| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
120 
gæster og
138 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #28517 - 07/11/2019 12:44  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Her mens sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, endnu, selv om der er x dage til jul og Jesper Klein er væk – hvad der har betydet pladder af en julekalender, end ikke Søren Ryge kan lægge plaster på – har vi dog stadig den stille ordmusik, eller, er det mon en tung fuga? Under alle omstændigheder, her et forspil af Shelley:
 
 For love, and beauty, and delight,
 there is no death nor change: their might
 exceeds our organs, which endure
 no light, being themselves obscure.
 
 
 Efter Heaney
 
 
 uden seng eller bord
 har jeg mørke dage i vente
 i frosne huler
 og fygende sne
 
 is skuret af vinden
 valne skygger af vækket sol
 i ly af det eneste træ
 på højsletten
 
 skræmmende dyrestier
 regn der ikke vil standse
 jeg er den første der træder
 i det grå frysende græs
 
 jeg klatrer op i passet
 hvor tyrene brøler
 skoven står omkring mig
 med sin lyd af ny brænding
 
 hvor jeg end går
 sweeney med de smalle hofter
 stønner det knuste hjerte
 i min ravende slidte krop
 
 
 Fremviseren klaprer
 med sine lysende luffer
 i afskedens bibliotek
 
 Dag for dag håndskrift i hæfter og
 så på maskinen
 flytte rundt
 
 som om ingenting var sket
 og det var for længe siden
 
 Udsigten hver dag den samme
 som om jeg bare kunne tage telefonen
 dreje centralen og ringe til Breton
 
 Det kan ikke bare smides i et hul
 også hullet skal bæres videre
 det forsvinder ikke
 
 
 Absolutter, naturen,
 howl vildere sax
 og i finere sødere smukkere hæfter
 skrive grimmere og grimmere forbi
 det skønnes akademiske idioti
 
 som græsset, nælderne,
 den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet
 som natten fuld af lys
 
 hvor ræven vandrer
 til den rejser sig
 af mørket som et daggry
 og labber fuglefrø af fuglenes junge
 
 Journalisten og digteren er de
 frieste højeste fugle i skriften
 
 Simple beskrivelser
 af ting der er: Blomsterne
 i deres potter: Den røde ny
 i den sorte muld,
 
 
 et kinesisk stempel
 mod himlens blå.
 
 
 no road her
 John Clare
 
 Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende,
 fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr,
 hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
 
 Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske,
 men det gør egentlig ikke noget.
 
 Et barns skælvende jazz
 river lyset ud
 af dødsdommens væg
 
 
 Billeder der ikke er metaforer.
 Bare billeder.
 
 Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne.
 Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav
 og ikke stille dem.
 
 Ikke acceptere, ikke protestere.
 
 Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand,
 ingen stilstand.
 Din undertrøje
 på snoren
 uden for mit vindue
 Hvordan skal jeg vide
 om ribsbusken er der.
 
 Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
 
 Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det,
 vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert
 kiste, blomst.
 
 Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej,
 og det kommer til at gå den anden vej, alene eller
 sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
 
 
 (til Yu Jian)
 
 
 - Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
 
 mvh
 Simon
 P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder om, hvad de mon næstefter finder på – man, som på hjemturen altid runder andre hjørner. Engang sad Schade dernede og vædede sine sko på at det var månen der var fuld! Ak, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket.
 Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, på det andet hjørne, ku’ han godt finde på at sætte sig på en af bænkene bænk og hvile skroget i stedets gamle historie. Han ville nu ha’ rystet på hovedet over fjolsers historieløshed, og taget bussen hjem.
 
 Jah, godnathistorien har mange sprog og nuancerede stemmer, og den svenske er bestemt ikke den værste af slagsen, man er bedaget..;)
 
 Redigeret af Simon (07/11/2019 12:47)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #28529 - 09/11/2019 14:27  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja, her hvor sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, må vi bade i ordmusik og tørre øjnene efter forspillet af Shelley her:
 
 For love, and beauty, and delight,
 there is no death nor change: their might
 exceeds our organs, which endure
 no light, being themselves obscure.
 
 
 Efter Heaney
 
 
 uden seng eller bord
 har jeg mørke dage i vente
 i frosne huler
 og fygende sne
 
 is skuret af vinden
 valne skygger af vækket sol
 i ly af det eneste træ
 på højsletten
 
 skræmmende dyrestier
 regn der ikke vil standse
 jeg er den første der træder
 i det grå frysende græs
 
 jeg klatrer op i passet
 hvor tyrene brøler
 skoven står omkring mig
 med sin lyd af ny brænding
 
 hvor jeg end går
 sweeney med de smalle hofter
 stønner det knuste hjerte
 i min ravende slidte krop
 
 
 Fremviseren klaprer
 med sine lysende luffer
 i afskedens bibliotek
 
 Dag for dag håndskrift i hæfter og
 så på maskinen
 flytte rundt
 
 som om ingenting var sket
 og det var for længe siden
 
 Udsigten hver dag den samme
 som om jeg bare kunne tage telefonen
 dreje centralen og ringe til Breton
 
 Det kan ikke bare smides i et hul
 også hullet skal bæres videre
 det forsvinder ikke
 
 
 Absolutter, naturen,
 howl vildere sax
 og i finere sødere smukkere hæfter
 skrive grimmere og grimmere forbi
 det skønnes akademiske idioti
 
 som græsset, nælderne,
 den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet
 som natten fuld af lys
 
 hvor ræven vandrer
 til den rejser sig
 af mørket som et daggry
 og labber fuglefrø af fuglenes junge
 
 Journalisten og digteren er de
 frieste højeste fugle i skriften
 
 Simple beskrivelser
 af ting der er: Blomsterne
 i deres potter: Den røde ny
 i den sorte muld,
 
 
 et kinesisk stempel
 mod himlens blå.
 
 
 no road her
 John Clare
 
 Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende,
 fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr,
 hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
 
 Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske,
 men det gør egentlig ikke noget.
 
 Et barns skælvende jazz
 river lyset ud
 af dødsdommens væg
 
 
 Billeder der ikke er metaforer.
 Bare billeder.
 
 Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne.
 Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav
 og ikke stille dem.
 
 Ikke acceptere, ikke protestere.
 
 Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand,
 ingen stilstand.
 Din undertrøje
 på snoren
 uden for mit vindue
 Hvordan skal jeg vide
 om ribsbusken er der.
 
 Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
 
 Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det,
 vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert
 kiste, blomst.
 
 Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej,
 og det kommer til at gå den anden vej, alene eller
 sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
 
 
 (til Yu Jian)
 
 
 - Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
 
 *
 
 mvh & nisselig weekend..
 Simon
 P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder på hvad de næstefter finder på – man, der på hjemturen runder andre hjørner, ligesom Schade, der engang sad dernede og vædede sine sko på, at det var månen der var fuld. Ak ja, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket…
 Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, ku’ han finde på at sætte sig på en bænk og hvile sig på stedets gamle rødder, nu ville han ha’ rystet på hovedet over tossers historieløshed, og taget bussen hjem.
 
 
 Redigeret af Simon (09/11/2019 14:32)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |