”Elsk Gud – Gud elsker dig! Rablende vanvid?”

- Uhh, er det mon ”agnostikeren” i Arne der får dette spørgsmål til at poppe op igen og igen? ;)

”Vi kan ikke elske, hvad vi ikke ved, hvad er!”

- Ih du store kineser, skimter nogen alligevel en smule fornuft...

”Eller kan vi?”

- Nå, det var vist bare en and...;)

”At elske er at leve!”.

- Så er det vel at vi skal kigge lidt i Arnes ordbog, mon ordet ’leve’ i den er analog med ordet ’elske’? ;)

Det er ganske imponerende som Arnes følelser styrer refleksionerne over samme, men forestiller vi os Arne forputtet i en lille Nordkoreansk fangelejr på ubestemt tid, og vi efter et par år i denne del af verdens glemsel sender ham postkort med ordlyden: ”Kære agnostiker, nå hvordan står det til med ”livets mening”; er det stadig forputtet i lidt elskov med søde små ord?”; mon han da omsider ville skelne mellem beskrivelser af selve livet og beskrivelser af livet i sig selv (def. betinget af de følelser der fremtræder i ham, i kraft af livet, og def. af livet uafhængig af hans oplevelser) – eller ville ordet ’livet’ mon nu være analog med ordet ’uelskelig’? ;)
Man ku’ lave et andre sjove forsøg med den betydning agnostikeren tillægger omskrivelser af ordet gud.

mvh
Simon

Ja gud elsker sikkert alle og enhver,lige fra det uskyldige barn til morderen, bombemanden, Talibaneren der myrder uskyldige kvinder og börn, den pädofile präst og den rare ateist, muligvis mener nogle også at guden elsker alle skabninger lige fra amöben til dinosauren, ja han har travlt med at elske, selvfölgelig er det det rene vanvid, det skal der ikke stilles spörgsmål ved.

Men at elske noget vi ikke kender til det gör vi jo sikkert alle, jeg elsker da livet selvom jeg ikke er helt sikker på hvordan det udfolder sig, her spiller tilfäldigherne ind, hvilket nok mange ikke er enige i, nej det er en gud der styrer livet, der er intet tilfäldigt med livet, bliver du kört over af en bil, er det guden der har styret det sådan, vinder du de 5 mill. i lotteriet takker du gud, det hörer du tit folk udbryde når lykkens gudinde lader sig lys skinne på dig, men det er nok mere själdent at höre når du bliver kört over af en bil: fanden ta dig gud, for hvis man tror at alt bliver styret af en gud så er det vel både det gode og det slemme.
Jeg er glad for at jeg ikke kan styres, jeg har nemlig ingen guder.

Hej Arne.
et lille kort svar her i sommerheden.

Jeg vil hellere have en skön kvinde som afgud end en bister sur magtsyg hangud. Som nogle af skrönerne jo beretter at han er, desuden også noget morderisk.

Og det er skönt varmt,heldigvis ikke som i Death Valley i Californien, hvor der er målt 57 grader, jeg husker fra min tid i Mississippi i juli havde vi 47 grader,kun 10 grader fra Death Valley, men en meget höj luftfugtighed ca 99%, men det skisme varmt, da vi ankom i vore tykke danske militäruniformer, som meget hurtigt blev udskiftet med vore tropeuniformer.

Hej Treram..

”Men at elske noget vi ikke kender til det gör vi jo sikkert alle”.

- Jeg selv, elsker mennesker det blev muligt at udvikle sådanne følelser for. Livet som omstændighed betragtet, kan sagtens indeholde ”afvikling” af livstid på måder som ingen af os ville registrere nogen form for behag ved, ja ikke ville ønske som livsudfoldelse for selv de værste diktatorer, osv. M.a.o. mener jeg der er tale om begrebsforvirring her.

”jeg elsker da livet selvom jeg ikke er helt sikker på hvordan det udfolder sig”.

- Jo, men blir det at elske så ikke reduceret til enten noget i livet du kender, eller noget i livet du gerne så blev en realitet (altså håb)?
Jeg har bare Arne mistænkt for igen at lege kispus med ord som ”at elske”, ”kærlighed” m.m., at han belyser selve livet med sentimentale stilbilleder fra noget i livet han dels har oplevet og som han dels håber at genopleve.
Hvad jeg mener er bare, at selve livet jo udfolder sig uanfægtet vore meninger og beskrivelser af det, hvorfor der altså blir en satans forskel mellem det at skabe meningsfyldte ønsker om livet som det gerne måtte forme sig, og skabe beskrivelser af livet som det faktisk udfolder sig – fx. når despoter skaber livsbetingelser, ell. når enorme vulkanudbrud helt fjerner enhver reminiscens fra kulturen hvori livet med indbyrdes kærlighed udformede sig osv.
M.a.o. mener jeg vort følelsesliv knytter sig til oplevelser og derfor til erfaringer og kendskab, hvor så forbindelsen til det bevaringsværdige, håbet, ønsket om...osv. opstår. Her har livets konsekvente forgængelighed dog stukket sin kæp i hjulet under enhver kulturform. Formentlig har intet menneske oplevet lykkefølelse i erkendelsen af livets forgængelighed, mens denne erkendelse sandsynligvis har været ganske nødvendig for indsigten i selve værdien af oplevelser som kærlighed, elskov, tryghed, alt det vi bygger livet op omkring.
Dette med at tillægge selve livet de meninger der jo så udspringer fra vore ønsker om bevarelse af kærligheden til fx. den skønneste kvinde eller mand, fordi vi ikke helt forstår, at også vi vil ophøre med at eksistere eller være til på et tidspunkt, nøjagtig som alt andet omkring os, er bare ikke så let – og er jo også besværliggjort af mémer som religioner stak ned i vort sind gennem kulturformer. Derfor kan det være ganske befriende med beskrivelser af livet uafhængig af sentimentaliteten, som et blik på de nøgne kendsgerninger og til en forståelse af livet der bedre ruster og til at forstå betingelserne for vore egne liv. Og det er altså dér jeg synes Arne må skelne. Ikke fordi vi skal ophøre med at drømme og håbe om dette eller hint, men fordi dette og hint er noget vi må indse og skabe i de mulige rammer, så vi ikke spilder tiden i livet med at værdsætte livsbetingelser der ingen realitet har iboende. For følelser af kærlighed og elskov er jo højst reelle faktorer, mens det at elske det urealistiske blir som et liv der udfoldes parallelt med virkeligheden, altså en parallel livsanskuelse uden objektiv forankring – og det er kort sagt hvad religionerne har bidraget med, til skade for menneskers livsudfoldelse.

”det er en gud der styrer livet, der er intet tilfäldigt med livet, bliver du kört over af en bil, er det guden der har styret det sådan, vinder du de 5 mill. i lotteriet takker du gud”.

- Og dette er ret beskrivende for livsanskuelsen: der må være en mening med at jeg (ikke) vinder i Lotto osv. – lidt som (fejl)beregningen: 50/50 for gevinst i livet, bare du tror nok, osv!
Den troende kunne fx. her blive gjort opmærksom på selve forskellen mellem et fokus på guden og et fokus på tilfældigheden (sandsynlighedsberegning m.m.) men ville straks inkludere tilfældigheden i gudens almagt, for netop at bevare guden som tilfældet ;)

mvh
Simon