Hej Hanskrist
Det er interessant, hvad du her skriver om "at han ikke primært er beskæftiget med moral" - og hvad du skriver om loven.
Min begejstring for Paulus skyldes at han ikke primært er beskæftiget med moral (Loven og moralske belæringer) men med vores "i Kristus" Væren - vores ENTUSIASME - vores "i Gud Væren" og hvad der følger heraf - Livets Gud og derfor at følge Livets Ånds Love i Kristus.
At nogle tror Paulus er moralsk skyldes at han hele tiden blev spurgt til, hvad så med Loven Paulus? - nu når du siger at vi har Livets Ånds Love i Kristus og at Gud er Livets Gud og hvor Gud er - Guds Ånd er - der er også Friheden - vores Spontanitet og Kreativitet.
Hvordan skelner vi mellem LOVEN - MORAL - NÅDE?
For selv om loven i form af fx kosher og Shabbat ikke retfærdiggør, så ser jeg stadig Jesus og Paulus tale moral. Ikke i form af præcise, ydre adfærdsregler, men i form af billeder sået som frø i det indre - en vision - som kommer til udtryk fra hjertet og unikt fra menneske til menneske.
Nu ved jeg godt, at du er stærk i Paulus, og at følgende citater derfor ikke overrasker dig. Følgende er altså i al respekt: Hvordan forholder du dig til disse hans ord? Hvordan passer de ind i din forståelse?
"Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode." - Romerbrevet 12:9
"Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke." - Romerbrevet 12:14
"Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven." - Romerbrevet 13:8
"Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne." - Romerbrevet 12:2
"Alting hos jer skal ske i kærlighed." - Korintherbrevet 16:14
"Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse." - Kolossenserbrevet 3:5
"Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed." - Kolossenserbrevet 3:12
Der er noget som er os nærmere end Skriften, nemlig Ordet i hjertet hvorfra alle hellige skrifter kommer.
- William Penn