annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
Løve i egen hule nu.
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 518 gæster og 62 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 6 < 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10347 - 28/10/2010 19:54 Re: GUD [Re: treram]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7211
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Nej, jeg er helt bestemt ikke enig med den slags lærere og præster, som jeg forstår har forsøgt at begå "åndelig voldtægt" mod dig, da du kun var et barn.
Det er simpelthen noget svineri.
Og det foregår jo fortsat - desværre - omend måske i lidt mindre omfang.

Der er nok heller ingen tvivl om, at historierne om Jesus er startet i små grupper af mennesker som mundtlige beretninger, der næppe har kunnet undgå fortællernes digteriske kreativitet.

Det ser jo ud til, at det først er flere hundrede år senere, det bliver skrevet ned (og vi ved dårligt nok, hvem det var, der skrev).

Og hovedpersonen, Jesus, ham har vi vistnok ikke pålidelige historiske data om.
Vi ved faktisk end ikke med sikkerhed, om han har eksisteret mere end eventyrets Tornerose (som jeg jo bare bruger som et tilfældigt eksempel).

Hvad Paulus angår, er det jo en anden sag, hans rolle i kristendommen minder egentlig lidt om Muhammeds i islam.

Når det er mit indtryk, at kristendommen bringer næstekærligheden til verden, så bygger jeg det meget på beretningen om den barmhjertige samaritaner.

"Næsten" på den tid i det jødiske samfund var jo det samme som de nærmeste, men her udvider kristendommen begrebet "din næste" til også at omfatte helt fremmede personer - og forbilledet for denne nye næstekærlighed er i beretningen en samaritaner - et ringeagtet folkefærd - og altså ikke en jøde.

Hvordan ville det budskab se ud i dag?
En muslim, der tager sig af et tilskadekommet Jehovas Vidne?
Eller en ateist, der tager sig af en pædofil katolsk præst?

Det jeg altså forsøger at gøre, er at skille al råddenskaben fra, og at skille alle de fantasifulde videredigtninger fra - i håb om at komme ind til den oprindelige kerne - født i et eller andet menneskes sind.
Og så at forsøge at se, om der er noget af værdi her.

På den måde set, synes jeg, at kristendommen især udmærker sig på det medmenneskelige område, islam i respekten for den skabte(?) verden, og buddhismen for dens evne til at frigøre os fra egoismens snæversyn.

Det kan uden tvivl analyseres og belyses meget bedre end mit primitive forsøg her, men jeg synes det er væsentligt at "holde skæg for sig og snot for sig", så vi ikke mister menneskelige kvaliteter, samtidig med at vi bekæmper de kriminelle handlinger, der snylter på dem (Tænk hvis man anlagde samme synspunkt på penge blinker ).

Jeg ser, at vi ikke er langt fra hinanden i synet på religioner - til trods for de grimme overgreb, du blev udsat for som barn - og det glæder jeg mig over.

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#10348 - 28/10/2010 19:55 Re: GUD [Re: treram]
Visdommen
Uregistreret

"Savner du det gode selskab her ?? men du er da velkommen tilbage."

- Jeg har valgt at fortsætte med at skrive som anonym pga. for meget personfnidder. Men du fører ikke personfnidder i mine øjne, så dig snakker jeg hellere end gerne med.

Jeg kender ikke biblen særligt godt. Jeg har læst næsten udelukkende Jesu ord, som jeg finder særligt inspirerende for hjertet. Men hvor finder du det med, at jorden skulle være i centrum, og at jorden kun er 6000 år gammel?

Jeg har gået i skole, men jeg er vist en del yngre end dig, og i dag får man ikke stoppet noget ind om, at biblen skulle være ordret.

"Med hensyn hvad jeg mener at biblen har af værdi for menneskeheden, tror jeg nok, du selv kan finde nogle enkelte eksempler"

- Skal JEG finde eksempler på DIN mening om, at noget har værdi?? Nu må du altså lige komme mig i møde her blinker Hvis du finder noget af værdi, er jeg altså vildt nysgerrig for at vide hvad!

Venlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#10350 - 29/10/2010 09:55 Re: GUD [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Nu er jeg vist ikke den eneste der er blevet indbildt biblen var sand fra ende til anden, du må nok have været under samme skolesystem, desuden tog jeg mig ikke så meget af det, jeg er ikke så let at overbevise om unaturligheder/løgne og har aldrig troet på nogle af de ting man prøvede at pådutte mig i religionstimerne og i konfirmationsforberedelsen, så naiv var jeg ikke, desværre tror jeg mange faldt for det de blev fortalt,
for man var jo næsten tvungen til at tro på det voksne fortalte en og det benyttede de sig så af.

Jeg har aldrig haft respekt for min religionslærer og præster som så, jeg anser dem for hyklere og løgnere, men det er vist ingen hemmelighed.

Du prøver så at pille lidt godt ud af alle religioner, jamen der er som jeg sagde tidligere sikkert noget godt i alle religioners grund ideer, men der er ligeså meget udenfor, og de er ganske sikkert opstået længe før religionerne kom frem i lyset, du må ikke fortælle mig at menneskene i Danmark før kristendommens indførelse var de rene barbarer, men kirken mener den har "opfundet" medmenneskeligheden og det er noget forvrøvlet sludder.
Nu kender jeg temmelig meget til hvordan buddhismen "udføres" i Thailand og det er ikke noget at skrive hjem om, alle bedrager alle, hvis de kan komme til det, her gives der ikke ved døren, mange munke er vaneforbrydere, der benytter sig af deres ophøjede stilling, til at berige sig.
Et menneskeliv i Thailand er intet værd, kommer du på hospitalet og ingen penge har - 0 behandling, jeg har set flere bekendte dø af nyresvigt fordi de ingen penge havde til at blive behandlet for. Jeg så en ung kvinde jeg havde købt noget jord af, langsomt dø af brystkræft, fordi hun gik i templet for at rådføre sig med munkene og betalte dem for "gode" råd, istedet for at gå til et hospital, jeg fik dog tilsidst overtalt hende til at tage til Bangkok for at blive behandlet( hun havde masser af penge) men da var det forsent, hun døde en måned senere.

Min tidligere nabo her i Skåne, byens præst, hans kone fik opdaget en tumor på hjernen, de bad til gud fortalte han mig, da de var til kaffe her, den stakkels kone opførte sig nemlig lidt mystisk, kunne ikke styre sine bevægelser, jeg spurgte hvorfor de ikke var gået til hospitalet for at få fjernet tumoren, det viste sig han og menigheden havde bedt for hende i lang tid i håb om forbedrng, men da der ikke rigtigt skete nogen forbedring, tog de til hospitalet, var det for sent og hun døde nogle måneder senere

Det er sku dødfarligt at tro og nøjes med at bede, kan jeg hermed konstatere, godt jeg er vokset fra dette for lang tid siden.

Muslimerne gider jeg slet ikke tale om, deres religion er sku da fuldstændig forrykt og bliver i den grad inddoktrineret.
Så de få gode ting denne religion måske har, falder fuldstændigt til jorden med alt det andet plat den har.
En mere menneske nedværdigende religion skal du lede længe efter.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#10351 - 29/10/2010 10:18 Re: GUD [Re: Anonym]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej anonyme Thomas.
Hvor finder jeg at jorden var verdens centrum og at verden kun er 6.000 år gammel, det er vist noget næsten enhver ved stammer fra biblen, du kender så ikke meget til biblen ??? men kender Jesus mere- eller "hans" ord, hvordan kan du kende Jesus ord hvis du ikke kender biblen, er mig lidt af en gåde.

Jøder der går i jødiske skoler bliver den dag i dag fortalt at jorden/verden bare er 6.000 år gammel, ligesom IDérne i USA fortæller deres tilhængere, ja de har endda et museum hvor de har "beviser" på at Dinosauere og mennesket gik samtidig på jorden.

Jeg tror også jeg er betydeligt ældre end du, jeg stammer fra år 1934, så jeg har nogle år på bagen, jeg vil dog tror at du har lært at biblen skal betragtes som værende sand.

Jeg må indrømme at jeg ved ikke så meget om religionsundervisningen nu om dage, andet end at konfirmationsforberedelserne nogen steder er på vej ud.

Jeg ved blot at kirken-paverne forfulgte mange videnskabsmænd der fremførte beviser mod noget der kunne relateres til en forkert udlægning i biblen, det må du vel også have hørt om, det gjalt bl.a.Galilei,Copernicus, Tycho Brahe og Kepler, man skulle sandelig ikke ustraffet forvrænge hvad gud havde sagt i biblen.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#10352 - 29/10/2010 12:28 Re: GUD [Re: treram]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7211
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jeg får det indtryk, at vi er enige i det væsentlige, og at der kun er nogle detaljer tilbage, hvor vi divergerer lidt - og det er jeg egentlig glædeligt overrasket over smiler

Det med, hvad jeg kaldte "åndelig voldtægt", som du kunne modstå, det lykkedes ikke så godt for mig.
Jeg var faktisk blevet troende på præstens kristendom under konfirmationsforberedelserne, og ikke før kort efter det hele, gik det op for mig, at jeg var blevet "forført".

Derpå gik der adskillige årtier, hvor jeg fik kvalme, når kristendom (og religioner i det hele taget) var på tale.
Men ca. midtvejs i mit liv (født et år før dig: 1933) begyndte det, jeg kalder de eksistentielle spørgsmål at trænge sig på - sådan noget som det besynderlige at verden er - at jeg er - og hvad jeg skal her.

Her har fornuft og videnskab jo ikke rigtig noget at byde på, og for mig at se er alle de etablerede religioner (i hvert fald dem, jeg kender lidt til) gennemkorrupte.

Og så det er jo "bar røv og viklers" for enhver, der ser det på den måde blinker

De eksempler, du nævner, er jo alle fra de korrupte religiøse verdener, og der er vi jo ikke uenige - tværtimod.

Men når du skriver (om islam - men det gælder vel faktisk alle religioner):
Citat:
Så de få gode ting denne religion måske har, falder fuldstændigt til jorden med alt det andet plat den har.
så mener jeg godt, man kan sortere "lortet" fra - og beholde "guldkornene" (hvis der er nogle).

Og når jeg så i fantasien ser dig stående foran en pædofil katolsk præst, som er blevet slået bevidstløs - og måske vil dø, hvis ingen hjælper ham - vil du så lade ham dø - eller vil du lade dig inspirere af beretningen om den barmhjertige samaritaner?
Det kan du selvfølgelig kun selv svare på - og du kan selvfølgelig også hente medmenneskelighed andre steder fra - men den kristne inspiration her, synes jeg nu, er et "guldkorn" smiler

Når vi derimod kommer til omsorgen for "vores" klode, så kan jeg ikke rigtig få øje på kristne "guldkorn", så ser det for mig ud til at islam er mere "miljøbevidst" - i sin idé (men nok ikke så meget i praksis) - og nok især i den gren af islam, der kaldes sufismen, som jeg ikke kender meget til, men hvor nogle digte herfra taler direkte til mit "hjerte".
Det er også for mig "guldkorn" smiler

Og når Buddha siger (noget i retning af): Der lidelse - der er en årsag til lidelsen - der er en vej ud af lidelsen (noget med at slippe selviskheden), så er det jo ikke i den hensigt, at vi skal give afkald på moderne lægekunst, men derimod en vej til et mere harmonisk liv (kan man vel kalde det) smiler

Og i det nutidige informerede menneskes eksistentielle situation - uden hjælp fra hverken videnskab, filosofi eller religioner - eller noget andet - så synes jeg ikke, det er så helt tosest at samle de "guldkorn" op, der er at finde, for at se, om de kan bruges smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (29/10/2010 12:29)
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 6 < 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Nyheder fra Religion.dk