annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
Hammershus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 419 gæster og 200 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 14 af 23 < 1 2 ... 12 13 14 15 16 ... 22 23 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6976 - 03/05/2009 09:30 Re: Sandheden [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Du skriver:
Citat:
Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor du mener at ateisten lever i en kold og ubarmhjertelig verden, jeg har det udmærket med verden føler ingen kulde eller ubarmhjertelighed -

som svar på, at jeg skrev:
Citat:
Det, der fik mig ind på dét spor, var dét perspektiv at se ateisten, som én der lever under alene naturlovene og tilfældighedernes spil - og som altså affinder sig med en sådan kold og ubarmhjertig verden.
Jeg havde ikke før tænkt på, at det jo egentlig er et udtryk for både ydmyghed og mod - i modsætning til alt, hvad der diskes op med, af religiøse forestillinger

og jeg må erkende, at denne kulde og ubarmhjertighed nok kun viser sig, når man ser verden gennem religiøse briller.

Når jeg tænker tilbage til min egen tid gennem mange år som ateist - eller i hvert fald noget, der ligger meget nær ateisme - så ser verden jo hverken kold eller ubarmhjertig ud.
Så har man jo hele tiden muligheden for at forbedre sine odds under tilfældighedens lov - forbedret sikkerhed (mod ulykker), forbedret sundhed (mod sygdom) og forbedret materiel velstand (mod fattigdom) - og en hel del mere i det medmenneskelige - og lykkes dét, hvad skal man så med guder, skytsengle osv.?
Så behøver man ikke en gud, der elsker én.
I hvert fald ikke så længe, det går godt.
Så er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, at verden er, hvad naturvidenskaben siger - herunder tilfældighedens lov.

Jeg må også erkende, at det, der fik mig til at se, at verden også er andet og mere end naturvidenskabens billede, var: Nød.

Og så ligger det jo meget nær at se enhver form for religiøsitet, som en slags trøst - åndelige sutteklude.

Det tror jeg også, at en stor del er.
Og det kan være en nødvendighed for en stor del af verdens 6-7 milliarder mennesker for i det hele taget at udholde tilværelsen.
Men jeg tror ikke, det er det hele.

Jeg er ikke længere i nød, men jeg er stadig religiøs - ikke fastlåst i en eller anden religion, men vel mest basalt som en, der oplever at være elsket - elsket, som gråspurven, planterne, jorden og universet er elsket - som en, der oplever altings jubel over at eksistere.

Og jeg har opgivet enhver tanke om, hvor den kærlighed kommer fra, men oplever at den føder kærlighed af lignende art i mig.

At det for mig startede foran en malet træplade med et billede forestillende, og med symboler fortællende om, Jesus Kristus, det siger mig at denne person - eller i hvert fald forestillingerne om ham - er nært forbundet med den kærlighed, der elsker verden - og som jeg jo er en del af - "al værens enhed" - som den muslimske mystiker udtrykte det.

Det ændrer ikke ved, hvad vi mennesker har opdaget om naturlovene, men det siger vel bare, at den viden kun er en del af en meget større virkelighed - verdens sande væren.

Og her begynder så eventyrene, digtningen, kunsten, fantasierne, visionerne, gudsforestillingerne - altsammen naturligvis håbløst primitivt og ufuldkomment (set med mine øjne), fordi det ligger udenfor menneskelig fatteevne.

Jeg ka' godt li' alle disse håbefulde bestræbelser, men jeg kan selvfølgelig - som du - ikke li' når de fører til etablerede religioners råddenskab (Det ligner næsten en naturlov).

Om min oplevelse af verden er usand - på linje med når den skizofrene hører spioner i radiatoren - det ved jeg ikke - men den er min.

Din er en anden - og det skulle vi vel kunne leve med? smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (03/05/2009 09:31)
Top Svar Citer
#6977 - 03/05/2009 10:15 Re: Sandheden [Re: ALH]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Anne.

Tak for dit imødekommende svar.

Dog, i sandhedens interesse: Det var ikke menigheden, der gav mig en skuffelse - tværtimod - men derimod menighedsrådet (valgt af mindre end 1 % af de stemmeberettigede).

Når jeg gik ud af folkekirken, var det nu også, fordi jeg oplever den oprindelige ufordærvede kristendom - trods alle dens mange gode kvaliteter - som for snæver - samt fordi jeg ikke har noget ønske om at blive begravet på en kirkegård smiler
(Lige nu er det 500 års dagen for Jean Calvins fødsel, og hans lovgivning i Genéve sammenlignes af kommentatorer med islams sharia-lovgivning - men da havde kristendommen jo også omkring samme alder, som islam har i dag)

Jeg ser, vi er enige om, at det "stadig er et åbent spørgsmål", hvad den oprindelige mening var med den første af saligprisningerne.

Du peger så på, hvad ordene siger dig, og her hæfter jeg mig ved: ydmyghed - som også er dér, hvor jeg er endt.

Det andet, du peger på: efterfølgelse - fremgår jo af den sidste af saligprisningerne (og dén er der jo en hel del andre, der har benyttet både før og siden).

Din kurs peger mod folkekirken.
Jeg ønsker dig held og lykke.
Jeg synes ikke, det er svært at se, hvad der skal til, for at folkekirken kan komme til live igen: Frigørelse fra statens bedøvende omklamring - og åben dialog mellem præster og medlemmer smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (03/05/2009 10:16)
Top Svar Citer
#6978 - 03/05/2009 19:59 Re: Sandheden [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
" jeg synes ikke, det er svært at se, hvad der skal til,for at folkekirken kan komme til live igen:frigørelse fra states bedøvende omklamring ........."

Ja lad os endelig fri folkekirken fra statens bedøvende omklamring.
Dermed er folkekirkens redningsbælte også smidt overbord, folkekirkens sikre død vil hurtigt indtræffe, når statstilskuddet bortfalder, for jeg tror ikke mange er villlige til at spytte yderligere i den bundløse kasse, grænsen er nok nået, for hvad folket vil investere i "Kejserens nye klæ´r".

Det hele holdes jo kunstigt oppe, med "kunstigt åndedræt", det må være på tide at slukke for respiratoren og lade Jesus og hans "kumpaner" dø en gang for alle, det er jo bare en gang endeløs jammer, der holder gryden i kog, mennesket må lære at leve livet uden støttepædagokker, hvor svært kan det være.

Så kan pengene bruges på noget samfundsværdigt istedet, der er nok af huller der trænger til at blive lukket.

Som svar på dit ; at når et menneske er i NØD, kan man blive troende, må jeg så sige at jeg et par gange også har været i endog meget stor nød, men det faldt mig aldrig ind at der kunne komme hjælp fra det store "rum", jeg var istand til at klare mig helt på egen hånd, måske vel vidende at der ikke var hjælp at få fra anden side, måske det også har noget med ens psyke at gøre, med en stærk psyke klarer man alt på egen hånd.

Heraf kommer mit motto: du kan hvad du vil. Som jeg har levet efter hele mit liv.
Bare klem på, du kan klare mere end du tror.

Men ok dem der er fattige i ånden-behøver (hellig)ånden, for at komme igennem kriser i deres liv. Haha.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6980 - 03/05/2009 21:23 Re: Sandheden [Re: treram]
Anonym
Uregistreret

Kære alle,

Den fulde sandhed erkendes hverken gennem sine følelser eller rationelle fornuft.

Religiøse mennesker ender i "religiøs sødme", fordi de falder for alle de dogmer, der ingen krav stiller til dem, men kun "svøber dem ind" i rituelle tilbøjeligheder og salmesang og tom persontilbedelse.

De mennesker, der tror på den rationelle fornuft, vil - hvis de er intelligente - være agnostikere.

Men der findes en anden vej...
Top Svar Citer
#6982 - 03/05/2009 23:57 Re: Sandheden [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Kære alle

At noget ligger uden for det rationelle sprogs grænser, gør det ikke uerkendeligt, og reducerer det ej heller til noget med følelser.

At et lille bitte barn ikke kan forstå et matematisk bevis, gør jo ikke matematikken til et spørgsmål om følelser.

...Således er det også med "den åndelige logik". Som barnet må modnes biologisk, sådan må mennesket modnes åndeligt...

Nu kan man så brokke sig over udtrykket "den åndelige logik" - hvordan skal det nu forstås? Men den erkendeform, som jeg taler om, er hævet over sproget.

Ikke desto mindre kan sproget bruges til at lede mennesker på den rigtige vej. Det gjorde Jesus med sine ord og sine lignelser, og han sagde ofte: "Lad dem, der har ører, høre!". For hans ord var ofte "dunkel tale" for de mange - ikke desto mindre var de mulige at forstå for dem med (åndelig) forstand.

- Det rationelle sprog er for snævert til at indfange, hvad jeg taler om. Og lignelser og udtryk indfanger det heller ikke, med mindre mennesket, der lytter til dem, rent faktisk besidder noget af ånden allerede. Da vil ordene skabe kontakt til denne åndelige forståelse og lede den videre, udvikle den. Derfor er det sådan, at de, der allerede har, vil mere blive givet. Men de, som intet har, fra dem vil enddog det, de synes at have, blive taget.

Lad dem, der har ører, høre!

---

Når jeg siger, at nogle tror på den rationelle fornuft, så mener jeg, at de antager, at den rationelle fornuft er den eneste, med hvilken man kan komme til erkendelse. Men der findes andre erkendeformer end logik og rationel fornuft. Og selv om sproget ikke kan indfange de erkendelser, der kommer fra denne måde at erkende på, så kan man bruge sproget på en måde, som leder den søgende videre.

...Til de, som søger, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem der hader jer. Velsign dem der forbander jer, bed for dem der mishandler jer. Lad kærligheden være det største i dit liv, og find sandheden i uselviskheden. For uselviskhed og kærlighed er mere end en følelse, og dette skal erkendes af et rent hjerte.

---

Havde filosofferne fat i den lange ende, havde vi set enige filosoffer. Men de er alle uenige med hinanden og indtager forskellige positioner. Ej heller lader de sig overbevise af hinandens argumentationer. Hvad er galt? At de satser på, at de med sproget kan komme til afklaring. De forsøger at iklæde grisen et for snævert skind. De forsøger at indfange virkeligheden med deres intellekt af jorden, når de dog burde forstå den med deres intellekt af det højere. Dette intellekt styrkes gennem hjertets tørst og anstrengelse.

At de så samtidig væver rundt i de religiøses forestillinger om, at Gud skulle være et væsen, og prøver at afvise dette, kaster dem bare ud i meningsløs hjernegymnastisk. For det har aldrig været meningen, at Gud skulle forstås som et væsen.

Gud er IKKE et væsen. At nogle mener sig i stand til at afvise den forestilling, rydder derfor ikke Gud af vejen.
Top Svar Citer
annonce
Side 14 af 23 < 1 2 ... 12 13 14 15 16 ... 22 23 >


Moderator:  Arne Thomsen 
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
WHO maner til besindighed: Fugleinfluenz..
26/04/2024 21:07
USA's militær skal holde øvelse på Bo..
26/04/2024 16:29
Folketinget foretog ulovlig søgning i m..
26/04/2024 16:14
Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spæ..
26/04/2024 15:35
Nyheder fra Religion.dk