|
1
registreret
(1 usynlig),
223
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Sandheden
|
Hej treram
Og set fra mit ateistiske ståsted, tror jeg ikke at denne Jesus har haft nogen kontakt med en gud eller er dennes "barn", jeg tror bare han var en de sædvanlige falsknere der kunne tale godt for sig, hvis det hele ikke bare er et gammelt eventyr uden noget på sig.
Og jeg respekterer dit ståsted!
Men jeg tror ikke, at du har ret i dit syn på Jesus. Jeg tror ikke, at de mange skrifter (NT og ikke-kanoniserede) er opstået ud af den blå luft. Der findes også kildehistoriske tekster, der belyser de tidlige kristne-forfølgelser og bl.a. den jødiske historieskriver, Josefus, beskriver en henrettelse af en Jakob, en bror til Jesus. Jovist, var der mange, der hed Jesus osv, men hvorfor i alverden skulle folk i det første århundrede brænde så meget for Jesus, hvis ikke et eller andet var hændt?
Jesu medmenneskelighed er for mig et udtryk for Guds måde at åbenbare sig selv på - Ordet der blev kød og tog bolig iblandt os jf. Joh. 1,14.
Og netop alle de ting man tillægger en Jesus gør at mennesket får en forkert forestilling om livet- en kaotisk forestilling, der skaber og har skabt splid igennem 2000 år, fordi enhver afart af enhver religion mener at deres ståsted er det rigtige og mennesket har sq bare at leve efter disse normer.
Problemet er egentlig ikke Jesus og Gud (som jeg så forudsætter som noget eksisterende, Gud/menneske, Ånd og liv), men de normer og dogmer, som igennem flere århundreder blev/har været forbindelsesleddet mellem kirke og stat samtidig med, at hver trosretning har kæmpet for deres ret til universel og absolut religionsudøvelse. Det handler alt sammen om menneskers måde at indordne samfundet og livet på inden for rammerne af de statslige som de kirkelige normer og bekendelser. Skal vi ind til benet af kristendommen skal vi bag om disse historiske begivenheder og i stedet ind i evangeliet; Jesus Kristus. Det er den tro, jeg taler om og ikke nødvendigvis den religion, der giver dig myrekryb, selvom jeg godt ved, at det et sted hænger sammen (den anonymes indlæg går faktisk ind her og hævder en total adskillelse mellem Jesus, dvs. Jesu ord, og kirken - en tankegang jeg kan følge men ikke kan følge op på samme måde, da der godt kan være kristne/præster etc., der forkynder et sandhedens evangelium med et næstekærligt hjerte and so on (vil ikke komme nærmere ind på det nu af forskellige grunde)).
Pointen var blot spørgsmålet om, hvis vi nu f.eks. holder dine kirkelige associationer ude af billedet, om Jesus - som noget set fra mit ståsted både menneskeligt og guddommeligt - er årsag til hjernekaos? :-)
Heldivis er vi så nogle priviligerede, der ikke tror på alle disse "morsomme" eventyr og lever livet efter helt andre normer, uden at skulle bede en gud om både det ene og andet, samt leve med håbet at troen kan bringe os igennem "skærsilden" uden problemer
Jeg oplever ikke dine argumenter som særlig aktuelle set ift vor tids plads til den personlige tro, og det er det, jeg ofte ligesom nu har forsøgt at forklare dig. Og når alt kommer til alt lever jeg mit liv efter "normer" eller fornuft, som så mange andre ikke-troende, heriblandt ateister. Men jeg vil af den grund ikke give afkald på Jesus som vejen, sandheden og livet.
Mvh
Anne
|
|
|
|
