annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705811
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383757
Et andet syn 1992990
Åndelig Føde 1529753
Jesu ord 1524685
Galleri
Min første store kærlighed
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 472 gæster og 40 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 23 < 1 2 3 4 5 6 ... 22 23 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6920 - 26/04/2009 14:49 Re: Sandheden [Re: treram]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Hej treram

Citat:
Og set fra mit ateistiske ståsted, tror jeg ikke at denne Jesus har haft nogen kontakt med en gud eller er dennes "barn", jeg tror bare han var en de sædvanlige falsknere der kunne tale godt for sig, hvis det hele ikke bare er et gammelt eventyr uden noget på sig.


Og jeg respekterer dit ståsted!

Men jeg tror ikke, at du har ret i dit syn på Jesus. Jeg tror ikke, at de mange skrifter (NT og ikke-kanoniserede) er opstået ud af den blå luft. Der findes også kildehistoriske tekster, der belyser de tidlige kristne-forfølgelser og bl.a. den jødiske historieskriver, Josefus, beskriver en henrettelse af en Jakob, en bror til Jesus. Jovist, var der mange, der hed Jesus osv, men hvorfor i alverden skulle folk i det første århundrede brænde så meget for Jesus, hvis ikke et eller andet var hændt?
Jesu medmenneskelighed er for mig et udtryk for Guds måde at åbenbare sig selv på - Ordet der blev kød og tog bolig iblandt os jf. Joh. 1,14.

Citat:
Og netop alle de ting man tillægger en Jesus gør at mennesket får en forkert forestilling om livet- en kaotisk forestilling, der skaber og har skabt splid igennem 2000 år, fordi enhver afart af enhver religion mener at deres ståsted er det rigtige og mennesket har sq bare at leve efter disse normer.


Problemet er egentlig ikke Jesus og Gud (som jeg så forudsætter som noget eksisterende, Gud/menneske, Ånd og liv), men de normer og dogmer, som igennem flere århundreder blev/har været forbindelsesleddet mellem kirke og stat samtidig med, at hver trosretning har kæmpet for deres ret til universel og absolut religionsudøvelse. Det handler alt sammen om menneskers måde at indordne samfundet og livet på inden for rammerne af de statslige som de kirkelige normer og bekendelser. Skal vi ind til benet af kristendommen skal vi bag om disse historiske begivenheder og i stedet ind i evangeliet; Jesus Kristus. Det er den tro, jeg taler om og ikke nødvendigvis den religion, der giver dig myrekryb, selvom jeg godt ved, at det et sted hænger sammen (den anonymes indlæg går faktisk ind her og hævder en total adskillelse mellem Jesus, dvs. Jesu ord, og kirken - en tankegang jeg kan følge men ikke kan følge op på samme måde, da der godt kan være kristne/præster etc., der forkynder et sandhedens evangelium med et næstekærligt hjerte and so on (vil ikke komme nærmere ind på det nu af forskellige grunde)).

Pointen var blot spørgsmålet om, hvis vi nu f.eks. holder dine kirkelige associationer ude af billedet, om Jesus - som noget set fra mit ståsted både menneskeligt og guddommeligt - er årsag til hjernekaos? :-)

Citat:
Heldivis er vi så nogle priviligerede, der ikke tror på alle disse "morsomme" eventyr og lever livet efter helt andre normer, uden at skulle bede en gud om både det ene og andet, samt leve med håbet at troen kan bringe os igennem "skærsilden" uden problemer


Jeg oplever ikke dine argumenter som særlig aktuelle set ift vor tids plads til den personlige tro, og det er det, jeg ofte ligesom nu har forsøgt at forklare dig. Og når alt kommer til alt lever jeg mit liv efter "normer" eller fornuft, som så mange andre ikke-troende, heriblandt ateister. Men jeg vil af den grund ikke give afkald på Jesus som vejen, sandheden og livet.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#6921 - 26/04/2009 15:24 Re: Sandheden [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Hej Arne

Citat:
Rart at se dig her igen


Tak, ja, jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skriver her igen - men håber, at du har det godt på trods af hofteoperation..Jeg selv mistede min elskede hund i sidste weekend, og det har været et stort tab og meget underligt og tomt. Da jeg befandt mig på Bornholm sidste weekend og ikke sådan lige kunne komme hjem til min pludselige syge hund, blev hun aflivet sammen med mine gode venner, mens jeg var med over mobilen. Det underlige var, at hun tre timer inden udbruddet var ude at gå en fin tur uden problemer og tegn. Er det rigtig forstået, Arne som pensioneret dyrlære, at en hjerneblødning (i hunde) kan være undervejs? Hvad er det præcis, der sker - er det en åre/vene, der begynder at bløde, og kan det have en betydning for hundens syn i ugerne op til? Eller hvis det er en tumor, der presser mod centralnervestystemet?

Det blev lige et sidespring. Jeg kan såmænd også bare ringe til en dyrlæge en af dagene og få lidt nærmere forklaring.

Nu til sagens kerne, hvor du citerer mig for et afsnit, jeg skrev til treram:

Citat:
Du skriver til Treram.
Jeg tillader mig en replik.

Du skriver:
Citat:Set fra troens ståsted er Jesus da om nogen levende; i det vidnesbyrd der er overleveret fortælles det, hvad Jesus siger og gør, og netop de ord og handlinger peger da mod liv.
Det ka' du selvfølgelig have ret i, men anskuet i den vinkel er H.C.Andersen og mange andre, der ikke er her mere, da også både levende og nærværende.

Nu nøjes du jo så også med at hævde, at de af evangelisterne (og Thomas) overleverede ord fra Jesus "peger mod liv".

Det gør de for dig, det gør de også for mig, det gør de for muslimerne (der jo anerkender Jesus som en profet), og det gør de så vidt jeg ved også for både buddhister og hinduer, såsom Gandhis efterfølgere.

Men det gør de ikke for alle.


Det er rigtig, at vi inden for kunstens verden, f.eks. fortællingerne, finder spor af det liv, som også Jesus forkyndte, nemlig næstekærligheden, hvilket minder mig om den film, jeg i aftes så; Chocolat (med Juliet Binoche og Johnny Depp). Så jo, vi kan da godt sige, at forfattere stadig lever i relief af deres fortællinger. Men de er ikke opstandne og forbundne med Gud på samme måde, som jeg forstår Jesus Kristus. Det, der gør Jesus levende og nærværende, er, Helligånden, som netop er det eller den kilde, der for mig at se adskiller kristendommen fra f.eks. buddhisme, islam, jødedom etc. - Ånden, der så at sige åbenbarer Ordet i ord (skrevet af mennesker), vi kan forholde os til og kaldes af til omvendelse og nyt liv (det at vende om og følge Jesus; Kristus som det værdiomvendende blik), ja, at blive født på ny:

Joh. kap. 3:
>>v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden<<

Citat:
eg ka' ikke la' være at spekulere på - nu hvor Treram siger, at Jesus skaber kaos i svage hjerner:

Hvad ville Jesus mon sige til Treram, hvis de var samtidige og mødte hinanden?


Tjah, nu kom jeg til lidt tilfældigt at klikke ind på denne fortælling, og den er egentlig meget god, eftersom to i denne tråd i går anklagede de mere overnaturlige fortællinger om Jesus for værende løgn eller noget i den stil. Det vigtige er ikke, om Jesus gik på vandet eller ej men derimod de ORD, Jesus taler og men ikke mindst den indstilling (eller blotte holdning), som Jesus møder disciplen, Peter, med:

Matt. 14,22-33:
>>Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. v23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. v24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. v25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. v26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. v27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« v28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« v29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. v30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« v31 Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« v32 Da de kom op i båden, lagde vinden sig. v33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.<<

Mvh
Anne


_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#6922 - 26/04/2009 15:57 Re: Sandheden [Re: ALH]
Anonym
Uregistreret

Kære Anne,

Historierne om Jesus - f.eks. brødet der blev til mange, og at han gik på vandet - kan meget vel være opstået ud fra de ord, han faktisk talte.

Se bare, han sammenligner "brød" med "lære" og "ord" med "korn". Han bruger lignelser! Kornet vokser, modnes og høstes. Og ja, brødet bliver til mange. Og de, der tørster, skal komme til ham og drikke af det levende vand. Lignelser og billeder.

Den er altså god nok, når "brødet" bliver til mange. Der er tale om, at disse mennesker, som hungrede, kom og satte sig, og han lærte dem. Og de "spiste" af hans ord - og de blev mætte! Og der blev endda noget tilovers! Således vokser kornet på marken, og i den gode jord (et smukt og rent hjerte) vil det give mangefold, og vandet - når det drikkes - vil blive et kildespring til evigt liv!

Så hvilke mirakler er der egentlig tale om? Der er tale om hjertets mirakler!

Også den dag i dag lyder det: Lad enhver, der tørster og hungrer, komme til Jesus og spise og drikke. Og som han forsikrede sine disciple: Det er ikke kødet, der gør gavn, men hans ord, der er ånd og liv.

Derfor: Ingen ikondyrkelse. Blot åbne ører og en sjæl der higer efter retfærdighed, barmhjertighed og sandhed. I kærligheden og uselviskheden findes sandheden og det evige liv.

Derfor siger jeg jer:
Gør godt mod dem der ringeagter jer. Lad kærligheden være det største i jeres liv.
Top Svar Citer
#6923 - 26/04/2009 17:47 Re: Sandheden [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.

"Hvad ville Jesus mon sige til Treram, hvis de var samtidige og mødte hianden.?"

Den kunne jeg godt lide, jeg tror hvis jeg mødte een der påstod at han var Jesus, ville jeg nok tro at manden var gal og undsluppet fra en "sindsygeanstalt", hvad han ville fortælle mig står så hen i det uvisse, jeg har intet gæt.

Men iflg. eventyrbøgerne skulle han jo komme igen og hvorfor ikke netop i vor tid, det kunne da være spændende at se på hvilken måde han ville genopstå, hvis han da ikke lige dukkede op på en landevej og hvem ville kunne genkende ham, vi har ingen fingeraftryk af manden.

Jeg tror dog at han afstår fra at "genopstå" det vil nok skabe formegen virak og han vil have et identitetsproblem.

Så dem der tror, må leve på de gamle eventyrfortællinger, når de nu ikke kan andet og ikke vil indrømme at de er blevet vildledt så vandet render.

Jeg har ihverfald helt afskrevet alle guder, helligånder og Jesuser for godt, det er der noget, der siger mig er bedst og jeg har det så eventyrligt godt med det, frelst fra religionernes fordomme og fordummelser.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6924 - 26/04/2009 18:05 Re: Sandheden [Re: ALH]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Anne.

Og velkommen tilbage til de ikke frelste.

Jeg føler med dig over din vovses bortgang, men forstår ikke hvorfor du også fik aflivet dine venner, var det ikke lidt barsk???.

Du vil stadig påstå og det skal du selfølgelig, (ellers er dit liv forpasset) at der har eksisteret en Jesus,og lige netop denne Jesus, der blev født af en jomfru o.s.v. og at han har sagt noget af det man påstår han har sagt, har du ikke undret dig over hvor han befandt sig i teen og tweenage årene, har han der samlet mod til at fremkomme med de ting man nu har lagt ham i munden.
Du henviser som alle andre troende til div. skriftsteder, der skulle bekræfte at han har levet og udtalt dette, men der er trods alt gået mange år inden disse "gudelige ord" blev nedskrevne, og når man tænker på hvordan historier, der fortælles mellem to mennesker til et tredie og fjerde menneske o.s.v., efter en vis tid, slet ikke ligner de oprindelige historier, så må man trods alt være klar over at der kan blive "smykket" endog enormt meget på dem, inden de blev nedskrevne.

Dette kan der vist vises mange eksempler på, fra dagens Danmark.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 23 < 1 2 3 4 5 6 ... 22 23 >


Moderator:  Arne Thomsen 
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
27/04/2024 18:12
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
FN's Sikkerhedsråd frygter snarligt ang..
27/04/2024 21:10
Britney Spears indgår forlig med sin fa..
27/04/2024 20:46
Ruslands industriproduktion stagnerer
27/04/2024 19:32
Danmark investerer i Ukraines forsvarsin..
27/04/2024 18:30
Selskab overvejer at lukke flyrute melle..
27/04/2024 17:05
Nyheder fra Religion.dk