|
1
registreret Arne Thomsen
566
gæster og
218
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: GUD
|
Hej Treram.
Nej, jeg er helt bestemt ikke enig med den slags lærere og præster, som jeg forstår har forsøgt at begå "åndelig voldtægt" mod dig, da du kun var et barn.
Det er simpelthen noget svineri.
Og det foregår jo fortsat - desværre - omend måske i lidt mindre omfang.
Der er nok heller ingen tvivl om, at historierne om Jesus er startet i små grupper af mennesker som mundtlige beretninger, der næppe har kunnet undgå fortællernes digteriske kreativitet.
Det ser jo ud til, at det først er flere hundrede år senere, det bliver skrevet ned (og vi ved dårligt nok, hvem det var, der skrev).
Og hovedpersonen, Jesus, ham har vi vistnok ikke pålidelige historiske data om.
Vi ved faktisk end ikke med sikkerhed, om han har eksisteret mere end eventyrets Tornerose (som jeg jo bare bruger som et tilfældigt eksempel).
Hvad Paulus angår, er det jo en anden sag, hans rolle i kristendommen minder egentlig lidt om Muhammeds i islam.
Når det er mit indtryk, at kristendommen bringer næstekærligheden til verden, så bygger jeg det meget på beretningen om den barmhjertige samaritaner.
"Næsten" på den tid i det jødiske samfund var jo det samme som de nærmeste, men her udvider kristendommen begrebet "din næste" til også at omfatte helt fremmede personer - og forbilledet for denne nye næstekærlighed er i beretningen en samaritaner - et ringeagtet folkefærd - og altså ikke en jøde.
Hvordan ville det budskab se ud i dag?
En muslim, der tager sig af et tilskadekommet Jehovas Vidne?
Eller en ateist, der tager sig af en pædofil katolsk præst?
Det jeg altså forsøger at gøre, er at skille al råddenskaben fra, og at skille alle de fantasifulde videredigtninger fra - i håb om at komme ind til den oprindelige kerne - født i et eller andet menneskes sind.
Og så at forsøge at se, om der er noget af værdi her.
På den måde set, synes jeg, at kristendommen især udmærker sig på det medmenneskelige område, islam i respekten for den skabte(?) verden, og buddhismen for dens evne til at frigøre os fra egoismens snæversyn.
Det kan uden tvivl analyseres og belyses meget bedre end mit primitive forsøg her, men jeg synes det er væsentligt at "holde skæg for sig og snot for sig", så vi ikke mister menneskelige kvaliteter, samtidig med at vi bekæmper de kriminelle handlinger, der snylter på dem (Tænk hvis man anlagde samme synspunkt på penge  ).
Jeg ser, at vi ikke er langt fra hinanden i synet på religioner - til trods for de grimme overgreb, du blev udsat for som barn - og det glæder jeg mig over.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
