Hej Ole Bjørn!Jeg skal gøre det så kort som muligt!
Israel er ikke en religiøs stat, men en sekulær demokratisk stat. Derfor er det inkonsistent at sammenligne angstfulde sekteriske religiøse modreaktioner i kristendommen og i islam, udløst det rationelle pres de vestlige demokratier udøver på religionerne generelt, med den lobbyisme som jøder uden for Israel udøver, for at sikre den fortsatte eksistens af judaismens historiske hjemland.
Folkeretligt bygger staten Israels etablering på den delingsplan for Palæstina, som et flertal i FNs generalforsamling vedtog i den 29. november 1947. Da englænderne forlod Palæstina udråbte zionisterne i maj 1948 staten Israel i henhold til delingsplanen. Israels arabiske naboer angreb straks den nyfødte stat og startede den krig, som Israel siden har kaldt
'uafhængighedskrigen', der sluttede med en våbenhvile (ikke en fredsaftale!) i 1949.
Når jøder bosat uden for Israel derfor anvender deres politiske indflydelse ved stemmeurnerne eller som lobbyister, så er det ikke fordi de tilhører en religiøs minoritet, der har en religiøs agenda de søger gennemført, men fordi de solidariserer sig med, deler skæbnefællesskab med, den demokratiske stat Israel. En stat som vel at mærke er mere religiøs neutral end Danmark er.
Derfor begår du en rent logisk fejl ved ikke at skelne mellem de modreaktioner blandt
"troende minoriteter" som skyldes angst for at miste magt og indflydelse efter at være kommet under pres fra globaliseringen og Vestens demokratier, og den forbundethed og loyalitet som jøder føler med den demokratiske sekulære stat Israel.
Modreaktionen fra de religiøse minoriteters side, er ganske rigtigt, som du anfører i samme afsnit:
"at begrænse ytringsfriheden om religiøse emner ..." Derved implicerer du, at amerikanske jøders lobbyisme blandt andet skulle gå ud på at begrænse ytringsfriheden når det gælder kritik af judaismen, hvilket er rent vås. Hvis det var sandt kunne din platte sammenstilling måske forsvares ved hjælp af lidt kreativ fortolkning.
Det jødiske folk er ganske enkelt demokrater som respekterer ytringsfriheden og som derfor også tillader kritik af judaismen, den førte politik, politiske og religiøse ledere etc. - og det gælder både jøder i udlandet og i Israel.
I betragtning af, at Israel stadig befinder sig i en krigstilstand med nogle af sine arabiske nabostater samt borgerkrigslignende konstante anslag fra palæstinensiske terrorister, er det bemærkelsesværdigt så få restriktioner der er på ytringsfrihedens område.
Så heller ikke din implikation om, at jødisk lobbyisme skulle sigte mod at begrænse ytringsfriheden holder vand.
Det er ganske enkelt utilstedeligt, at du tillader dig at sidestille jødisk lobbyisme med
islamistisk terror og kristne fundamentalisters forsøg på at begrænse ytringsfriheden ved blasfemilove og forsøg på at få kreationisme ind i skolernes undervisning - under henvisning til, at der i alle tre tilfælde er tale om
"desperate modreaktioner fra nogle troendes minoriteters side". Og det er endnu mere beskæmmende, at du fortsat fremturer med desperate forsøg på at forsvare våset, i stedet for at rette fejlen.
Da jeg imidlertid kender dit debatprincip om aldrig at indrømme en fejl, så skal dette indlæg ikke ses som en opfordring om at du nu tænker dig om, men blot som en hjælp til de selvstændigt tænkende debattører og en opfordring til andre opponenter om at fremkomme med deres vurdering af den måde Ole Bjørn beskriver situationen på.
Hilsen
Ipso Facto --------
" ... a. Freedom of Speech and Press
The law provides for freedom of the press, and the Government generally respects this right in practice. The law authorizes the Government to censor any material reported fromIsrael or the occupied territories that it regarded as sensitive on national security grounds; however, authorities rarely apply the law in practice. A censorship agreement between the Government and media representatives applies to all media organizations in the country and provides that military censorship is to be applied only in cases involving national security issues that have a near certainty of harming the country's defense interests. All media organizations may appeal the censor's decision to the High Court of Justice. Moreover, a clause prohibits the military censor from closing a newspaper for censorship violations and from appealing a court judgement against it. News printed or broadcast abroad may be reported without the censor's review, which permits the media to run previously censored stories that have appeared in foreign sources. ..." - Citeret fra:
"Israel and the occupied territories" - Country Reports on Human Rights Practices - 2001. Released by the Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor, US State Department, March 4, 2002.
Link:
http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2001/nea/8262.htm