|
0
registrerede
8
gæster og
173
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Artiklen i Videnskab.dk, der jo fortæller om, hvad man objektivt indtil nu har konstateret på området menneske og religiøsitet har også en henvisning til en anden af dette tidsskrifts artikler: Religion sidder flere steder i hjernen:
Undersøgelsen antydede imidlertid, at mens to af hjernedelene knyttet til religiøs tro var særegne for mennesket, kunne man også finde koblinger til en ældgammel, dybereliggende del af hjernen. En del som vi har fælles med aberne og andre primater.
Forskere er meget uenige om, hvorvidt religiøs tro er nedskrevet i vores biologi, eller om den er et mere mystisk og særstillet fænomen.
Flere biologer med en evolutionistisk tilnærmelse til religiøsitet mener, religiøse mennesker måske fra tidligere tider kan have fået en fordel fra naturen, eftersom religionen måske motiverede dem til at overleve hårde perioder.
Andre mener, at religiøs tro er en bivirkning af menneskets tilbøjelighed til at søge efter logiske svar på spørgsmål om verdenen uden om os.
»Mange teologer udvikler nu holistiske modeller - de tænker på Gud som nærværende i hele den biofysiske verden. Jeg er mere besnæret af tanken om kosmos som 'the God-spot'.«
»Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt religion er en kilde til livsmod og til at tackle livet, så er jeg overbevist om, at mange oplever troen som en hjælp i mødet med livets store spørgsmål og brutale realiteter.«
For mig peger alt dette i retning af, at religiøsitet ser ud til at være en dybtliggende del af menneskets (og måske også abers) natur, som kan hjælpe os til livsmod m.m.
(Men selvfølgelig skal det ikke glemmes, at fast etablerede religioner har fristet mennesker - især griske og magtbegærlige præsteskaber - til misbrug og forbrydelser mod menneskeheden)
M.v.h. Arne 
Indlæg fra Ole og Simon i denne tråd finder jeg hverken ærlige, fordomsfri eller læseværdige.
|
|
|
|
