Hej Arne.

Ikke for at prale, men jeg mener jeg har et vældig godt styr på mit liv, har haft et par "slogans" jeg ligesom har levet efter og som har bragt mig mange fortrin/glæder, de er : du kan hvad du vil og der findes ikke problemer, men opgaver der kan løses.

Du burde desuden vide at jeg er overordentlig interesseret i universet, dets oprindelse og egenskaber, hvilket jeg netop på Religion.dk har givet udtryk for, og desuden sagt at de troende netop ikke viser videre interesse for dette, men kun ønsker at tulle rundt i deres "åndsvage" tro og ikke vil acceptere nye landvindinger indenfor videnskaben, jeg har haft en indremisionsk svigerfar, han stod om nogen i total stampe, var ikke villig til at rykke en millimeter, troede kun på hans gud.

Jeg tror at religiøse oplevelser er tegn på en afmagt og selvindbildning fordi man ikke har kræfter til se "igennem", måske en overvældelse ved at være i et kirkeligt rum, som derfor giver sig udslag i at man ser syner ved højlys dag.

Det er ikke fordi jeg ikke kan føle mig overvældet ved at befinde mig i et kirkeligt rum, jeg har besøgt Israel to gange og alle de ultrareligiøse steder, jeg følte også overvældelse ved at være lige netop der, men det gør jeg også når jeg besøger store templer i Indien, Thailand osv, men derudover sker der ikke mere, jeg bliver hverken protestant, hindu, eller buddhist af dette, jeg bliver lige så overvældet når jeg besøger Taj Mahaj eller står ved Gandis gravsted.

Det er som om at denne overvældelse for nogen udvikler sig til en form for hjernespind, de ikke kan komme ud af igen.Et tegn på svaghed om du vil.

Jeg tror ikke at sandheden bliver anderledes end jeg oplever den nu, men med alle de mange mennesker der tror de tror, varer det længe før de oplever sandheden - nok aldrig.

Kære Treram

Du må undskylde, at jeg læste dig forkert i mit forsøg på at drille dig lidt. Det er klart, at du ikke drømmer om religion, kun noget mystisk, hvad det så end rummer.. ;)

Jeg ved ikke, om man kan drømme OM Gud, mon ikke snarere det handler om, at Gud er med? Det er i hvert fald den kristne tankegang, at Gud er Gud-med-os-midt-i-denne-verden (Immanuel), om det så er en tro gennem religiøse oplevelser eller gennem tro og lydighed (ift Jesu fordringer).

Hvad angår religiøse oplevelser - noget ekstra oplevet - betragter jeg dem mere som et vendepunkt end noget, der fylder den troendes hverdag. Det kan være Arnes oplevelse i den ortodokse kirke eller Hanskrist' oplevelse på vejen til...(?). Man kan også forstå oplevelse som noget, der blot hører med til vores væren, idet vi hele tiden modtager input og participerer inputtene (en proces der går igen i vores drømme).

Mvh
Anne

Hej Arne

Det er da en væsentlig detalje, og jeg var egentlig godt klar over, at mit korte indlæg var dårligt formuleret i forsøget på at nå den anonyme (eller i forsøget på at undgå fordrejninger).

Det, jeg sigtede på var, at jeg med mine mange indlæg i denne tråd ikke nødvendigvis mener, at en religiøs oplevelse behøves at være noget, man går og oplever hver dag, ja, jeg forsøgte at trække denne ned på jorden, hvor vi lever vores daglige liv. Her er det så, at oplevelsen - som det vendepunkt den var både for dig og Hanskrist - er MED jer, akkurat som Gud i kristendommen betragtes for med Jesus Kristus som Herren at være MED os.

Så jeg forstår udmærket din protest og dit udsagn om, at din religiøse oplevelse er med dig som dit eget åndedræt er det (åndedrættet er min tilføjelse).

Mvh
Anne