logo
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Nyt svar
Tråd valgmuligheder
#11941 - 05/01/2012 14:35 Nyt år - med alt ved det gamle.
ole bjørn Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1475
Sted: Sverige/Danmark

Overskriften refererer selvfølgelig først og fremmest til de af trosfrihed.dk's faste debattører, der roser sig selv for åbenhed overfor nye tanker og for at have en ekstra åndelig dimension i forhold til "de stakkels indskrænkede ateister og rationalister".

Arne Thomsen tilbeder fortsat sit malede træstykke, og er nu udover Mevlana (Sheik Rumi) også på vej til at "helgenkåre" en indisk såkaldt mystiker, der siden sit 16. år skulle have opnået en særlig indsigt i verdens beskaffenhed gennem introverte studier.

Den anonyme smædeskriver, Thomas, "drikker sig fortsat fuld" i tvivlsomme oversættelser af Jesu ord og skjuler, at han er tilhænger af det falske ur-evangelium, som vil gøre Jesus til afholdsmand og vegetar.

Zenia lever fortsat lykkeligt i sin tro på mirakler.

Michael øser fortsat sit tungsind ud over alverdens "idioter", der ikke som han selv har fundet sandheden i nuet, som dog ikke synes at have gjort ham lykkeligere, og

Hansemand mener fortsat, at han er "guds gave til teologien" på niveau med Tillich i "intelligens" og den eneste her, der virkelig forstår den selvbestaltede profet, Paulus, som for 2000 år siden viste os "vejen til en rigtig livsførelse", ganske som Karl Marx "forstod" kapitalismen bedre end nutidens økonomer, og Freud "forstod" menneskesindet bedre end den moderne forskning i kognitiv psykologi.

Overfor disse "åndelige begavelsers dybe indsigt" og fastfrosne verdensbilleder står så vi "stakkels" ateister og rationelt tænkende mennesker med en videnskabelig tilgang til forståelse af verden og os selv. Hvad er der så sket i vores udvikling?

I en verden, hvor naturvidenskabelig viden vokser eksponentielt (efter Moore's lov), er vi blevet tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved flere antagelser, der hidtil er blevet anset for langtidsholdbare, såsom lysets hastighedsgrænse, standardmodellens konsistens, sociologiske og nationaløkonomiske teoriers stabilitet, hjernens og psykens funktioner, økologiske og klimatologiske teoriers gyldighed, farerne ved ukontrolleret informationsadgang og ikke mindst årsagen til universets og livets eksistens.

Det rationelt tænkende menneske har således løbende måtte ændre sit verdensbillede i takt med de nye opdagelser, og har derfor ikke haft den ro og tryghed, som troen giver. Til gengæld har vi haft den intense glæde at mærke, at hver ny opdagelse har gjort os klogere på både livet og os selv, og at vi har fjernet os mere og mere fra de troendes forenklede verdenssyn og fornægtelse af menneskets medfødte trang til at søge ny og bedre viden.

Men denne udvikling adskiller sig heller ikke fra tidligere årsskifter, så på denne måde er alting også fortsat ved det gamle. Konsekvensen af dette er selvfølgelig, at svælget mellem troende og ateister bliver større år for år. Hvad dette vil ende med af konfrontationer mellem troende og ikke-troende kan man kun gætte på, og det gør selvfølgelig alle rationalister, der jo anser verden for et system i dynamisk udvikling. De troende har intet behov for at gætte, for de kan sikkert finde et for dem tilfredsstillende svar i gamle skrifter forfattet af fortidens "vismænd" ud fra deres begrænsede viden om naturen og menneskesindet.

Således kan begge grupper opnå den herligt berusende følelse af at forstå, hvad den anden gruppe ikke kan forstå - fordi den ser på verden med andre øjne.

Halleluja eller heureka - det er sagen. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)
Top Svar Citer
#11945 - 05/01/2012 19:51 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 820
Ja, ikke sandt, Ole Bjørn.

Har du prøvet at være stille og lytte?

Eller måske du skulle købe dig et magisk spejl for at gå igennem det til den anden side?

smiler
Top Svar Citer
#11946 - 05/01/2012 23:44 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Online   content
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1749
Sted: Sydsjælland

Naturvidenskaben gør fremskridt hvert år, hvorfor det naturvidenskabelige verdenbillede til stadighed udbygges og korrigeres.
Dette er i sig selv dybt imponerende, og det er svært at finde mennesker, der ikke beundrer og accepterer det.

Det er således ikke alene "rationelt tænkende mennesker med en videnskabelig tilgang til forståelse af verden og os selv", der accepterer og påskønner naturvidenskaben, det er stort set os alle - også dem, der af de ovennævnte "rationelt tænkende mennesker" her under ét betegnes, som "troende", og som i øvrigt oftest påduttes diverse dårlige og latterlige egenskaber.

Forskdllen er således ikke om man "tror på" naturvidenskaben - eller ikke.
Forskellen er, om man udelukkende "tror på" naturvidenskaben eller om man tillige giver plads for andre veje til erkendelse - udover den naturvidenskabelige.

Der er jo ingen, der rakker ned på naturvidenskaben, mens der er en del "rationalister", der har vældig travlt med at rakke ned på dem, der - udover det rationelle - tillige søger efter bredere erkendelser.

Årsagen til at nogle rationalister har en sådan aggressiv holdning kender jeg ikke - men man kan jo gætte blinker

Arne.
Top Svar Citer
#11947 - 06/01/2012 10:39 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1475
Sted: Sverige/Danmark

Her er et godt forslag til et nytårsforsæt for dig, Arne:

Hold op med at jamre dig og spille martyr.

Du har selv været en af de værste til at rakke ned på andre og udvise dårlig debatkultur med citatfusk, misfortolkninger af andres udtalelser og direkte løgne om dem, og hver gang du bliver grebet i det, så undlader du at forholde dig til argumentationen, spiller fornærmet og antyder, at det er os andre, der har en dårlig moral.

Rationel tænkning er ikke en "mangelsygdom", Arne, og rationelle mennesker afviser ikke andre former for erkendelse. Vi afviser kun at sætte dumhed over fornuft, som f.eks. at foretrække opdigtede forklaringer frem for forklaringer baserede på fakta.

For at klippe det ud i pap, Arne, så har Picasso's "Guernica" gjort et voldsomt indtryk på mig, som din ikon har gjort på dig. Det var for mig en følelsesbetonet (ikke-rationel) erkendelse, men til forskel fra din ikontilbedelse, så baserer jeg ikke mit verdensbillede på en kunstnerisk fantasi om virkeligheden. Picasso's billede fortolker fakta, at mennesket er en bevidst grusom art, som verden er fyldt med beviser på. Ikonmalerne fortolker en menneskelig drøm om en verden fyldt med kærlighed, som er i modstrid med fakta.

Jeg bebrejder dig ikke, at du er for fej til at se virkeligheden i øjnene. Det er næppe din egen skyld, men når du håner os, der har modet til at erkende virkeligheden, så må du forvente at blive konfronteret med de fakta, som du sammen med andre troende prøver at lukke øjnene for.

Din hykleriske beundring for videnskaben harmonerer ikke med din konstante afvisning af dens forklaringsmodeller, når de bevæger sig ud over din egen begrænsede erkendelse. Her er der netop tale om bredere erkendelsesmuligheder, hvor intet bliver afvist, hvis det kan sættes i matematisk/logisk forbindelse med den kendte virkelighed. At såvel matematisk erkendelse som en forestillingsevne, der kan arbejde med flere dimensioner end det 4-dimensionale kontinuum, som du kan overskue, ligger uden for dine egne mentale og uddannelsesbetingede muligheder, berettiger dig ikke til at påstå, at der er grænser for videnskabens muligheder. Det viser kun dine egne mangler.

På trods af, at videnskaben gennem hele historien har mødt brutal modstand fra religionerne, har den konstant gennembrudt grænserne for menneskelig erkendelse ved hjælp af rationel tænkning, men videnskaben bliver alligevel fortsat bekæmpet af troende mennesker, der er forbitrede over at se deres opdigtede forklaringer blive modbevist af fakta. Vi kan endnu ikke forklare alt, men vi kan forklare mere og mere med rationelle sammenhænge, netop fordi rationelle forskere har langt flere erkendelsesmuligheder end troende.

Du behøver ikke at gætte på, hvorfor rationalister er "aggressive" i din optik. Vi viser jo konstant fejlene i din opfattelse af verden og andre mennesker, og det må jo føles ubehageligt for dig. Vi anerkender din ret til at tro, hvad du vil, sålænge det ikke skader andre, men vi anerkender ikke din ret til uimodsagt at søge at få andre til at hoppe på troens limpind, fordi du selv hænger fast på den.

Dette gælder ikke blot dig, Arne, men enhver, der agiterer for, at fortidens viden overgår nutidens og fremtidens, eller søger at "helgenkåre" tidligere tiders filosoffer og forskere. Vi kan hente inspiration i deres værker, men ikke bedre forklaringer på verdens beskaffenhed end vi har i dag.

Individuel tro kan være en nødvendig sutteklud til trøst for frygtsomme sind. Men fælles tro på opdigtede forklaringer er menneskehedens største svøbe, der har forårsaget milliarder af grusomheder begået i troens navn. Kan nogen fornuftige mennesker undlade at bekæmpe det? ler

Mvh

Ole Bjørn :o)
Top Svar Citer
#11948 - 06/01/2012 11:51 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Online   content
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1749
Sted: Sydsjælland

Arne er dum, Arne er fej, Arne jamrer sig, Arne spiller martyr, Arne rakker ned, Arne lyver, Arne er en hykler, Arne "søger at få andre til at hoppe på troens limpind", Arne "agiterer for, at fortidens viden overgår nutidens og fremtidens", Arne forstår ikke, at videnskaben har ubegrænsede muligheder, Arne forstår ikke, at i videnskaben bliver intet afvist "hvis det kan sættes i matematisk/logisk forbindelse med den kendte virkelighed".

Hov, hvad var nu dét?
"hvis det kan sættes i matematisk/logisk forbindelse med den kendte virkelighed"!
Det er jo lige netop den begrænsning, jeg så "formasteligt" blinker peger på!
Og når jeg gør det, så er jeg en hykler en løgner osv. osv. osv. smiler

Jeg hverken forsvarer eller bekender mig til nogen religion - endsige "helgenkårer" nogen som helst - eller søger at missionere.
Jeg skriver blot om - her hvor trosfriheden dyrkes - hvordan jeg oplever verden - og jeg er interesseret i, hvordan andre oplever den.

Det er for mig efterhånden "kogt ned til", at verden er et ufatteligt mirakel, som mange har vidt forskellige erkendelser af og udtrykker på mange forskellige måder (Naturvidenskab, eventyr, myter, religiøse og filosofiske visioner, mystikeres oplevelser).

Men ingen forklarer miraklet.
Det er da heller ikke vigtigt (og, tror jeg, heller ikke muligt).
Det vigtige - for mig - er, at jeg oplever det, er en del af det - og at jeg elsker det smiler

Arne.

(Oles sædvanlige personfnidder ryger selvfølgelig direkte i papirkurven)
Top Svar Citer
#11949 - 06/01/2012 12:33 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
bor her
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 700
Hej Arne..

"Jeg hverken forsvarer eller bekender mig til nogen religion - endsige "helgenkårer" nogen som helst - eller søger at missionere".

- Du tumler jo bare rundt og rundt i nøjagtig samme spørgsmål du gjorde fra allerførste spæde indlæg du skrev: er der en mening med livet?...osv.osv. I hvilken forbindelse, du gang på gang præsenterer gamle religiøse idéer med kun reference til menneskers egne fantasier. Og når så du spørges, hvad den slags menes at skulle forklare om verden, naturen/universet m.m., da går du i sort hver gang, og skriver koprt efter nøjagtig samme indlæg som alle øvrige gange. Du ser ikke ligheden mellem dig og andre religiøse menneskers missioneren for deres tro? ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (06/01/2012 12:35)
Top Svar Citer
#11950 - 06/01/2012 12:33 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: Arne Thomsen]
RoseMarie Online   content
godt igang
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 100
Citat:
Det er for mig efterhånden "kogt ned til", at verden er et ufatteligt mirakel, som mange har vidt forskellige erkendelser af og udtrykker på mange forskellige måder (Naturvidenskab, eventyr, myter, religiøse og filosofiske visioner, mystikeres oplevelser).

Men ingen forklarer miraklet.
Det er da heller ikke vigtigt (og, tror jeg, heller ikke muligt).
Det vigtige - for mig - er, at jeg oplever det, er en del af det - og at jeg elsker det smiler


tommelop Smukt beskrevet, Arne ... og jeg kan kun være enig med dig ler ... Tro er tro, mirakler er mirakler og kan ikke forklares ... og skal heller ikke forklares ...

"Tro er retten til ikke at forstå" ... er blevet en af mine "opsnappede" perlesætninger smiler

SolskinsKNUS til dig fra RoseMarie
Top Svar Citer
#11951 - 06/01/2012 12:39 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
bor her
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 700
Hej RM..

"Tro er tro, mirakler er mirakler og kan ikke forklares ... og skal heller ikke forklares".

- Hvad mennesker i middelalderen anså for mirakløst, viste sig imidlertid at kunne forklares - dette er en tendens der i eftertiden har afviklet "mirakler" med stor succes.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#11952 - 06/01/2012 12:51 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
bor her
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 700
Hej Ole..

"Således kan begge grupper opnå den herligt berusende følelse af at forstå, hvad den anden gruppe ikke kan forstå - fordi den ser på verden med andre øjne".

- Det ka' du sige. Men det må være muligt for debattører der rent faktisk forsøger at forklare verden med tro, at vise os nogle gode eksempler på en sådan forklaringssucces.

Alene det at vi intet ser er i sig selv forklarende. Det eneste vi ser er stor volumen og lille detaljerigdom, samt en rotation omkring samme tro og resignation fra centrale spørgsmål til værdien af gammel (over)tro. Og hvis den slags skal være eksemplarisk for den troendes nysgerrighed og åbenhed...;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (06/01/2012 12:54)
Top Svar Citer
#11953 - 06/01/2012 13:00 Re: Nyt år - med alt ved det gamle. [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1475
Sted: Sverige/Danmark

Ja, Arne, du demonstrerer jo tydeligt din manglende viden med dit sidste indlæg, for alle videnskabens teorier og verificerede fakta udtrykkes jo netop i matematisk/logiske sammenhænge med den kendte virkelighed, så der er ikke belæg for noget "hvis" der.

At verden er uforståelig for dig, og du derfor anser den for "mirakuløs" er jo ikke ensbetydende med, at den er uforståelig for andre. Når de så fortæller dig, at de faktisk forstår verden langt hen ad vejen, og at vores forståelse vokser dag for dag, så afviser du denne forståelse og kalder det "en begrænsning" i vores erkendelse, at vi kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Din interesse for andres synsvinkler kan vist ligge et meget lille sted.

Nu spiller du så igen den stakkels forfulgte Arne, som bliver skældt ud for alt muligt, men fakta er, at du som person er ret ligegyldig for os "rationalister", men vi forholder os selvfølgelig til de udtalelser, du fremsætter, og har da også dokumenteret rigtigheden af vore egne udtalelser på forlangende. Dit svar har hver gang været, at det lå "under din værdighed at beskæftige dig med".

Men det var altså ikke "under din værdighed" at offentliggøre navne, adresser og telefonnumre på mennesker, som du mente deltog i rabatten, uden deres tilladelse, og uden at have søgt at verificere dit snuskeri, så du bør nok være den sidste til at råbe op om personfnidder. Men det var da fint for diskussionen, at du gjorde det, for så kan enhver jo se det moralske niveau, du befinder dig på, og bedømme din troværdighed som debattør. At du har oprettet en gensidig roseklub med debattens ukronede konge i løgne og smædeindlæg understreger blot yderligere dit niveau.

Hvis denne debatportal skal løftes til et højere sagligt niveau, hvor mennesker, der er fri for tro, også skal kunne udtrykke sig, uden at deres synspunkter skal nedgøres af troens fanatiske forkæmpere, er det nødvendigt med et kontant modspil til den forherligelse af teologiske synsvinkler, som har domineret denne debatportal i lange tider. Det hører hjemme på KD debatten, hvor trosfrihed som bekendt ikke eksisterer.

Mvh

Ole Bjørn :o)
Top Svar Citer
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >



Nyeste indlæg
Den Evige Filosofi
af Arne Thomsen
21/05/2012 15:19
Konfirmationsalderen
af Zenia
19/05/2012 13:32
Historien om syndfloden
af Simon
17/05/2012 21:59
Faktisk virkelighed
af Simon
16/05/2012 16:21
Hvad havet gemmer.
af Arne Thomsen
14/05/2012 16:03
Søg på Google
Tilpasset søgning
Hvem er online?
0 registrerede 8 gæster og 13 søgemaskiner online.
Key: Admin Global Mod Mod
(visninger)Populære tråde
Spirituel omsorg 199413
Et andet syn 159487
Jesu ord 115876
MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR 55440
Jesu bud 46097