|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: GUD
|
Når man "googler" på ordet: Gud, finder man bl.m.a. denne hjemmeside:
http://www.answersingenesis.org/da/articles/nab/is-there-really-a-god
Her startes der tilsyneladende neutralt og fordomsfrit på en gennemgang af, hvad man kan sige om begrebet: Gud.
Snart viser det sig dog at føre frem mod den påstand, at arternes udvikling ikke har kunnet ske uden en eller anden form for intelligent design foretaget af - ja, det kaldes så: Gud.
Det er jo en ærlig sag at mene, at verden ikke kan forklares uden en skabende Gud - og argumentationen på denne hjemmeside er da også grundig - men om den er holdbar? - det er nok knap så sikkert, vil jeg tro.
Så er det, jeg mener, at selv hvis vi udelukker intelligent design i arternes udvikling, så står vi da stadig med et kolossalt mysterium: Det at verden ER (og at vi er en del af den).
At opfatte verden som noget selvfølgeligt, blot fordi vi til daglig - og historisk - kender den som noget sikkert eksisterende, synes jeg, er lidt for enkelt.
Vi ved jo godt at "vores" del af verden, solsystemet, mister sin stabilitet, når solen om X milliarder år løber tør for sin energikilde: Brint.
Så er det jeg tænker, at den oplevelse af undren over verdens væren måske er der, hvorfra al religiøsitet udspringer.
Det er i hvert fald sådan, det hænger sammen for mit vedkommende.
Så kan man selvfølgelig være nysgerrig og begynde at se på, om verden altid har været - i forskellige former - og nok gå i stå overfor begrebet: "altid".
Eller om verden er skabt ud af intet, hvilket synes lige så ufatteligt.
Og så først her kommer vi til idéen om en skabende Gud.
Teisme og ateisme er jo på den måde kun detaljer i forhold til det helt store, det fantastiske, det vidunderlige, miraklet, mysteriet: At verden ER.
Første gang det gik op for mig, hvor fantastisk, jeg synes, det er, at verden ER, udløste det en spontan kærlighed til verden, som en grundlæggende og afgørende følelse i mit liv - i resten af mit liv.
P.S.: Der digtes mange smukke religiøse myter - og produceres megen videnskabelig (snus)fornuft - om verdens væren, men det er ikke det afgørende, synes jeg. Det helt store, for mig, er den kærlighed, som oplevelsen føder.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
