Sådan min ven.

Selvom vi bruger forskellige ord og begreber, så kan den rette forståelse altid vise det som ligger bag ordene og begreberne.

Jeg er helt enig i det du skriver kære jmp.

Nu vil jeg i seng og drømme sødt.

Sov godt min ven, og må du også drømme sødt.

Mange tak.

Jeg har nu for det meste mareridt, men det gør ikke noget - det er jeg vant til. (nu passede det fjollede smil pludselig meget godt)

Kære jmp.

Selvfølgelig skænker vi ikke de sultne børn en tanke til hverdag. Verden er simpelthen for stor og kompliceret til være sig den bevidst konstant. Dertil kræves en bevidsthed som Laplaces dæmon.

Men samfund udmærker sig jo ved at være specialiserede, og der er derfor andre mennesker, der holder øje med, hvad der sker rundt om i verden, og giver os besked om pludselige ændringer. Der er derfor ingen grund til at plage sig selv med et kollektivt ansvar, for det eksisterer ikke. Ansvar er iøvrigt noget, som man påtager sig, og ingen er forpligtet ud over sine evner.

Det med at skabe en "ordentlig" verden er jo mest en romantisk drøm, for når man går "reformisterne" nærmere på klingen viser det sig, at den "ordentlige" verden er en verden efter deres personlige værdinormer. Men dels er vi så oppe mod naturen selv, og dels mod gamle kulturer, der gennem årtusinder har fungeret fint og har skabt utrolige kunstværker.

Hvad er vigtigst? Individet, familien eller samfundet? Det valg er dels en smagssag, dels en tradition og dels en rationel overvejelse ud fra en valgt målsætning. At tvinge folk til en bestemt kultur er under alle omstændigheder et overgreb, uanset om det drejer sig om forældres indoktrinering af børn, diktaturers kulturelle eller religiøse tvang mod befolkningen, vore forsøg på tvangsdemokratisering af andre lande eller herboende muslimers krav om at vi skal ændre vore værdinormer.

Hvis målsætningen for os er et globalt samfund, må vi opdrage den næste generation til globalister, men ikke med tvang. Det er bedre at skabe det globale samfund i mindre format først og vise fordelene som et eksempel til efterfølgelse. Så er der en chance for at de bedst egnede egenskaber ved den kulturelle mangfoldighed kan overleve og berige os. Der er stor forskel på de regler, der er nødvendige i et bysamfund og i en spredt befolkning i et stort landområde, og hvad der er bedst i den ene situation er ikke ensbetydende med, at det også er bedst i den anden.

De samfund, hvor befolkningerne ikke ønske at ændre levevis, må vi så isolere fra det globale samfund. Som enhver anden forening kan vi kræve visse betingelser opfyldt, inden vi accepterer medlemsskab. Det er ikke ensbetydende med kulturel tvang. Kulturelle forskelle kan sagtens eksistere side om side, men ikke under samme styreform (læs; lovgivning). Der er intet til hinder for, at et land kan tillade bigami og nabolandet homoseksuelle ægteskaber, så længe en overordnet lovgivning om basale menneskerettigheder er fælles.

Men det er indlysende, at de nuværende strukturer og værdinormer (herunder religioner) ikke lader sig overføre på et globalt samfund. Der må radikale ændringer til, og hvilke skal vi ikke afgøre. Det skal vore efterkommere, som skal bygge det nye samfund op.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Har du travlt?

Gad vide hvad det egentligt betyder at have travlt?

Det kommer nok an på hvad man har travlt med. Personligt har jeg ikke travlt. Jeg sidder og funderer på hvad der skal stå på min gravsten. Måske et stort spørgsmålstegn?

Eller bemækningen: hvad pokker var nu det?