|
0
registrerede
358
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Nyt år - med alt ved det gamle.
|
Overskriften refererer selvfølgelig først og fremmest til de af trosfrihed.dk's faste debattører, der roser sig selv for åbenhed overfor nye tanker og for at have en ekstra åndelig dimension i forhold til "de stakkels indskrænkede ateister og rationalister".
Arne Thomsen tilbeder fortsat sit malede træstykke, og er nu udover Mevlana (Sheik Rumi) også på vej til at "helgenkåre" en indisk såkaldt mystiker, der siden sit 16. år skulle have opnået en særlig indsigt i verdens beskaffenhed gennem introverte studier.
Den anonyme smædeskriver, Thomas, "drikker sig fortsat fuld" i tvivlsomme oversættelser af Jesu ord og skjuler, at han er tilhænger af det falske ur-evangelium, som vil gøre Jesus til afholdsmand og vegetar.
Zenia lever fortsat lykkeligt i sin tro på mirakler.
Michael øser fortsat sit tungsind ud over alverdens "idioter", der ikke som han selv har fundet sandheden i nuet, som dog ikke synes at have gjort ham lykkeligere, og
Hansemand mener fortsat, at han er "guds gave til teologien" på niveau med Tillich i "intelligens" og den eneste her, der virkelig forstår den selvbestaltede profet, Paulus, som for 2000 år siden viste os "vejen til en rigtig livsførelse", ganske som Karl Marx "forstod" kapitalismen bedre end nutidens økonomer, og Freud "forstod" menneskesindet bedre end den moderne forskning i kognitiv psykologi.
Overfor disse "åndelige begavelsers dybe indsigt" og fastfrosne verdensbilleder står så vi "stakkels" ateister og rationelt tænkende mennesker med en videnskabelig tilgang til forståelse af verden og os selv. Hvad er der så sket i vores udvikling?
I en verden, hvor naturvidenskabelig viden vokser eksponentielt (efter Moore's lov), er vi blevet tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved flere antagelser, der hidtil er blevet anset for langtidsholdbare, såsom lysets hastighedsgrænse, standardmodellens konsistens, sociologiske og nationaløkonomiske teoriers stabilitet, hjernens og psykens funktioner, økologiske og klimatologiske teoriers gyldighed, farerne ved ukontrolleret informationsadgang og ikke mindst årsagen til universets og livets eksistens.
Det rationelt tænkende menneske har således løbende måtte ændre sit verdensbillede i takt med de nye opdagelser, og har derfor ikke haft den ro og tryghed, som troen giver. Til gengæld har vi haft den intense glæde at mærke, at hver ny opdagelse har gjort os klogere på både livet og os selv, og at vi har fjernet os mere og mere fra de troendes forenklede verdenssyn og fornægtelse af menneskets medfødte trang til at søge ny og bedre viden.
Men denne udvikling adskiller sig heller ikke fra tidligere årsskifter, så på denne måde er alting også fortsat ved det gamle. Konsekvensen af dette er selvfølgelig, at svælget mellem troende og ateister bliver større år for år. Hvad dette vil ende med af konfrontationer mellem troende og ikke-troende kan man kun gætte på, og det gør selvfølgelig alle rationalister, der jo anser verden for et system i dynamisk udvikling. De troende har intet behov for at gætte, for de kan sikkert finde et for dem tilfredsstillende svar i gamle skrifter forfattet af fortidens "vismænd" ud fra deres begrænsede viden om naturen og menneskesindet.
Således kan begge grupper opnå den herligt berusende følelse af at forstå, hvad den anden gruppe ikke kan forstå - fordi den ser på verden med andre øjne.
Halleluja eller heureka - det er sagen. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
