De siger, de kender sandheden. At deres version af virkeligheden er bedre end alle andres. De er nedladende og kan ikke tolerere saglige modargumenter. De er fundamentalister. Rationelle, ateistiske fundamentalister.

Men hvis de religiøse generelt set ikke har noget problem med videnskaben, hvorfor hersker der så en beskæmmende og uproduktiv skyttegravskrig mellem en gruppe af meget vokale ateister og ... ja, ikke rigtig nogen. Det er meget svært at finde et eneste indlæg i danske aviser fra religiøse, der mener, at jorden blev skabt for 6.000 år siden, at dinosaurer og mennesker levede side om side, eller at Gud er en gammel mand med skæg.

Til gengæld er det normalt at udtale sig generaliserende og dogmatisk om, hvordan religion er et onde med få lyspunkter, at se religiøse mennesker som underbegavede ofre, eller at fastslå hvordan videnskaben selvklart modbeviser Guds eksistens. I den kontekst synes jeg, det er på tide at påpege, at de udsagn intet har med videnskabelighed at gøre. At denne fordømmende kategorisering er en blindgyde.

At udtale sig om Guds eksistens med det videnskabelige sprog er lidt som at gå til en rhododendron med en plæneklipper.

Og ligesom religionerne er ateismen både destruktiv, usand og fordummende, når den er fundamentalistisk.