Albert Schweitzer:
Vor erkendelse ser livet udefra, mens vor vilje ser det indefra.
(han fortsætter umiddelbart efter):
Her kan der herske berettiget tvivl om, hvorvidt de mange virkelig kan nå til at tænke så grundigt over sig selv og verden, som de må gøre, hvis der skal komme en tænkende verdensanskuelse ud af det. Ser man på enkeltindividet af i dag, er tvivlen meget berettiget. Men på den anden side er vort tids enkeltindivid med sit unormalt svage behov for tænkning et patologisk fænomen. Et gennemsnitsbegavet menneske har i og for sig en så stor evne til at tænke, at den skulle sætte det i stand til at danne sig en egen, selvstændig mening; normalt skulle det endda føle et behov for at danne sig en personlig verdensanskuelse. Citat slut
Sæt det ovenfor op imod hvad Edgar Morin her skriver:
De store rationalistiske og endda videnskabelige grunddoktriner (fx determinisme, materialisme og formalisme) bliver til Mester-Ord, der i sig fortætter al Mening og Sandhed. Herved opnår man en magisk tilegnelse af det Virkelige og bliver indehaver af det højeste Ords mytologiske Dyder. Selve Fornuften og Videnskaben bliver myter eftersom de bliver højere Enheder, der påtager sig Menneskehedens Frelse.
mit problem er virkelig at bjørn og simon fortætter al mening og sandhed, og lukker alle debatter, i stedet for at åbne dem og gøre dem konstruktive og interessante