positive følelser
- lever sundere
- er mindre depressive
- dør sjældnere af hjertekarsygdomme
- mere mening og mere formål med livet
- mere håb
- tilgiver mere
- oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker
- ryger mindre, drikker mindre, dyrker mere motion
- har et bedre immunforsvar
- har mindre stress

så er det jo ved at være dér, hvor de religiøse kan inspireres til medfølelse med de ikke-troende blinker

Når jeg spø'r mig selv om jeg er religiøs eller troende, så er jeg i tvivl.
Jeg er ateist i den forstand, at jeg ikke accepterer vi menneskers gudsforestillinger, men jeg opfatter kosmos som et mirakel - og fornemmer at få del i de religiøse "goder" blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#18342 - 24/08/2014 14:18 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Arne.

Før du udtaler dig om videnskab.dk's formål, synes jeg at du skulle sætte dig ind i formålsparagraffen og det grundlag, som de får offentlig støtte på. Det er nemlig ikke som du udlægger det.

I videnskabelige rapporter citerer man normalt andre videnskabelige rapporter som støtte for sin egen. Du vil ikke i nogen seriøse rapporter se en henvisning til artikler i videnskab.dk, simpelthen fordi det ikke anses for videnskabeligt pålideligt. Videnskab.dk har til formål at øge den brede befolknings interesse for videnskab, så derfor søger redaktionen at omtale forskningsresultater så spændende som muligt for at tiltrække læsere, præcis som "Illustreret Videnskab" gør det, og giver ofte køb på den videnskabelige korrekthed.

Det er grunden til, at mange dygtige forskere afholder sig fra at skrive på videnskab.dk (mig selv inkluderet), for vi stræber ikke efter popularitet, men for at bringe korrekte oplysninger, og vi er kun interesserede i faglig kritik, som kan bringe os videre. Bortset fra på "Forskerzonen" er det journalister og ikke forskere, der for det meste skriver artiklerne, og de har altså andre mål end forskerne.

Jeg kunne komme med adskillige eksempler på, at artikler i Videnskab.dk er i strid med den anerkendte viden i flere videnskabelige fag, men deres opgave er som sagt ikke at være videnskabeligt pålidelige, men at skabe interesse for forskning, og det er nøjagtig hvad de bestræber sig på, og det er på dette grundlag de har vundet deres priser. De har jo f.eks. gjort dig interesseret i en undersøgelse af religionens virkning uden dog at gøre dig opmærksom på den kritik, der har været i videnskabelige kredse af metaundersøgelsens konklusion.

Der er ingen grund til at føle medlidenhed med ateister, for som nævnt bliver vi i modsætning til troende betragtet som neutrale i størstedelen af verden, og det har især i de senere år været en væsentlig fordel. Der er heller ingen religiøse organisationer, der kræver penge af ateister, som de gør med de troende.

Faktum er, at de naturvidenskabelige forskere, som øger vores viden om verden og skaber den teknologiske fremgang, stort set alle er ateister, og de lever gennemgående længere end den troende gennemsnitlige befolkning. Jeg har selv for flere år siden passeret gennemsnitslevealderen, og jeg har det fint både fysisk og mentalt. Det samme har de forskere, der i årevis har fulgt mit arbejde og hjulpet mig med seriøs kritik.

Den kritik, som du selv afskyr og frabeder dig, er nemlig vejen til at blive klogere og forstå verden og menneskene bedre. Det er utvivlsomt årsagen til, at du efter 6 år på trosfrihed.dk stadig ikke er blevet klogere, men fortsat hylder uvidenhed som et ideal. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)








Top Svar Citer
#18343 - 24/08/2014 18:39 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Og når man ser de "goder", som religiøsitet iflg. videnskaben synes at byde på i artiklen fra videnskab.dk:
- mere lykkelige
- færre hjertesygdomme
- lever længere
- flere sociale forbindelser
- færre negative følelser
- flere positive følelser
- lever sundere
- er mindre depressive
- dør sjældnere af hjertekarsygdomme
- mere mening og mere formål med livet
- mere håb
- tilgiver mere
- oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker
- ryger mindre, drikker mindre, dyrker mere motion
- har et bedre immunforsvar
- har mindre stress.”

- Du har helt misforstået både formålet med portalen Videnskab.dk såvel som med videnskab i almindelighed, idet du ikke alene og vedblivende stiller forventninger til videnskab af helt subjektiv art, men du tolker dem også som subjektive arbejder.
For det første er der forskel på formålet med publikationsproceduren peer review og populærvidenskabelige portaler som Videnskab.dk, Forskning.no o.a. der jo i rigt mål skal udbrede interessen for undersøgelser i et lettere forståeligt sprog, men der er så sandelig også forskel på hvordan man som læser behandler den informationer man får – du selv, ligefrem leder efter enhver impuls der ka’ tilfredsstille dine håb og drømme om, at livet måtte være som du helst ønsker det, hvorfor du overser uhyggeligt mange kendsgerninger, der derfor aldrig figurerer i dine betragtninger om det biologiske liv i en verden vi selv må undersøge og udrede med metodisk tænkning, for verden anstiller nu engang ikke meninger om sig selv. Og her blir det derfor vigtigt at forholde sig nøgtern og vide forskellen mellem teorier, hypoteser og trosanskuelser, for det er udfra det grundlag vi ikke tillægger informationer mere end de kan bære, hvilket er særdeles vigtigt, for ikke at plumpe irrelevante meninger og forventninger sammen og anstille urealistiske håb med kun drømmeverdner som produkt. Og det er præcis hvad jeg synes du hele tiden har brugt diverse videnskaber til. I grunden er der med din metode i anvendelse, slet ingen grænser for hvad du ka’ få ud af statskundskab, filosofi og naturvidenskab, som du nemlig bare forventer må fungere som en religiøs praksis og til glæde for dine egne håb om livet som en forhåndenværende meningsfuld beskæftigelse ;)

Problemet med din måde at forstå det du læser, kommer måske bedst til syne hvis vi nu ser tingene i et medicinsk øjemed, hvor man i kraft af din ”metode” ville skabe mange illusoriske forventninger til syge mennesker i behandling rundt omkring, og det ka’ man bare ikke byde syge mennesker, der af mange årsager har krav på en anstændig behandling med korrekte diagnoser på et realistisk grundlag. Man ka’ ikke skalte og valte med information som du gør Arne, og det er sådan set alvorlig kritik i et diskussionsforum, men det rager dig jo en fjer ;) At indgyde håb og trøst, er noget ganske andet end hvad du bidrager til, i det du faktisk udbreder misforståelser.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (24/08/2014 19:03)
Top Svar Citer
#18345 - 25/08/2014 08:43 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Artiklen i Videnskab.dk, der jo fortæller om, hvad man objektivt indtil nu har konstateret på området menneske og religiøsitet har også en henvisning til en anden af dette tidsskrifts artikler: Religion sidder flere steder i hjernen:
Citat:
Undersøgelsen antydede imidlertid, at mens to af hjernedelene knyttet til religiøs tro var særegne for mennesket, kunne man også finde koblinger til en ældgammel, dybereliggende del af hjernen. En del som vi har fælles med aberne og andre primater.
og
Citat:
Forskere er meget uenige om, hvorvidt religiøs tro er nedskrevet i vores biologi, eller om den er et mere mystisk og særstillet fænomen.

Flere biologer med en evolutionistisk tilnærmelse til religiøsitet mener, religiøse mennesker måske fra tidligere tider kan have fået en fordel fra naturen, eftersom religionen måske motiverede dem til at overleve hårde perioder.

Andre mener, at religiøs tro er en bivirkning af menneskets tilbøjelighed til at søge efter logiske svar på spørgsmål om verdenen uden om os.
Artiklen citerer også en højskole-lektor i teologi og doktorand ved praktisk-teologisk seminar ved Universitetet i Oslo, Halvard Johannessen, der bl.a. udtaler;
Citat:
»Mange teologer udvikler nu holistiske modeller - de tænker på Gud som nærværende i hele den biofysiske verden. Jeg er mere besnæret af tanken om kosmos som 'the God-spot'.«
og
Citat:
»Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt religion er en kilde til livsmod og til at tackle livet, så er jeg overbevist om, at mange oplever troen som en hjælp i mødet med livets store spørgsmål og brutale realiteter.«

For mig peger alt dette i retning af, at religiøsitet ser ud til at være en dybtliggende del af menneskets (og måske også abers) natur, som kan hjælpe os til livsmod m.m.

(Men selvfølgelig skal det ikke glemmes, at fast etablerede religioner har fristet mennesker - især griske og magtbegærlige præsteskaber - til misbrug og forbrydelser mod menneskeheden)

M.v.h. Arne smiler

Indlæg fra Ole og Simon i denne tråd finder jeg hverken ærlige, fordomsfri eller læseværdige.
Top Svar Citer
annonce
Side 6 af 130 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 129 130 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Tæt trafik på Sydmotorvejen
28/03/2024 09:30
Frygter udslip af farlige materialer eft..
28/03/2024 09:26
Fire personer dræbt i Illinois efter kn..
28/03/2024 09:22
Nyheder fra Religion.dk