Kære alle (og Arne som jeg besvarer),

Arne, intet kan afholde dig fra at insinuere, at jeg mangler ydmyghed. Men hvis det, som jeg siger, er sandt, så ophør dog med dine angreb! For der er intet, der kan få mig til at udvande sandhedens og kærlighedens lære for at gøre alle tilfredse.

Hører du, hvordan Jesus revsede farisæerne? Åh, hvor havde de hellere set, at hele folket havde samtykket til enighed og ro.

Jeg siger dig: Lign ikke en kalket grav, som udvendigt er køn, men indeni er fuld af dødningeben. Vil du være "flink" og "vellidt" på bekostning af sandheden, som kunne redde dem, som elsker af et rent hjerte?

- At være "rar" er ikke det samme som at være god og uselvisk. Enhver kan putte en rar maske på... og når bæreren af den så skaber sig inde bag den, så krakelerer den ikke, men tonerne fra den bliver skingre og fulde af spydighed.

Jeg er ikke "rar". Jeg går ikke rundt med et godmodigt smil og siger: "I har alle ret - (for ellers vil nogle jo ikke kunne lide mig, uha!)". Jeg fortæller dig råt for usødet, at det er i kærligheden, at sandheden om livet findes.

- Men du hører ikke, HVAD jeg siger, fordi du er så irriteret over, at jeg står så uendeligt fast på det.

...De krydsende floder irriteres, når kærlighedens flod kommer brusende. De vredes over den heftige brusen, men finder aldrig ud af, om vandet er salt eller fersk!

...Bukken raser over, at klippen ikke rokker sig, når den støder hovedet ind i den. Men den finder aldrig ud af, hvilken udsigt der er oppe fra klippen, om den dog havde valgt at bestige den!

Men jeg svarer dig, fordi det kan gavne dem, der hører. Du spørger, hvordan "fattig i ånden" skal forstås.

Pippi Langstrømpe er fattig i ånden. Hun er stenrig - har en kuffert fuld af guldmønter. Men hun lever fattigt i et forfærdeligt rod - og uden en hushjælp!

Pengene bruger hun ikke på sig selv, men på alle børnene i byen. Hun køber til dem, hvad de vil have, men ikke én eneste ting til sig selv.

Pippe er fattig I ÅNDEN.

For Pippi er af samme ånd som sin Mor. Sin sande Mor. For hun blev kendt og solgte i hele verden - men boede blot i en lille lejlighed uden at begære, hvad der er af denne verden.

Og hun gav sit barn til verden. Men kun de små børn hører hendes røst. De voksne siger: "Haha, sikken en historie!".

Så lad da de, der har ører, høre! Og lad de med hjerte forstå!

Derfor siger jeg jer: Vend om og ydmyg jer som små børn, og ringeagt ikke den, der giver jer sandheden og livet. Og ringeagt ikke dem, der taler den sande lære, og som afviser den falske. Ydmyghed er ikke at råbe i øst, at her står solen op, for så at råbe i vest at det er her, solen står op. Ydmyghed er ikke at gøre alle tilfredse på den tro, de måtte have. Men det er at give alle den sande lære, så de har muligheden for at tage imod og holde fast i den.

Hvad kan være mere sandt end kærligheden? Og hvad kan være mere ondt end at skjule den? Slå dog ikke den på kinden, som er klar i mæglet og nægter at forfladige de ord, som kommer fra Himlen, med ord, der kun kæler for verdens eget begær ved at skjule det sande krav, som et hjerte med kærlighedens spire vil nære sig ved: Vend om!

Hej Arne

Beklager, at jeg ikke fik skrevet, at du blev bedt om at tale. Jeg huskede kun din fortælling ganske løst, men ikke desto mindre skrev jeg ikke, at denne lægmandsprædiken (om jeg må kalde den det) blev en skuffelse men derimod, at du i forbindelse med menigheden (denne menighed) kom ud for en skuffelse, hvilket du jo selv fortæller i og med, at du senere var kommet ud for det, at menighedsrådet underkastede dig som kirkebladsredaktør.

Jeg har egentlig svaret dig - omend noget kort - på det med "de fattige i ånden" i relief af det, at jeg ikke udmønter en sådan saligprisning på ateister, og at jeg set ift den nutidige kontekst godt kan sætte mig ind i det at føle sig "fattig i ånden". Hvad forfatteren til Matthæusevangeliet med dette Jesu ord præcist har villet sige er stadig det åbne spørgsmål - eller måske man skulle spørge, hvad Jesus ville sige: Jesus henvendte sig skarerne og sagde (Matt. kap. 5):

>> v3 »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
v4 Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
v5 Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
v6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
v7 Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
v8 Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
v9 Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
v10 Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.<<

De to ord der under min læsning af saligprisningerne dukkede op var: ydmyghed og efterfølgelse. En total accept og værdiomvending - fra Jesus strømmer en ny virkelighed, hvor det er okay at være fattig i ånden, ikke kun materielt men måske også ift troen, og her må vi tænke på den jødiske tro, der var den tro og religion, som Jesus og folkeskarerne i dette tekststykke var opdraget i men ikke desto mindre var noget "nyt" på vej..

Folkekirken er ikke en nem størrelse ift den kristne tro. Jeg har ikke selv så mange erfaringer med den som "insider", og derfor er jeg da også spændt på, hvad fremtiden kommer til at bringe, ja, om jeg skal derind for en tid og gøre en god gerning (forhåbentlig qua et evt. præsteembede), eller om jeg kan "få lov" til at virke på anden vis. Det må tiden vise!

Mvh
Anne

Hej Arne.

Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor du mener at ateisten lever i en kold og ubarmhjertelig verden, jeg har det udmærket med verden føler ingen kulde eller ubarmhjertelighed, men mener det er lige modsat, det er den troende der lever i en verden der er præget af kulde og modsigelser, ingen ved hvilke ben de skal stå på for at behage deres tro, ja ingen ved vel overhovedet hvad det er for noget sludder de tror på og er indspundet i en net af fattig tro, som de ikke kan slippe ud af, fordi det er sku farligt ikke at have en tro, det har de lært lige siden de gik i skole og det kan de ikke få ud af deres små krøllede hjerner, siden har præsterne fortsat hjernevaskningen, med at få mennesket til at forblive i deres net af løgne og formørket syn.

På den anden side er jeg ikke spor ked af at være fattig i ånden, sålænge det er helligånden og hans gale makkere.

Nej, nej og atter nej, nu må du altså styre dig, treram!

For det første tror jeg, at du har misforstået, Arne, men det må i selv udredde.
For det andet er det egentlig respektløs at fortsætte dit spor jf. det citerede, hvor du overhovedet ikke skelner. Du reagerer på systemtro, tro i kassetænkte dogmatiske irettesættelser osv, men virkeligheden er større, treram. Det er overhovedet ikke sådan en tro, jeg kærer om, hvilket du efter to års bekendtskab med mig i debatmæssig sammenhæng egentlig burde vide.

"Små krøllede hjerner" - helt ærligt treram, det er mennesker, du taler om.

Og så må du for iøvrigt have en god aften i det svenske (eller thaiske).

Mvh
Anne