|
0
registrerede
3322
gæster og
1857
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, her hvor sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, må vi bade i ordmusik og tørre øjnene efter forspillet af Shelley her:
For love, and beauty, and delight,
there is no death nor change: their might
exceeds our organs, which endure
no light, being themselves obscure.
Efter Heaney
uden seng eller bord
har jeg mørke dage i vente
i frosne huler
og fygende sne
is skuret af vinden
valne skygger af vækket sol
i ly af det eneste træ
på højsletten
skræmmende dyrestier
regn der ikke vil standse
jeg er den første der træder
i det grå frysende græs
jeg klatrer op i passet
hvor tyrene brøler
skoven står omkring mig
med sin lyd af ny brænding
hvor jeg end går
sweeney med de smalle hofter
stønner det knuste hjerte
i min ravende slidte krop
Fremviseren klaprer
med sine lysende luffer
i afskedens bibliotek
Dag for dag håndskrift i hæfter og
så på maskinen
flytte rundt
som om ingenting var sket
og det var for længe siden
Udsigten hver dag den samme
som om jeg bare kunne tage telefonen
dreje centralen og ringe til Breton
Det kan ikke bare smides i et hul
også hullet skal bæres videre
det forsvinder ikke
Absolutter, naturen,
howl vildere sax
og i finere sødere smukkere hæfter
skrive grimmere og grimmere forbi
det skønnes akademiske idioti
som græsset, nælderne,
den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet
som natten fuld af lys
hvor ræven vandrer
til den rejser sig
af mørket som et daggry
og labber fuglefrø af fuglenes junge
Journalisten og digteren er de
frieste højeste fugle i skriften
Simple beskrivelser
af ting der er: Blomsterne
i deres potter: Den røde ny
i den sorte muld,
et kinesisk stempel
mod himlens blå.
no road her
John Clare
Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende,
fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr,
hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske,
men det gør egentlig ikke noget.
Et barns skælvende jazz
river lyset ud
af dødsdommens væg
Billeder der ikke er metaforer.
Bare billeder.
Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne.
Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav
og ikke stille dem.
Ikke acceptere, ikke protestere.
Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand,
ingen stilstand.
Din undertrøje
på snoren
uden for mit vindue
Hvordan skal jeg vide
om ribsbusken er der.
Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det,
vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert
kiste, blomst.
Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej,
og det kommer til at gå den anden vej, alene eller
sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
(til Yu Jian)
- Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
*
mvh & nisselig weekend..
Simon
P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder på hvad de næstefter finder på – man, der på hjemturen runder andre hjørner, ligesom Schade, der engang sad dernede og vædede sine sko på, at det var månen der var fuld. Ak ja, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket…
Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, ku’ han finde på at sætte sig på en bænk og hvile sig på stedets gamle rødder, nu ville han ha’ rystet på hovedet over tossers historieløshed, og taget bussen hjem.
|
|
|
|
