Til almindelig oplysning er såvel religiøse dogmer som videnskabelige aksiomer grundlæggende "sandheder", der er vedtaget af en gruppe mennesker med samme overbevisning, som grundlag for videre forklaringer.

Forskellen består i, at de religiøse dogmer er vedtagne fantasier uden hold i virkeligheden, mens de videnskabelige aksiomer er selvindlysende vedtagelser baseret på observationer af virkeligheden over hele verden.

Et eksempel på et religiøst dogme er kristendommens dogme om et liv efter døden. Det kan så bruges til at forklare spøgelser og andre ukonstatérbare fantasier som skytsengle og skærsild og en nådig og tilgivende gud.

Et eksempel på et videnskabeligt aksiom er gravitation, som ingen kender årsagen til, men som kan bruges til at forklare, hvorfor æbler falder ned og balloner stiger op.

Til forskel fra religiøse dogmer betragtes de videnskabelige aksiomer ikke som endelige sandheder, men blot som den aktuelt bedste forklaringsmodel på virkelighedens fænomener.

Ingen normalt begavede mennesker, der forstår disse begreber, kan finde på at sammenligne begrebernes "trosgrundlag", men begavelse og virkelighedssans er beklageligvis ikke noget, der præger størstedelen af de religiøse og teologiske fantasier, som kolporteres på dette site, der selv fra et religiøst synpunkt forbliver uinteressant.

Mvh

Ole Bjørn :o)

der findes naturvidenskab (umwelt videnskab); der findes den historiske videnskab (mitwelt videnskab); og der findes de psykologiske eksistentielle antropologiske videnskaber (eigenwelt videnskaberne). Disse forskellige videnskaber har ikke meget til fælles (selv om de benytter sig af hinandens erkendelser, viden og metodologi), men deres genstand og emner, det de studerer, forsker i, er noget forskelligt.



Religiøse dogmer og religiøs tro og spiritualitet, har alene at gøre med menneskets, selvforståelse (identitet; koncentrerethed; helhed og helbredstilstand); karakterdannelse og personlighedsdannelse at gøre, som dets humør, begejstring, ekstatiske forhold, livsmod, mod på livet, hvor religiøs tro og symboler spiller en afgørende rolle for stort set alle mennesker (ikke bare primitive mennesker i stort set alle kulturer, men også for alle moderne mennesker af idag). Og de ændrer sig hele tiden over tid, måden de forstås på, og det har aldrig haft at gøre med fantasier uden hold i virkeligheden. Har kristendommen et dogme om liv efter døden? Nej kristendommen har et dogme om at visse universelle og mere eller mindre tidløse forhold magter at gøre sig gældende konkret i menneskers liv her i tiden.

Så folkens I blander tingene sammen, og I burde studere bare lidt videnskabs -teori og -filosofi for at forstå forskelle og lighederne mellem de forskellige videnskaber, ikke alt er naturvidenskab, som fx den historiske videnskab og den psykologiske.

At religion former mennesker og samfund og skaber kultur, som det selv er kultur, ved vi alle. Også ateismen der nægter at se på at vores ekstatiske irrationelle fornuft er det religion drejer sig om, former mennesker og samfund og skaber kultur, som det selv er kultur, ved vi alle. Hvad der er at foretrække ved vi ikke, men det er dog at være moderne videnskabelig orienteret at ville være villigt til at studere vores ekstatiske irrationelle fornuft, som ihvertfald den ny videnskab om hjernen gør, og så må ateisterne bræge så meget de vil sålænge denne videnskab forsøger at få styr på menneskets evner for transcendens eller dets ekstatiske irrationelle muligheder for livsmod og begejstring, som dets sundhed og helbred, som dets muligheder for karakterdannelse og personlighedsdannelse, individuation.

Hvis man seriøs forsker i historien (som samfundet), så er religioner også forskernes genstand fra tid til anden om det er den vinkel man vælger. Hvis man seriøs forsker i psykologi, så er religion også forskernes genstand fra tid til anden om det er den vinkel man vælger.


I taler/skriver som I har forstand til har jeg erfaret

De seneste to religiøse skribenter vil blive betydeligt klogere og tættere på virkeligheden, når de er døde.

:o)